Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolebibliotek - Skolebogsamlinger - Skolebrødre og -søstre - Skolecit - skolede Planter - Skoledirektion - Skoleembedseksamen - Skolefond - Skolehjem - Skolehygieine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyst til Fritidslæsning, for at de derunder dels
kan fæstne og uddybe Kendskabet til, hvad der
i Skolen er blevet dem meddelt, dels kan opnaa
samme dannende Paavirkning, som voksne
opnaar ved Litteraturlæsning. Det bestaar
derfor af egentlige Børnebøger, den mest
letfattelige Skønlitteratur og af den for
Skoleungdommen fattelige Faglitteratur
(Rejseskildringer, hist. Fortællinger og Romaner, Skildringer
af Dyre- og Plantelivet o. s. v.). —
Lærerbiblioteket har til Opgave at give Læreren
Lejlighed til at erhverve sig en videre Uddannelse
i det, der vedrører hans daglige Gerning, og
aabne ham Adgang til Værker, hvis
Anskaffelse vilde overstige hans Købeevne. Det maa
derfor bestaa af Haandbøger i de forsk. Fag
og af alm. pædagogiske Værker. — Et S. med
dette dobbelte Formaal burde findes ved
enhver Skole. Ved de fleste højere Almenskoler i
Danmark findes anselige Biblioteker, f. Eks. i
Sorø Akademi med c. 40000 Bd. Ved
Folkeskolerne findes 1357 Børnebogsamlinger i 606
Kommuner og med 421000 Antal Bd;
Lærerbiblioteker findes ved 461 Folkeskoler med 73000
Bd; fra Finansaaret 1923—24 oppebærer
Lærerbibliotekerne ikke mere Statstilskud. — I
Norge findes S. ved de højere Skoler, det
største i Oslo. — I Sverige findes ved enhver højere
Skole et S., der ofte, som i Östersund,
Strengenäs, Skara og Wäxsjö, har selvstændige
Bygninger. — I denne Forbindelse bør nævnes Dansk
Skolemuseums Bibliotek, der tæller c. 11000
Bd udelukkende pædagogisk Litteratur. Smlg.
Skolebogsamlinger og Bibliotek.
(Fr. Th.). H. A. S.
Skolebogsamlinger er i Norge det officielle
Navn for de til Folkeskolerne knyttede
»Barnebiblioteker«, indeholdende Bøger til fri
Hjemmelæsning for Børnene. Skolestyret fører
Tilsyn med Bogsamlingen. Staten yder Bidrag fra
25—200 Kr til hver Bogsamling mod tilsvarende
stedligt Bidrag. Se i øvrigt Rolfsen, N.
K. F.
Skolebrødre og -søstre kaldes Medlemmer
af forsk. rom.-kat. Ordener, hvis Opgave er
Undervisning. 1724 sluttede de kristelige
Skolebrødre (Frères des écoles
chrétiennes) sig sammen i Frankrig, 1822 de
kristelige Undervisningsbrødre (Frères de
l’instruction chrétienne); fl. a. Foreninger baade
mandlige og kvindelige af samme Slags findes.
Fra 1903 ere de udjagne af Frankrig, og de har
søgt Tilflugt i andre Lande, deriblandt ogsaa
i Danmark.
L. M.
Skolecit, se Zeoliter.
skolede Planter kaldes træagtige Planter,
naar de fra Frøbedet ere udflyttede i Priklebede
for at staa der 1—3 Aar, inden de bruges i
Skoven. I tidligere Tid brugte man ofte ældre s. P.,
idet man »omskolede« dem een ell. fl. Gange,
ɔ: med 2 ell. 3 Aars Mellemrum flyttede dem til
et andet Bed i Planteskolen, hvor de fik større
Plads; samtidig med at flyttes blev Planterne da
beskaarne paa Rod og Top. Brugen af s. P. er
aftagende, idet man nu mere end før bruger
Frøbedsplanter ell. Saaning.
