Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.-Løbningens Hjemland. S. gaar her længere tilbage i
Tiden end de hist. Optegnelser, vævet ind i
Sagn, Sagaer og Landets gl. Gudelære. Ullr
og Skaðe var Gud og Gudinde for
S.-Løbningen, der var højt anset. Fremragende S.-Løbere:
Kongerne Olav Trygvessøn, Harald
Haardraade, Øystein, fl.
Birkebeinere, Herning Aslakssøn, Arnljot
Gelline. Riddertiden og Ryttervæsenet
bevirkede Forfald i S. og dens Anseelse.
Den moderne S.-Idræt skabtes i Norge i
Aarene 1860—80. De første Præmieskiløb fandt
Sted ved Tromsø 1843, Grorud og Trysil 1862,
Stenkjær 1866, Oslo 1867. I Telemarkens
Bygder stod S.-Løbningen allerede da højt.
Telemarkingernes Opvisninger ved Oslo i 1870’erne
gav Stødet til vore Dages mægtige S.-Bevægelse
(Søndre Nordheim, Aasmund Brekke, Sveinung
Svalastoga, Kristoffer Dalen, Brødrene
Hemmestveit). Kristiania S.-Klub stiftes 1877,
begynder Husebyløbene, Foreningen
til S.-Idrættens Fremme 1883, som fra
1892 afholder Holmenkolløbene, Fridthjof
Nansen vinder Præmie i
Husebyløbet 1884,
Norges S.-Forbund
oprettes 1908. I 1910 blev
S.-Idrætten internalt
organiseret, idet 11 forsk.
Nationer stifter en
international
S.-Kommission. 1924 gik den
over til et
internationalt S.-Forbund.
I Norge, Sverige o. fl. af
de vigtigste skiløbende
Lande benævnes
S.-Løbningen »Idrætternes
Idræt« — den
alsidigste, sundeste og mest
charmerende af al Slags
Sport.
Nutidens S. er enten
Terrain-S., Hop-S.,
Langløb-S. eller
Fjeld-S. De er
samtlige udgaaet af
Telemarkmodellen. Den almindelig
brugte Type,
Terrain-S., har Maal og Vægt
efter Brugeren. Normalmaal
er: Længde 228—230 cm,
Bredde paa Midten c. 7
cm, Vægt (uden
Bindinger) 3,8—5 kg pr Par.
Spændet (Opbuingen
fra Marken paa Midten)
c. 2,5 cm. Skiens
Længde 5 à 10 cm over
Brugerens Rækkehøjde med
opstrakt Arm. En
Styrerand under. Bøien skal
være svagt og jævnt stigende, elastisk fjedrende
sammen med Skiens Forparti. Hop-S. stivere,
tungere, bredere, 2 ell. 3 Styrerender.
Langløb-S. meget smal, til Brug i opgaaet Løipe, i
S.-Konkurrencer; er oftest udkilet ɔ: har Rygkam
ovenpaa for Stivhedens Skyld. Fjeld-S.
(strengt taget ikke nødvendig, da Terrain-S. gør
omtr. samme Nytte i Fjeldet) er den længste
Type (vel 240 cm), rettere Sidelinier end
Terrain-S. og gerne en dybere Styrerand. De
 |
| Fig. 5. »Bratstandsning for Stub« (Tegning af A. Bloch i »Paa Ski over Grønland«). |
 |
| Fig. 6. Let og smidig Gang. |
 |
| Fig. 7. Et højt, luftigt Hop. |
 |
| Fig. 8. I Højfjeldet med Enkeltmandsskisejl og Skikjælk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
