Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skilsmisse - Skilsmissesag - Skilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Manden; men lodes det uomtalt, ansaas
det for at være frafaldet. Efter Ægteskabslov I
taks der ens om Mandens og Hustruens mulige
Underholdskrav, og Reglerne for Separation og
S. er ganske ensartet formulerede, ogsaa i den
Retning, at den væsentlig Skyldige normalt
intet Krav faar. Alligevel vil efter nedarvet
Opfattelse og Sagens Natur Underholdskrav gives
hyppigere og ofte ogsaa mere omfattende ved
Separation end ved S. Og da Kravet
bestemmes efter den ene Ægtefælles Evne til at yde
og den andens Trang til at faa, vil det
overvejende hyppigt blive Manden, der skal yde.
Kravet bortfalder ved nyt Ægteskab. Dommen
ell. Bevillingen skal tage Stilling til
Spørgsmaalet om Krav, men Afgørelsen kan henskydes til
Overøvrigheden; ofte vil Grundlaget blive
bestemt af Dommen ell. Bevillingen, medens
Overøvrigheden skal afgøre, hvor meget der skal
ydes. Hvis senere Forholdene har forandret
sig væsentlig, kan Overøvrigheden sætte
Bidraget op ell. ned; men det kan dog være bestemt
i Dommen ell. Bevillingen, at Afgørelsen skal
være endelig. Et Underholdsbidrag til Børnene
(for Manden tillige til visse af Stifbørnene) kan
bestemmes paa lgn. Maade, idet Byrdens
Fordeling mellem Ægtefællerne sker efter hvers
Ydeevne. Den varer ved til hvert Barns 18.
Aar (eller Giftermaal), og kan til enhver Tid
ændres, naar Børnenes Tarv tilsiger det. Dog
vil enhver Ændring af Underholdskrav sikkert
kun med Varsomhed blive paabudt. Strenge
Inddrivelsesmidler er hjemlede for alle
Underholdskravene, nemlig de samme som for uægte
Børn (se Børn); dog kan Afsoning ikke
anvendes for de Bidrag, som er paalagt Hustruen
til Mandens personlige Underhold. Det
Offentliges (Fattigvæsenets) Krav paa Ægtefæller ell.
Forældre er uberørte af Ægteskabsloven (se
Børn). Efter Omstødelse har den ene
Ægtefælle intet Underholdskrav mod den anden; men
det ovf. omtalte Godtgørelseskrav, der kan
tilkendes som en periodisk Ydelse, kan til en vis
Grad træde i Stedet derfor.
Forældremyndigheden, som efter
Myndighedsloven af 1922 tilkommer de
samlevende Ægtefæller i Forening, bliver ved
Separation ell. S., ligesom naar Ægtefællernes
Samliv blot faktisk er opgivet, af Overøvrigheden at
ordne, saaledes at Børnene fordeles ligeligt ell.
uligeligt, ell. Forældremyndigheden helt
tillægges den ene af Forældrene. Medens vor tidligere
Ret her ubetinget frakendte den Ægtefælle
Børnene, som var Skyld i S., skal dette Forhold nu
kun have underordnet Vægt, nemlig naar i
øvrigt begge Forældrene er lige egnede til at
opdrage Børnene. Thi det afgørende Synspunkt
er »Børnenes Tarv«. Endog hvor Forældrene er
enige, maa deres Ønsker tilsidesættes, hvis de
aabenbart vilde stride mod Børnenes Tarv. Ved
Separation ell. S. skal Dommen ell. Bevillingen
løse dette Børnespørgsmaal efter frit Skøn.
