Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjelskør - Skjelskør Fjord - Skjern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spadserevej; i Lystskoven er der en større
Pavillon.
Erhverv. Som i de fleste Købstæder er
Haandværk og Industri den vigtigste
Næringsvej, hvoraf der af S.’s samtlige Indbyggere lever
c. 37 %, herefter kommer Handel o. l. med
21 %, Trafikvirksomhed med 7 %, Landbrug og
Fiskeri hver med c. 5 %, medens Resten lever
af immateriel’ Virksomhed, Tyendegerning, egne
Midler og offentlig Understøttelse. — Af
Fabrikker og industrielle Anlæg kan
nævnes: Bryggeriet »Sydvestsjælland« (Bayersk-
og Hvidtøl samt Mineralvand) med c 30
Arbejdere, S. og Omegns Svineslagteri (grundlagt
1897) har c. 16 Arbejdere og slagter aarlig c.
13000 Svin, et Andels-Mejeri, en Dampmølle
(grundlagt 1848), en Oliemølle, flere
Maskinfabrikker, en Cigar- og Tobaksfabrik, en
Falstagstenfabrik, endelig det store Foretagende »S.
Frugtplantage« med Frugtsaftfabrik (grundlagt
1897), som beskæftiger c. 35 Arbejdere og i
Sæsonen desuden c. 100 kvindelige Bærplukkere,
Plantagen omfatter 88 ha, hvoraf c. Halvdelen
er tilplantet. Pengeinstitutter: S. Spare-,
Laane- og Diskontobank (oprettet 1876), Høve,
Flakkebjerg og Gimlinge Sognes og Omegns
Spare- og Laanekasse (oprettet 1871), desuden
Afdeling af »Den sjællandske Bondestands
Sparekasse« og Kontor for Sparekassen for
Grevskabet Holsteinborg og Omegn.
Havn og Skibsfart. Havnen, som er
opstaaet ved Uddybning af Sundet mellem
Fjorden og Noret, har først fra Midten af 19. Aarh.
faaet alvorlige Forbedringer. Den bestaar nu af
en Inder- og en Yderhavn med Dybde henh.
3,1—3,7 og 4,3 m og et samlet Vandareal af
0,86 ha med c. 440 m Bolværk. Sejlløbet gennem
Fjorden er 4,1 m dybt. 1920 indgik fra danske
Havne 87 Skibe med 1238 t Ladning og fra
fremmede Havne 35 med 2050 t, s. A. udgik til
danske Havne 94 Skibe med 956 t og til fremmede
20 uden Ladning. Den hjemmehørende Handels-
og Fiskeriflaade bestod ved Aarets Udgang af
10 Fartøjer over 4 Reg. T. med tilsammen 102
Reg. T. og desuden 190 Baade.
Finansielle og administrative
Forhold. Kommunens Indtægter 1921—22 var
446000 og Udgifterne s. A. 367000 Kr.; dens
Formue og Gæld ved Regnskabsaarets Slutn. henh.
1,3 og 1,0 Mill. Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld 1920 var hele Summen 7,6 Mill. Kr.,
deraf Jordværdi 2,0 Mill. Kr. Samme Aar var
Bygningernes Assurancesum 9,4 Mill. Kr.
Købstaden (med et lille Landdistrikt) udgør et
Pastorat i Vester- og Øster Flakkebjerg
Herreders Provsti, Roskilde Stift. I verdslig
Henseende hører den til Slagelse Amtsstuedistrikt,
16. Retskreds (S. Købstad og V.-Flakkebjerg
Herred med Korsør Købstad og
Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk) med Dommer i
Korsør, men Bitingsted i S., og til 12. Politikreds
(samme Omraade) med Politimester i S.;
endvidere til Amtets 4. Folketings-Opstillingskreds
(Valgsted i S.), 2. Landstingskreds, S.
Lægekreds, S. Skattekreds, Slagelse Skyldkreds og 2.
Udskr. Kreds (313. Lægd). Byraadet bestaar af
11 Medlemmer, heri medregnet den folkevalgte
Borgmester, som er dets Formand.
