Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skifteret - Skiftesamling - Skiftespor - Skiftetid - Skifting - Skildpadde (Søv.) - Skildpadde (i Handelen) - Skildpadder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skifteret kaldes i Danmark og Norge den
Domstol, der behandler Konkursboer, Dødsboer,
Skilsmisseboer o. a. Boer som
Interescentskabsboer. I Kbhvn administreres Skiftevæsenet af to
særskilte Afdelinger under Kbhvns Byret, dog
behandles Handlendes, Fabrikanters og Rederes
Konkursboer af Sø- og Handelsretten. Uden for
Kbhvn beklædes S. af den stedlige
Underdommer, der i denne Egenskab benævnes
Skifteforvalter. S. kaldes ogsaa undertiden den
Del af Retssystemet, der vedrører Opgørelsen og
Udlodningen (Skifte) af Boer, se Konkurs
og Dødsboskifte.
K. Hch.
Skiftesamling er Betegnelsen for de Møder,
som under en Skiftebehandling afholdes af Boets
Interessenter, enten i Konkursboer, Dødsboer
ell. andre Tilfælde af Skifte, f. Eks. ved
Skilsmisse ell. Opløsning af et Interessentskab. S.,
som indkaldes og ledes af Skifteforvalteren,
udøver i Alm. den øverste besluttende Myndighed
m. H. t. Boets Administration inden for de af
Loven fastsatte Grænser. De nærmere Regler
ang. S.’s Kompetence og de enkelte
Interessenters Stilling maa søges i den gældende Konkurs-
og Skiftelovgivning, smlg. Dødsboskifte og
Konkurs.
K. Hch.
Skiftespor, d. s. s. Sporskifte (s. d.).
Skiftetid, se Fardag.
Skifting, et Troldebarn, der af Troldene er
blevet lagt i St f. et af dem bortført
Menneskebarn. Forestillingen om S. er stærkt udbredt
over for sygelige ell. misfosteragtige Børn; man
troede, at man ved at mishandle Ungen kunde
faa Højfolkene til at bringe det rette Barn igen,
sundt og kraftigt, som det tidligere var. (Litt.:
Feilberg, »Jydsk Ordbog«, III, S. 251—53).
(A. O.). H. El.
Skildpadde (Søv.), et halvt Blokhus (se
Blok) med en Skive (Trisse), der spigres
fast paa et Rundholt og benyttes som Vejviser
for en løbende Kæde ell. Tovende.
C. B-h.
Skildpadde, i Handelen Benævnelse for
Skjoldene af forsk. større Skildpadder, særlig
Karetteskildpadden. Rygpladerne, der kan naa en
Længde af 30—48 cm, en Bredde af 17 cm og en
Tykkelse af 3—6,5 cm, er halvt gennemsigtige,
lysere ell. mørkere gule med sorte ell. brune
Tegninger, og særlig højt vurderede er
saadanne, som kan afgive større, ensfarvede, navnlig
gule Stykker. De er sprøde i Kulden, men
bøjelige og plastiske i Varmen, saa de kan svejses
sammen til store Stykker. Værdien afhænger
dels af Farven og Gennemsigtigheden, dels af
Pladernes Størrelse og Tykkelse. Som den
bedste Sort anses den ostindiske, der er sort- og
gulflammet, og den kinesiske, og meget smukke
Plader kommer ogsaa fra det røde Hav. S. fra
Seychellerne er meget tyk og har en violet
Nuance. Vestindisk og ægypt. S. hører til de
ringere Sorter. Naar Bugpladerne er tilstrækkelig
tykke og ensfarvet gule, er de stærkt søgte.
Bearbejdning af S. bestaar i en Udretning ved
Presning af de opvarmede Plader, en
Skrabning, Tilskæring og Polering. Ogsaa Skjoldet af
andre S. benyttes, navnlig i Form af ganske
tynde Plader til Finering over Horn o. l.
Smeltet S. bestaar af en i Varmen sammenpresset
Blanding af Smuld og Stumper. En saadan Vare
kan forarbejdes ligesom naturlig S., men faar
aldrig et saa smukt Udseende. I øvrigt
eftergøres S. i stor Mængde ved Hjælp af Horn,
Celluloid og Galalit, der farves paa forsk. Maade,
men saadanne Forfalskninger opdages let under
Mikroskopet.
K. M.
Skildpadder karakteriseres, i Modsætning til
de øvrige Krybdyr, af hvilke de udgør en egen
Orden, ved de tandløse, af skarpe Hornskeder
dækkede Kæber, samt ved det ejendommelige
Skjold, der omslutter Kroppen paa to brede
Spalter nær, en forreste for Hoved og
Forlemmer og en bageste for Baglemmer og Hale.
Skjoldet er hovedsagelig et Hudskelet, dannet af
Forbeninger i Læderhuden, der i Reglen dækkes
af stærkt forhornede Plader i Overhuden; dog
kan de sidste mangle, saaledes som hos Kuffert-
og hos Flodskildpadderne. Hos de førstnævnte
bestaar Skjoldet af talrige, mosaikagtig
sammenføjede Benplader og er uden Forbindelse med
Hvirvelsøjlen og Ribbenene; hos alle andre
smelter derimod disse Skeletdele sammen med
Benpladerne, hvis Antal her er betydelig
ringere, men som ligger i en ganske bestemt
Orden. Rygskjoldet (Carapax) sammensættes
saaledes af en median Rk.
Hvirvel-(Vertebral-)plader, der fortil og bagtil afsluttes af
Nakke-(Nuchal-)pladen og Hale-(Pygal-)pladen; paa Siden
af disse ligger Ribbens-(Costal-)pladerne, af
hvilke hver er sammenvokset med et Ribben, og
uden for disse langs Kanten Rand-(Marginal-)
pladerne. Bugskjoldet (Plastron) dannes typisk
af 4 Pladepar (der i øvrigt svagt udviklede
allerede træffes hos Kuffertskildpadderne) samt et
foran Midten liggende uparret Stykke;
sidstnævnte samt det foranliggende Pladepar antages
at svare til Forbrystbenet og Nøglebenene hos
andre Krybdyr. Hos Landskildpadderne samt
hos mange Sumpskildpadder slutter Skjoldets
Benplader sig tidlig nøje sammen og er
forbundne ved takkede Sømme; hos andre
Sumpskildpadder samt hos Flod- og Havskildpadder er
derimod store Partier af Skjoldet uforbenede.
Ryg- og Bugskjold er oftest ubevægelig
forbundne, men hos enkelte Sumpskildpadder er der
nogen Bevægelighed til Stede mellem dem
indbyrdes; ogsaa kan visse Dele af Skjoldene, saasom
den bageste Del af Rygskjoldet ell. den forreste
ell. den bageste Del af Bugskjoldet, være
forbundne ved Ledføjning med de øvrige Dele;
disse bevægelige Dele benyttes til at spærre ell. i
hvert Fald vanskeliggøre Adgangen til Hoved,
Lemmer og Hale, naar disse er trukne tilbage
inden for Skjoldranden. Hornpladerne, der
dækker Benskjoldene, viser i det væsentlige samme
Anordning som disse, men Grænselinierne
 |
| Skelet og Omrids af Sumpskildpadde; af Skjoldet er omtrent den ene Halvdel bortsavet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