Maaske vil man, hvor alt staar lige, fordele
Børnene saa vidt muligt ligeligt mellem
Forældrene. Børn under 2 Aar maa dog normalt
ikke fjernes fra Moderen, og der vil sikkert være
en Tilbøjelighed til at give hende smaa Børn
ud over det 2. Aar, ligesom Parterne, især i de
bredere Lag, ofte er enedes om, at Moderen
beholder alle Børnene. Den trufne Ordning kan
Forældrene senere ændre ved Aftale, hvis
Overøvrigheden med Henblik paa Barnets Tarv
vil godkende den. Den af Forældrene, som ikke
faar Barnet, har efter Loven en Besøgsret, en
Ret til et vist personligt Samkvem med Barnet.
Denne Ret er det, af Hensyn til Barnet, ofte
betænkeligt at give ell. søge gennemført, og
Overøvrigheden kan derfor til enhver Tid
begrænse ell. udelukke Retten. Ligesom den i det
hele kan omgøre en af det offentlige ell. ved
Aftale truffet Ordning af Forældremyndigheden,
hvis væsentlig forandrede Forhold kræver det.
En vis Ro i disse Forhold er dog vigtig af
Hensyn baade til Forældrene og Børnene.
Som omtalt kan en Separation ell. S., som
begæres af enige Parter, kun bevilges, naar
Parterne tillige er enige om Underholdet og
Forældremyndigheden. Dette behøver dog ikke
at være nogen større Enighed end den, at
Parterne vil, at det offentlige skal afgøre disse
Forhold efter Loven. Meget ofte er der dog
truffet en virkelig Aftale, virkelige
Separations- ell. S.-Vilkaar, hyppig ved Hjælp af en
Sagfører ell. under Vilkaarsforhandlingen for
Overøvrigheden. Denne Aftale vil i Reglen,
endda i første Linie, tillige ordne Formuens
Fordeling, og her vil ikke sjældent Manden
beholde langt ud over sin Andel af Fællesejet,
f. Eks. en Gaard ell. en Forretning, idet han
fyldestgør Hustruens Formuekrav ved
periodiske Ydelser, som skal vedblive f. Eks. til
hendes Død og saaledes paahvile hans Dødsbo, og
som ikke, saaledes som det egl.
Underholdsbidrag, bortfalder, fordi hun gifter sig. Der er
dog en særlig Fare for, at en Ægtefælle skal
gaa ind paa alt for ugunstige Vilkaar ved
Aftaler med en forestaaende Separation ell. S. for
Øje. Ofte er Parten i en opreven
Sindsstemning, den vil ofre meget for at opnaa sit
Formaal (et nyt Giftermaal), ell. den lader sig
selvopgivende forfordele økonomisk, plaget ell.
lokket af Ægtefællen, naar den dog mod sit Ønske
maa give sin Ægtefælle fri. Derfor kan en
saadan Aftale, under Domssagen, ell., hvor
Bevilling er givet, inden et Aar derefter ved Dom
faas omstødt, hvis den skønnes aabenbart
ubillig. Og Aftaler om Fordelingen af Underholdet
til Børnene kan Overøvrigheden altid
tilsidesætte for Fremtiden, naar Forholdene væsentlig
bar forandret sig, ell. naar Aftalen strider mod
Børnenes Tarv. (Litt.: V. Bentzon,
»Familieretten« I [Kbhvn 1924]).
V. B.
Lgn. Regler blev indført i Norge allerede
ved L. 20. Aug. 1909, som igen er afløst ved
L. 31. Maj 1918 »om Indgaaelse og Opløsning af
Ægteskab«. Denne Lov var den først vedtagne
af de fællesskandinaviske Ægteskabslove. Den
tilsvarende sv. Lov er af 1919.
K. Ø.
Skilsmissesag, se Ægteskabssager.
Skilt (af tysk »Schild«, Skjold) anbringes
paa Husfaçader som Kendetegn for Huset ell.
Reklame for Forretningen og kan være formet
enten som et faneagtigt anbragt Udhængsskilt,
et plant ophængt Brædt ell. en i Muren indsat
Sten. Allerede Oldtiden kendte saadanne Tegn,
men særlig hører de hjemme i Middelalderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
