Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skatter og Afgifter - Sktter og Afgifter (Danske Skatter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at den tager saa lidt som muligt af
Folkets Lomme ud over, hvad den indbringer
Statskassen. I Klasse hermed maa stilles den
Regel, at Skatteopkrævningen bør foraarsage
private de mindst mulige Bekostninger og
Ulejlighed og saa vidt gørligt undgaa Indgreb i
Privatlivets Fred. En Skat bør dernæst ikke tvinge
Produktionen ind i forældede ell. lidet
fordelagtige Former (f. Eks. den tidligere danske
Brændevinsafgift, der ved at bestemme en fast
Skat pr Tønde Karrum umuliggjorde
Anvendelsen af mindre kostbart Materiale).
Endvidere er det et berettiget Hensyn,
Skatterne bør tage, at de søger at retlede
Forbruget, f. Eks. begunstige Livsfornødenheder i
Sammenligning med Luksusvarer og saa vidt
muligt lade Raa- og Hjælpestoffer for
Erhvervslivet fri. Desuden bør de aabne
Mulighed for en særlig Konjunkturbeskatning,
hvorpaa som Eksempler kan nævnes
Grundværdistigningsskatten og Merindkomst- og
Merformueskatten, hvilke to sidste Skatter dog var
nøje knyttede til Verdenskrigens voldsomme
Konjunkturstigninger, og senere er bortfaldne.
Skatterne bør hvile paa alle en Nations
Medlemmer, hvorom henvises til Artiklen
Skattefrihed.
Skatteinddelingernes Tal ere mange, hvoraf
blot nogle af de vigtigste skal fremhæves. Der
skelnes mellem Naturalskatter og
Pengeskatter, efter som man staar over for
Ydelser in natura ell. i rede Penge, mellem
ordentlige Skatter, der udgør den faste
uforanderlige Del af Indtægtsbudgettet, og
overordentlige Skatter, som
opkræves midlertidig, naar det gælder om for en
kortere Tid at dække større Udgiftskrav, mellem
Repartitionsskatter, hvor det
offentlige forud fastsætter det samlede Skattebeløb
og dets Fordeling paa de enkelte Landsdele, og
Kvotitets- ell. Procentskatter, hvor
Skatteligningen foretages paa Grundlag af en
forud fastslaaet Procent. En meget brugt
Inddeling er den mellem direkte Skatter, der
bliver hvilende paa Skatteudrederen, og
indirekte Skatter, der væltes over paa en
anden Person, og denne Sondring har Bet. i
mange Retninger, men som systematisk
Inddelingsgrundlag lider den navnlig af den
Mangel, at samme Skat (f. Eks. en Udbytteskat)
snart væltes over, snart ikke.
En brugelig Inddelingsmaade er denne 1)
Personlige Skatter, der udelukkende
har Skatteyderens Personer ell. personlige
Forhold til Forudsætning, 2) Erhvervs- og
Besiddelsesskatter, der rammer de
skattepligtige Personer i Kraft af deres Erhvervs- og
Besiddelsesforhold, og som deles i Udbytte-
ell. Indtægtskildeskatterne, der
beskatter de enkelte Indtægter saa nær ved
Kilderne som muligt, og Indkomstskatten,
der rammer en Persons samlede Indtægter
under eet. Paa dette Sted maa ogsaa nævnes
Formueskatten, der knyttet til en
Indkomstskat kan tilvejebringe den af
Retfærdighedshensyn krævede kvalificerede Beskatning af
Formueindtægter. At benytte Formuen som
Hovedgrundlaget for den direkte Beskatning lader
sig derimod ikke forsvare. Formueskat som
Supplement til en Indkomstskat kendes i en
Række Stater (f. Eks. det tyske Rige, Danmark
og Norge), Formueskatten som principalt
Skattegrundlag er indført: i forsk. amer. Enkeltstater
og schweiziske Kantoner (Schwyz, Glarus m.
fl.). 3) Den tredie store Skattegruppe er
Forbrugsafgifterne, der rammer
Indtægterne gennem deres Forbrug, idet man gaar
ud fra den Forudsætning, som ogsaa i
Almindelighed er rigtig, at der er en Forbindelse
mellem en Persons økonomiske Evne og hans
Forbrug. Forbrugsafgifterne deles atter i
Tolden, der er en Grænseafgift ved Varernes
Indførsel fra Udlandet, og de
indenlandske Forbrugsafgifter; de sidste hviler
paa Varer, der produceres og forbruges i
Indlandet. I denne Sammenhæng kan ogsaa
nævnes de saakaldte Brugs- og Luksusafgifter (f.
Eks. paa Automobiler, Lystfartøjer, Smykker,
Forlystelser, Benyttelse af Hoteller og
Restaurationer). Disse Afgifter har i den nyeste Tid
faaet en stærkt voksende Bet. og tjener bl. a. til
Aflastning af den overbebyrdede Indkomstskat.
4) Som fjerde Skattegruppe maa nævnes
Omsætningsskatterne. Disse falder i to
Grupper, efter som de opkræves i levende Live
(Børsskatten f. Eks.) ell. p. Gr. a. Dødsfald
(Arveskatten).
Danske Skatter.
En ikke ringe Indflydelse paa Danmarks
Beskatningsforhold har nogle Love af
15. Maj 1903, hvorved gennemførtes en
betydningsfuld Reform af vore direkte Stats- og
Kommuneskatter. Forud for denne Reform, der
traadte i Kraft 1904, hvilede de direkte
Statsskatter, nemlig Hartkornsskatterne og
Bygningsafgiften, udelukkende paa faste Ejendomme.
Disse Skatter ophævedes og erstattedes med en
Ejendomsskyld samt en Indkomst- og Formueskat.
Ejendomsskylden, der væsentlig
opkræves af Ejendommenes Omsætningsværdi, har
det forud for de i 1903 ophævede Statsskatter, at
den er mere bevægelig og tager Hensyn til
Jordernes Beliggenhed, hvilket man tillagde stor
Bet.; men den vakte dog hurtigt Modstand,
fordi den paa Landet var haard mod
Smaaejendomme, hvor Jorden var i høj Pris, og i Byerne
modarbejdede ny Bebyggelse, hvorved Skatten
forøgedes. Der oparbejdedes derfor en
Stemning til Gunst for en Beskatning efter den rene
Jordværdi, der allerede har givet sig Udslag i
Lov af 7. Aug. 1922 om Statsbeskatning af faste
Ejendomme. Her er Ejendomsskylden suppleret
med en Grundskyld, der i Byerne
udmaales efter de ubebyggede Grundes Værdi, paa
Landet efter Jordens Værdi i en middelstor
Bondegaard i middelgod Kultur. Af Grundskylden
udredes en aarlig Statsskat paa 1,5 ‰, medens
der ved Ejendomsskyldens Beregning forlods
fradrages Grundskylden + 10000 Kr.
Sidstnævnte Fradrag, der har mest Værdi for
Smaaejendomme, bidrager til at lette Skattetrykket
for disse, saaledes at de mindste endog bliver
helt fri for Ejendomsskyld. Af den saaledes,
fremkomne Ejendomsskyld svares 1,1 ‰.
Et Hovedpunkt i Lovgivningen af 1903 var
det, at Indkomstskatten, som Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
