Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skogn - Skogselskap, Det norske - Skogul - Skok - Skokloster - Skolar - Skolast - Skolastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fossingelven. Herredets østlige Del er den
fjeldrigeste og højeste; den er til Dels opfyldt
af betydelige Myrstrækninger. Forra, der fra
Færensøen danner Herredets Grænse mod
Hegre„ er det betydeligste Dalføre. Af Fjelde kan
i denne Herredets østlige Del nævnes
Skjøtingen {544 m), Lundbustadvola (461 m),
Haarskallen (746 m), Herredets højeste Punkt,
Brølivola, Hjerpvola (581 m), Grønvola, Grytevola
(521 m), Høisætervola (505 m) m. fl. Af Vande
findes 77, hvoraf de største er Hoklingen og
Mo vand (tilhører Herredet med henh. 0,9 og
3,9 km2), Byvand (2,3 km2), Sønningen (1,2 km2)
og store Grønningvand (2,3 km2). Herredets
Kystlinie er c. 35 km og har fl. Bugter, af
hvilke de største er Falstadbugten og den c.
2,5 km lange Eidsbotten ved Levanger. Den
dyrkede Mark er, som nævnt, samlet i Herredets
midterste Del, der er en god Kornbygd, og
Agerbruget er i jævn Fremgang. Ligeledes spiller
Fædriften en stor Rolle, og Herredet har gode
Hjemmehavne, hvorimod der er lidet
Sæterbrug; der findes talrige gode Fjeldslaatter.
Herredets indre Del er skovrig og hører til
Fogderiets bedste Skovdistrikter. Af industrielle
Anlæg mærkes fl. Mejerier, Savbrug, Møllebrug,
Torvstrøfabrik, Kalkbrug. Bjergværksdrift
drives ikke nu; i Beg. af 18. Aarh. dreves
Tingstad Kobbermalmgrube, der for en kortere Tid
blev genoptaget 1803. Bebyggelsen er den for
det nordenfjeldske alm., og der findes i
Herredet mange store Gaardbrug. I Ekne blev der
1900 oprettet Falstad Skolehjem. Alstadhaug
Kirke, en gammel Fylkeskirke, er en Stenkirke
i Sekskant, opført før 1250, der frembyder
adskilligt af Interesse. Ekne Kirke er Trækirke,
opført 1630, medens Markabygdens Kirke, der
indtil 1889 var Kapel, skriver sig fra den
nyeste Tid. Herredet har i sin midterste Del gode
Kommunikationer. Levangerbanen
gennemskærer Distriktet og har Stationerne Ronglan og
S. Hovedvejen Levanger—Trondhjem gaar i en
Længde af c. 15 km gennem Herredet, der
desuden har en Række rodelagte Køreveje (c.
90 km) og gode Gaardveje. S. Herred er rigt
paa Fortidsminder, særlig findes en Flerhed af
Gravhøje. Antagen Formue 1921 var 9571333
Kr og Indtægt 2161600 Kr.
(N. S.). M. H.
Skogselskap, Det norske, blev stiftet
efter Initiativ af Axel Heiberg 26. Septbr 1898.
Dets Formaal er at vække Interesse for
Skovsagen og at arbejde for Bevarelse, Forbedring
og Øgning af Skoven i Norge. Det modtager
til sin Virksomhed Bidrag af Staten, Det norske
Pengelotteri og af Private. S. har i alle Fylker
Underafdelinger (Fylkesskogselskap), hvortil
Selskabet yder Bidrag, og som er forpligtet til
at afgive aarlige Indberetninger om deres
Virksomhed. Selskabets Medlemmer faar »Tidsskrift
for skogbruk« tilsendt. S.’s Grundfond udgjorde
pr 31. Decbr 1923 264000 Kr, dets Lotterifond
258000 Kr og dets Pensionsfond 188000 Kr.
Selskabet ejer ogsaa fl. Legater. Det uddelte til
Underafdelingerne for Budgetaaret 1923—24
353000 Kr.
(K. F.). Wt. K.
