Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovbrugseksamen - Skovbrugslære - Skovbrugsstatistik - Skovbryn - Skovbukke - Skovby - Skovdirektør - Skovdistrikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogholderi og Handelskundskab, Forstzoologi,
Jordbundsundersøgelse, Landboret, Landmaaling og
Nivellering, Plantepatologi, Samfundsøkonomi,
Skovbrugsl’ære (11); til »3. Del« 10, hvoraf 1 i
Landmaaling og 9 i Skovbrugslære. Studiet til
S. tager planmæssig c. 6 Aar, af hvilke 1
bruges til en indledende og 1 til en afsluttende
Uddannelse paa et Skovdistrikt. S. har, under
forsk. Former, været afholdt i Danmark, lige
siden der 1786 begyndtes en ordnet
Skovbrugsundervisning. Der foreligger ikke
sammenhængende Oplysninger før fra Aaret 1798; siden da
er der i alt til og med 1924 blevet 741 danske
Forstkandidater.
C. V. P.
Ved Norges Landbrugshøjskole er S. (kgl.
Resol. af 20. Aug. 1920) den afsluttende Prøve
for Eleverne i Skovbrugsafdelingen; den
afholdes ved Udgangen af 3. Aar, idet der dog
ogsaa holdes Prøver ved Udgangen af 1. og 2.
Aar.
(K. F.). Wt. K.
Skovbrugslære er en ved opsummeret
Erfaring dannet Teori for Skovbrugets forsk.
Virksomheder. I Danmark er S. Genstand for
Undervisning paa d. kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, hvor den er delt i flg. Fag:
Administrationslære, Historie og Statistik,
Skovbrugsøkonomi, Skovdyrkningslære, Træmaalings- og
Tilvækstlære samt Vare- og Handelslære. Hvor
Undervisningen er mere elementær, optages der
ofte i S. Afsnit af Skovbrugets Hjælpefag
(Landmaaling, Zoologi, Botanik, Landboret m. m.
C. V. P.
Ved Norges Landbrugshøjskole omfatter S.
Hovedfagene Skovskjøtsel, Skovteknologi og
Skovtaksation.
K. Ø.
Skovbrugsstatistik omfatter en statistisk
Fremstilling af Skovbrugets Omraade, dets forsk.
Virksomheder og disses Resultat. For Danmarks
Vedk. foreligger der dels autograferede
Forelæsninger af P. E. Müller (1882) og A.
Oppermann (1902), dels »Omrids af en dansk
Skovbrugsstatistik« af P. E. Müller (»Tidsskr. f.
Skovbrug«, Bd V), dels »Vort Skovbrug omkr.
Aar 1900« af A. Oppermann (»D. Skovf.
Tidsskr.« 1919), dels stat. Oplysninger om
Vedpriser o. a. i de forstlige Tidsskr.’s
Aarsberetninger, dels forsk. stat. Oversigter for Statsskovene
og endelig »Skovbruget i Danmark« af Stat.
Bureau (1909).
C. V. P.
Bidrag til norsk S. er givne af A. Helland i
»Jordbunden i Norge« (1893), J. H. Scheen (i
»Den norske Forstforenings Aarbog«, 1885), A.
K. Myhrvold i hans Femaarsberetninger om,
hvor meget der fremflødes i de forsk. Vasdrag
(i »Meddelelser fra det statistiske
Centralbureau«; siden 1923 helt overtaget af dette)
samt af Skovdirektøren i hans Indberetninger
til Landbrugsdepartementet. 1920 begyndte
»Landsskovtakseringen« at udgive »Taksering
av Norges skoger«, hidtil (1925) er udkommet
5 Bd, omfattende lige saa mange Fylker.
Resultaterne af en 1924 afsluttet alm.
Skovbrugstælling er f. T. under Bearbejdelse i det
statistiske Centralbureau. Opgaver over Udførsel
af Trælast etc. findes i »Norges officielle
Statistik«.
(K. F.). Wt. K.
Skovbryn kaldes Udkanten af en Skov, især
naar den er »brynet« derved, at Vinden har
hemmet de yderste Træers Vækst, saa Løvtaget
gaar skraat opad og indad.