S. er Endepunkt for Statsbanen Dalmose—S.,
en 11,5 km lang Sidebane (til Slagelse—Næstved
Banen), aabnet 1892.
Historie. Navnet, der i Valdemar II’s
Jordebog staves Skiælfiskør og Skelfiskør,
kommer af Skjelfisk ɔ: Musling. Det er en gl, i
Middelalderen ret anselig By, som hørte til
Valdemar Sejr’s Familieejendom og ved Skiftet efter
ham udlagdes til Erik Plovpenning. Da
Christoffer I blev Konge, bekæmpedes han af den
tyske Ridder Henrik Æmeltorp, som befæstede
Byen og først efter gentagne Kampe blev
fortrængt herfra. Da der 1288 holdtes Danehof i S.,
gjorde Drost Peder Hoseøl Forsøg paa at fange
Hertug Valdemar af Sønderjylland; men det
mislykkedes, og Drosten blev selv tagen til
Fange; senere paa Aaret blev Byen, vel som en
Hævn for Overfaldet, plyndret og næsten
ødelagt af Normændene og de Fredløse, som
ogsaa da afbrændte den derværende Kongsgaard,
»Hovgaarden«. Da den sv. Konge Birger
Magnussön maatte flygte til Danmark, fik han bl. a.
en Gaard »Spikeborg« ved S. (Navnet er endnu
bevaret i Spigerborghuse og Spigerborgvejen,
der fører ud til Borreby). Naar dertil føjes, at
Byen ofte besøgtes af Kongerne, ogsaa fordi den
i de Tider var Hovedoverfartsstedet til Fyn, og
at den i det mindste har haft eet Kloster,
Karmelitternes ell. Vor Frue Kloster (stiftet i Beg.
af 15. Aarh. af Ridderen Anders Olufsen
Saltensee), er der formentlig sagt tilstrækkeligt til
at vise dens Bet. i Middelalderen. Navnlig i
Slutn. af denne Tid drev den ret betydelig
Handel med Korn og tysk Øl, og dens Velstand
holdt sig til noget ind i den nyere Tid. Men
havde Middelalderens Krige taget paa den,
ligesom den skal have lidt meget under den sorte
Død, blev det endnu mere Tilfældet med
Krigene i 17. Aarh.; 1672 var dens Indbyggertal
sunket ned til 617, 1769 til 589 og 1801 til 567.
Først ved Midten af 19. Aarh. er den begyndt
at vokse, og dem har udvidet sig baade mod V.
og mod Ø., hvor den 1805 afbrændte Landsby
Smidstrup har ligget. I S. er Rektor Laurids
Pedersen Thura, Stamfader til Slægten Thura,
f. 1598, ligeledes Forf. Vilh. Topsøe 1840. (Litt.:
Peter Edvardsen Friis, »En ringe
Underretning om Schielsohiør Kjøbstads gl og nuv.
Tilstand o. s. v. [Sorø 1759]; O. Guldberg,
»S. og Omegn« [S. 1919]; Trap, »Danmark«,
4. Udg. III.).
(H. W.). M. S.
Skjelskør Fjord skærer sig fra den nordlige
Del af Agersø Sund ind i Sjællands Vestkyst. I
det indre af Fjorden ligger Skjelskør, hvis Havn
er dannet ved Uddybning af Løbet, der
forbinder Fjorden med det indenfor liggende,
udstrakte Nor. Der er kun ringe Dybde i Fjorden;
kun i det smalle Sejlløb er der 4 m. Strømmen
kan være meget stærk; den er ved roligt Vejr
regelmæssig skiftende hver 6 Time. Løbet er
afmærket.
G. F. H.
Skjern (Skjern, Skerne), Sogn, Sogne-
og Stationsby i det vestlige Nørrejylland Ø. f.
Ringkjøbing Fjord (Bølling Herred, Ringkjøbing
Amt). Den anselige og stærkt voksende By
ligger 22 km SØ. f. Ringkjøbing og 2 km N. f.
S. Aa, hovedsagelig mellem to af dennes mindre
Tilløb, Ganer Aa og Kirkeaa, og 1921 var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