Skogul (oldn. Skogul), Valkyrie (»den, der
rager i Vejret«); ogsaa Geir-S. (»den, hvis
Spyd rager i Vejret«?) findes som Navn paa
den samme.
(A. O.). G. K-n.
Skok, gammelt dansk Talmaal = 3 Snese à
20 Stykker.
Th. O.
Skokloster, Gods i Sverige, Upsala Len, var
i 12. Aarh. et Cistercienserkloster. Efter
Reformationen blev det inddraget under Kronen og
forlenedes 1611 til Feltmarskal Wrangel, hvis
Søn 1649 begyndte Opførelsen af den prægtige
Slotsbygning, der fuldførtes 1670 af hans
Svigersøn Grev Brahe. Denne gjorde 1701 S. til et
Fideikommis for den grevelige Slægt Brahe.
1837 blev Slottet underkastet en
gennemgribende Restauration. Paa S. findes en berømt
Portrætsamling, et ualmindelig rigt Rustkammer og
et Bibliotek paa c. 25000 Bd.
G. C.
Skolar (lat.), Elev. I England bruges
Ordet dels om en Videnskabsmand, særlig paa
det filologiske Omraade, dels om dem, som har
Stipendier i de højere Undervisningsanstalter.
A. Th. J.
Skolast, scholasticus (lat.), i det
middelalderlige Sprog: Videnskabsmand; ogsaa
et særligt Medlem af et Domkapitel, der har
med Domskolen at gøre.
A. Th. J.
Skolastik (gr.), Middelalderens særlige
Skoleteologi, hvis egl. Karaktermærke ligger i
Formen mere end i Indholdet. Efter
Folkevandringens Tid og den ældre Middelalders
Missionstid var der faldet en vis Ro over Kirken.
Oldtidens store dogmatiske Kampe var definitivt
endte, og der gjorde sig overalt en Trang til
Enhed i Læren gældende. Den egl.
Dogmeproduktion veg Pladsen for en Stræben efter at
samle og sammenarbejde den gamle Kirkes
dogmatiske Afgørelser og Kirkefædrenes
Udtalelser til eet sammenhængende System. Af de
syv fri Kunster, hvis Studium var
Indledningen til Videnskaben, ogsaa i Kirken, fik navnlig
Dialektikken stor Bet., og den Dialektik, man
dyrkede, var atter Aristoteles’. Hans Logik,
Metafysik, Etik, Fysik og Psykologi var den
Skole, som Kirkens dialektiske Aander
gennemgik, inden de vendte sig til Teologien. Og den
Teologi, som Skolastikerne dyrkede, var i
Virkeligheden helt og holdent Dogmatikken.
Skriftstudium og hist. Forskning var vel ikke
ukendte, tværtimod, men man studerede Skriften og
Kirkens Historie med et dogmatisk System i
Hovedet, til hvilket System Skriftsteder,
Synodalbestemmelser og Fædrenes Udtalelser
skulde passe ind. Lejlighedsvis kom
Skolastikerne ogsaa ind paa etiske Undersøgelser.
Enkelthederne i det dogmatiske System overtoges
altsaa fra den gamle Kirke, fra Fædrene.
Selv betragtede Skolastikerne sig som
Lærere, der skulde samle og reproducere Stoffet
for Kirken. Hele den skolastiske Litteratur er
paa Latin, men Skolastikerne dannede
efterhaanden et eget Skolesprog inden for Latinen
med mange selvlavede Udtryk. Det egl.
karakteristiske for den skolastiske Teologi er altsaa
Formen. Skolastikerne bearbejdede det store og
brogede overleverede Stof dialektisk, bestemte
Begreberne, stillede dem over for hverandre,
gendrev Indvendinger mod Kirkelæren,
udjævnede Forskellene mellem de enkelte Fædres
Udtalelser og søgte fremfor alt at afstemme
alle de enkelte Dogmer, saaledes at een stor
Dogmebygning kunde rejse sig, og
Kristendommens Sandhedstotalitet kunde gøre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