C. V. P.
Skovbukke (Sylvicapra). Under dette Navn
sammenfattes undertiden nogle smaa Antiloper
med korte, lige, glatte og oprette Horn, som en
særlig Gruppe af Skedehornede (Cavicornia).
Herhen hører Dukkerantiloperne
(Cephalophus), c. 15 Arter, de mindste ikke større
end en Kanin; de findes i Afrika og opholder
sig i fugtige tætte Kratskove, hvor de undgaar
Forfølgerne ved at dukke sig ned mellem
Skovbundens Planter. — I Bengalens Jungler lever
Tetraceros quadricornis, hvis Han har 4 Horn.
Se i øvrigt Antiloper.
(M. Ml.). R. Hg.
Skovby, Herred i det nordlige Fyn, Odense
Amt, begrænses mod N. af Lille-Bælt, mod Ø. af
Skam og Lunde Herreder, mod S. af Odense
Herred og mod V. af Vends Herred. Det ret
regelmæssigt formede Herred har en
Længdeudstrækning i SØ.-NV. af c. 20 km med en største
Bredde af c. 15 km. Bortset fra Købstaden
Bogense er dets Areal 222,1 km2, og 1. Febr 1921
havde det 2540 Gaarde og Huse med 11415 Indb.
(1901: 10415, 1850: 9600, 1801: 6668), altsaa c. 51
pr. km2. Overfladen er mod N. ret lavtliggende,
og langs Kysten er der store Inddæmninger,
hvorved fl. tidligere Smaaøer er blevet
landfaste; sydligere hæver Terrainet sig betydeligt
med Bakketoppe mellem 40 og 60 m, i den
sydligste Del, som er meget kuperet, derover,
højeste Punkt (ved Landsbyen Væde) er 86 m.
Jordbunden er gennemgaaende lermuldet og
frugtbar, i Gennemsnit gaar der 5,5 ha paa 1 Td.
Hartkorn, dog staar Herredet mellem de lavere
boniterede i Amtet. Af hele Arealet var 1919
19143 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 156
ha Tørveskær, 1934 ha Skov og Plantage
(navnlig i den sydligste Del), 13 ha Lyngbakker, 11 ha
udyrkeligt, 764 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser m. m. og 191 ha Vandareal. Af de vigtigste
Husdyr fandtes 1922: 3600 Heste, 15325
Hornkvæg, 1552 Faar og 13922 Svin. — S. Herred
omfatter 11 Sogne med 8 Pastorater under
Lunde, Skam og S. Herreders Provsti (Fyns Stift).
I verdslig Henseende hører det til 41. Retskreds
(Bogense Købstad og S. Herred med Lunde-Skam
Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk) og til
30. Politikreds (samme Omraade) med Dommer
og Politimester i Bogense. — Gennem den
nordlige Del af Herredet gaar Banerne
Odense—Bogense og Brænderup—Bogense og i den
sydlige Del Odense—Brænderup—Middelfart, alle
private. — Herredet, i Valdemar II’s Jordebog
kaldet Schogbyhæreth, hørte i Middelalderen
vistnok til Østersyssel, senere til Rugaards Len
og fra 1660 til Rugaards Amt, indtil det 1809
indlemmedes i det nuv. Odense Amt. (Litt.:
Literis Mando, »Bogense Byes og S.
Herreds Topographi og Historie o. s. v.«, udg. af
H. S. Clausen [Bogense 1859—60]).
M. S.
Skovdirektør kaldes i Norge siden 1874
Skovvæsenets øverste administrative Chef, fra
1900 indordnet under Landbrugsdepartementet.
(K. F.). Wt. K.
Skovdistrikt er Skovbrugets administrative
Enhed, Skovriderens Virkeomraade. For at en
Skovejendom skal udgøre et S., maa dens
Omsætning derfor være stor nok til at bære
Udgifterne ved en sagkyndig Administration og
ikke større, end at 1 Skovrider kan overkomme
Arbejdet. I Danmarks Statsskove svinger S.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
