Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skinkel - Skinkemusling - Skinne - Skinneben - Skinnebenssaar - Skinnebremse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iversnæs (nu Wedellsborg) og Enggaard (nu
Gyldensten), og Lydeke S. til Egeskov, hvem
Hansestæderne anklagede for Sørøveri. Den
førstnævnte Søns Efterslægt var knyttet til
Lammehave i Gudme Herred. Hans Sønnesøns
Sønnesøn, Lensmand paa Odensegaard
Jørgen S., døde 1560 paa Lammehave som
Slægtens sidste Mand.
2) en Linie af Slægten Tinhuus (s. d.) tog
i 14. Aarh. Navnet S. efter mødrene Frænder.
Landsdommer i Fyn Hr. Otto S., endnu
omtalt 1430, var Farfader til Rigsraaden, Hr.
Laurids S. til Egeskov (d. 1533), der som
Lensmand paa Gotland afslog et lybsk
Landgangsforsøg, og som 1518 gjorde Tjeneste som
Skibshøvedsmand. Slægten uddøde med sidstnævntes
Brodersøn, Oluf S., der sidst nævnes 1555.
3) uddød Adelsslægt, der paa mødrene Side
udledte sin Herkomst fra begge de nævnte
Slægter. Antog i 16. Aarh. Navnet S. og førte
en blaa Lillie i Sølv samt samme Figur paa
Hjelmen mellem to af Sølv og blaat vekselvis
delte Vesselhorn. Stamfaderen, Raadmand i
Odense Hans Jensen, levede i Beg. af 15.
Aarh. Hans Sønnesøns Sønnesøn, Hans S. til
Gjerskov, der 1536 nævnes i den store Reces,
var Fader til Niels S., som 1584 blev
forlenet med Færøerne. Denne var Farfader til
Schoutbynacht og Interims-Viceadmiral Johan
S. til Gjerskov (1649—1704), som deltog i Slaget
i Kjøge Bugt. Sidstnævntes Søn, Deputeret i
Generalitets- og Kommissariatskollegiet,
Generalløjtnant og Hvid Ridder Niels Juel S.
(d. 1772), var Fader til Generalmajor af
Rytteriet Johan S. (1730—90), der vistnok var
Slægtens sidste Mand. Proviantmester i Fyn
Poul S. til Egeskov, en Broder til ovenn. H. S.
til Gjerskov. faldt 1565 i Slaget ved Svarteraa.
Han var Oldefader til Geheimeraad og Hvid
Ridder Morten S. til Søholm, Østrupgaard,
Krengerup og Brahesholm (1628—91). Denne
blev 1666 Hofmarskalk, Overkammerherre og
Overstaldmester hos Prins Christian (V) og
Dagen efter Prinsens Tronbestigelse
Overkammerherre og Geheimeraad samt Medlem af
Statskollegiet og Højesteret. Han var i stor
Yndest hos Kongen, men faldt i Unaade p. Gr. a.
sit Forsøg paa at styrte Schumacher og
Gyldenløve og fik allerede 1671 Ordre til at trække
sig tilbage til Koldinghus, hvor han tillige var
Amtmand. Senere levede han paa Fyn under
slette økonomiske Omstændigheder. — En
tvivlsom Linie af Slægten nedstammede fra en
Premierløjtnant Laurids Claus S., slettet af
Militæretaten 1707, maaske en uægte Søn af
Morten S. til Østergaard. Denne Linie
uddøde med Landsdommer i Nørrejylland,
Kammerherre Frederik S. til Hald (1719—94).
P. B. G.
Skinkemusling, se Pinna.