C. V. P.
Skoledirektion er i Danmark den
Myndighed, der fører Overtilsynet med et Provstis
Folkeskoler og disses Lærere og ordentligvis
udøver Kaldsretten til Lærerembederne (for saa;
vidt ikke Kongen ell. Biskoppen har Kaldsret).
S. for Folkeskolevæsenet i Kbhvn har faaet sin
nuv. Form ved L. af 29. Decbr 1857 og bestaar
af Overpræsidenten som Formand, Borgmesteren
i Magistratens 1. Afdeling og en af Stadens
Præster; desuden har Skoledirektøren Sæde i S.,
men ikke Stemme. Uden for Kbhvn dannes S.
af Amtmanden og Provsten samt i Alm. et tredie
Medlem, valgt af Skoleraadet i ell. uden for dets
Midte,
(Fr. Th.). H. A. S.
Skoledirektører er i Norge de Embedsmænd
(f. T. i alt 7), som hver i sit Distrikt (Oslo,
Hamar, Agder og Stavanger, Bjørgvin, Nidaros
Bispedømmer, Nordland og Troms Fylker og
Finnmark Fylke) har at føre Overtilsyn med
Folkeskolernes Virksomhed samt at gaa
Skolestyret (s. d.) og Lærerne til Haande med Raad
og Vejledning. Biskop og Provst deltager i
Overtilsynet med Undervisningen i
Kristendomskundskab.
K. F.
Skoleembedseksamen er oprettet ved
Kbhvn’s Univ. iflg. Anordn. af 25. Oktbr 1883,
hvilken dog er ændret fl. Gange, senest ved
Anordn. af 11. Decbr 1916, 18. Maj 1917 og 29.
April 1924, og giver de studerende Valget
mellem Faggrupper af sproglig-historisk (Dansk,
Tysk, Engelsk, Fransk, Latin, Græsk, Historie,
Kristendomskundskab, Gymnastik, Sang) ell.
naturvidenskabeligt-geografisk Indhold (Botanik,
Zoologi, Geologi, Geografi, Fysik, Kemi,
Gymnastik). Inden for den førstnævnte Gruppe
aflægges Prøve i to Fag, hvoraf det ene skal være
Hovedfag; Kristendomskundskab, Gymnastik og
Sang kan kun være Bifag; mindre Prøver kan
aflægges i hvert af de nævnte Fag, som ikke er
anvendt som Hoved- ell. Bifag, dog skal
Græsk være et af Bifagene til Latin som
Hovedfag. I de naturvidenskabelige Fag skal et Fag
være Hovedfag, de andre er Bifag. Prøven kan
tages enten i to Dele med højst 5 Aars
Mellemrum ell. i tre Dele med højst tre og to Aars
Mellemrum. Den, der har bestaaet S., kaldes
Candidatus magisterii og har Ret til Adjunkt-,
Lektor- og Rektorembeder ved Gymnasierne;
dog skal han, inden han kan faa
Ansættelse i et Skoleembede, have gennemgaaet
et Prøvekursus for teoretisk og praktisk at
modtage den endelige Uddannelse til
Lærergerningen. Den teoretiske Vejledning gives ved
et Kursus i Pædagogik, 4 Timer ugentlig i et
Halvaar. Den praktiske Vejledning modtager
Kandidaten ved i Løbet af et halvt Aar i en
større offentlig Skole dels at overvære
Undervisningen, dels selv i Faglærerens Nærværelse
i et nærmere bestemt Omfang at undervise i
sine Fag. Ved Afslutning af hver af disse to
Uddannelsesmaader skal Kandidaten bestaa en
Prøve. Den praktiske Del af dette
Prøvekursus kan bortfalde for den Kandidat, der
har virket mindst 2 Aar ved en lærd Skole.
(Fr. Th.). H. A. S.
Skolefond, se Amtsskolefond.
Skolehjem, se Værgeraad.
Skolehygieine [-’ajnə] er navnlig efter
Midten af 19. Aarh. kommen til at spille en meget
stor Rolle. Man kunde i Længden ikke være
blind for, at mange Børn daarlig taalte deres
Skolearbejde, at de i Skolerne udsattes for
Sygdomme, og at det ikke alene var Skolearbejdet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