Skinne benyttes af Kirurger for at fæste en
Legemsdel, oftest Arm ell. Ben, der ved
Betændelse ell. Brud trænger til at holdes i saa
fuldkommen Ro som muligt. S. maa afpasses
efter den Legemsdel, hvor den skal anlægges,
saa den ikke trykker noget Sted. Dernæst maa
den ikke være for tung, for at den ikke ved sin
Vægt skal forskyde sig. Der udstoppes gerne
mellem Hud og S. med lidt bløde, elastiske
Stoffer, Uld, Bomuld, Vat e. l. — S. fæstes til
Legemsdelen ved Bind af Uld, Bomuld, Linned,
undertiden ved Klister ell. Gipsbind. S. kan
laves af de forskelligste Stoffer. S. af Træ
afvendes enten som lige Lister ell. udhulede efter
det Sted, de skal anvendes. Pap kan ved
Opvarmning i hedt Vand blive blødt og bøjeligt,
saa det nogenledes kan formes efter
Anvendelsesstedet; naar Pappet atter er blevet tørt,
er det nogenlunde fast. Paa lige Maade som
Pap kan anvendes Guttaperka, Filt
gennemtrukket med Skellak. Metalskinner af Plade eller
Traadvæv er som Regel faste og stive uden at
blive for tunge. Til Brug ved foreløbige
Forbindinger benyttes som S. de forsk. Genstande:
Geværer, Sabler, Støvleskafter, Smaaknipper,
Linealer o. m. a. Medens S. er et ganske
fortrinligt Middel til at fæstne et Lem, er der dog
at bemærke, at den som Regel skal skiftes,
hvorfor man ofte foretrækker Bandager af Gips ell.
Stivelse, der kan ligge længe uden at flyttes.
Men hvor der foruden Afstivningen skal
anvendes anden Behandling, maa man benytte S.,
der kan fjernes, saa længe den anden
Behandling ydes, for derpaa atter at anlægges (smlg.
Forbinding, Bandager).
(E. A. T.). V. Sch.
Skinneben, se Ben.
Skinnebenssaar er en hyppig
forekommende Lidelse hos midaldrende ell. ældre
Mennesker. Den viser sig som kroniske Saar, som
sidder paa den nederste Del af Skinnebenet.
Tilbøjeligheden til Saardannelse paa dette Sted
skyldes Regionens daarlige Ernæring, og da
denne yderligere forværres ved tilstedeværende
Aareknuder, findes S. ofte hos Mennesker, som
har Aareknuder. Smaa Læsioner er ofte den
første Beg. til Saardannelsen, ell. S. opstaar
som en videre Udvikling af et i denne Region
ofte forekommende Eczem. Under
uhensigtsmæssig Behandling og Mangel paa Renlighed
vokser Saarene, og de kan blive meget store.
Ved Saarenes Afsondring, ved ilde Lugt, ved
Smerter o. s. v. er S. ofte til stor Plage for
Patienten. Under hensigtsmæssig Behandling
kan S. i Reglen uden Vanskelighed bringes til
at hele, om end det ofte tager lang Tid, men
S. har en ikke ringe Tilbøjelighed til at komme
igen. Hvis Aareknuder er medvirkende Aarsag
til S.’s Opstaaen, kan Recidiverne modvirkes
ved Behandling af Aareknuderne. I sjældnere
Tilfælde er S. af specifik Natur, kan saaledes
skyldes Syfilis ell. Tuberkulose ell. være af
kræftagtig Natur.
V. Sch.
Skinnebremse, en ved elektriske Sporvogne
og Lokalbaner meget anvendt Bremse. S. er
elektromagnetisk og bestaar i det væsentligste
af et Stykke blødt Jern, der kan gøres
magnetisk ved at sende en elektrisk Strøm igennem
de omkr. Jernstykket anbragte Beviklingsspoler.
Jernstykket er fjedrende ophængt paa
Undervognen med c. 2—6 mm Afstand fra Skinnetop.
Naar Jernstykket bliver magnetisk, trækkes det
til Skinnen, hen ad hvilken det slæbes, saaledes
at Køretøjet hurtigt bringes til Standsning.
Tiltrækningskraften kan repræsentere omkr. 4000
kg. Fremstillingen og Indførelsen af den
elektriske S. skyldes i første Rk.
Westinghouse-Bremse-Selskabet (se Bremse,
S. 920).
G. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
