Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovlovgivning - Skovlærke - Skovløber - Skovmaar - Skovmand - Skovmester - Skovmose - Skovmuld - Skovmus - Skovmyre - Skovmærke - Skovning - Skovnymfe - Skovpart - Skovpil - Skovplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der p. Gr. a. sin Beliggenhed har saa liden
Væksterlighed, at den skønnes at ville lægges
øde, om den mishandles ell. forhugges. Ethvert
Herredsstyre er efter Landbrugsdepartementets
Forslag og Fylkestingets nærmere Bestemmelse
pligtig til at fastsætte Vedtægter til
Værnskovens Bevarelse. Herredsstyret kan ogsaa
fastsætte saadanne Vedtægter uden Paalæg fra
Fylkestinget. Ogsaa for al anden Skov kan
Herredsstyret give Vedtægter til Forebyggelse af
Skovens Ødelæggelse. Vedk. Skov, som ikke er
undergivet nogen af de nævnte Vedtægter,
bestemmer Tillægsl. af 1916: Aavirkning til Salg
ell. industriel Produktion af Bartræer, som 1,5
m fra højeste Rodgren holder mindre Tværmaal
end 20 cm uden paa Barken paa Træets
bredeste Kant, er forbudt. Enhver Aavirkning til
Salg ell. industriel Produktion maa anmeldes til
Skovraadet (s. d.) inden 14 Dage, før Blinkning
ell. Hugst igangsættes. Love af 1893, 1896 og
1921 giver Forholdsregler mod Skovbrand (se
Skovbrandlov). L. 18. Septbr 1909 med
Tillægslov af 1915 og 1916 handler om
Erhvervelse af Skov (se Koncession).
Skovloven af 1863, 1. Kap., bestemmer, at de
mest skadelige Brugsrettigheder i Skove kan
forlanges afløst efter Skøn mod Erstatning enten
i Penge ell. i en anden Ydelse. Dette gælder Ret
til at brænde Braate og svide Lyng, at tage Bark
og Næver, Bar, Løv e. l. til Kreaturfoder eller
Strøelse. For Fremtiden maa ingen saadan
Rettighed paahæftes Skov. Ret til Hugst af
Gærdefang, Brænde og andet Trævirke, Ret til at slaa
Græs ell. tage Mose kan paahæftes Skov, men
kun for højst 25 Aar ell. Mands og Hustrus
Levetid. Ejeren kan som Regel kræve, at alt
Trævirke skal tages efter Udvisning. Bejteret
kan fremdeles paahæftes; men
Rettighedshaveren maa finde sig i en Del Indskrænkninger af
Hensyn til Skovkulturarbejder. Skovgrunden og
de Træer, der vokser paa denne, maa ikke for
bestandig adskilles i særskilte
Ejendomsgenstande. Denne Bestemmelse er især suppleret ved L.
10. Febr 1908 om Ugyldighed af visse
Udhugstkontrakter. Ved Udhugstkontrakt forstaas i
Loven enhver Kontrakt, som gaar ud paa at
indrømme nogen Ret til anden Hugst i fremmed
Skov end Hugst til Husbehov ell.
Gaardsfornødenhed. En saadan Kontrakt maa ikke sluttes
for længere Tid end 3 Aar. Dog kan det
bestemmes i Kontrakten, at de Træer, som er
udblinket inden Udløbet af nævnte 3 Aar, kan afvirkes
i et yderligere Tidsrum af indtil 2 Aar derefter.
En L. af 20. Aug. 1915, indeholdende Forbud
mod Udførsel af Trævirke fra Nordland, Troms
og Finmark Fylker, er ophævet ved L. 13. Marts
1925.
K. Ø.
Skovlærke d. s. s. Hedelærke {Lullula
arborea) se Lærker S. 238.
Skovløber kaldes i Danmark en
Tjenestemand i Skovbruget, naar han baade har nogen
Virksomhed som Underbetjent og tillige
arbejder med ved Hugst, Kultur o. s. v.
Almindeligvis har S. kun en ringe fast Pengeløn, men
derimod fri Bolig, undertiden lidt Tjenestejord ell.
Græsningsret i Skoven, saa hans væsentligste
Indtægt bliver Arbejdsløn; S.’s admin.
Virksomhed er nærmest at være til Hjælp for
Skovfogeden.
C. V. P.
Skovmaar, se Maar.
Skovmand, d. s. s. Orang-Utan; se
Menneskeaber.
Skovmester (Fylkesskovmester) kaldes i
Norge Lederen af de Arbejder, som et
Fylkesskovselskab har paataget sig. Han fungerer som
forstlig Konsulent for de private Skovejere og
Kommunerne i alle Sager vedrørende
Skovbruget. S.’s Bistand ydes gratis.
(K. F.). Wt. K.
Skovmose. Som S. betegnes ofte Moser, der
indeholder mange Træstammer (Birk, Fyr, Eg.
o. s. v.); saadanne forekommer i Danmark især
paa Øerne og i Østjyllands Bakketerrain. S. er
især kendte fra Japetus Steenstrup’s.
banebrydende Arbejde: »Geognostisk-geol.
Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og.
Lillemose« (Kgl. Danske Vid. Selsk. Afhdl., 9.
Del, 1842), hvori han paaviser de skiftende
Vegetationer af Bævreasp, Fyr, Eg og Bøg, som
har afløst hinanden efter Slutn. af sidste Istid.
Ogsaa interglaciale S. kendes fra Danmark.
A. M.
Skovmuld, se Muld.
Skovmus, se Mus.
Skovmyre, se Myrer.
Skovmærke, se Asperula.
Skovning bruges i Danmark som Betegnelse
for to forsk. Arbejder, nemlig dels Fældning af
Træerne med tilhørende Omarbejdelse af Veddet
til Kævler, Rummeter, Bunker o. s. v., og dels
Køberens Afhentning af disse opskovede Varer;
denne sidste Bet., som nu er ved at tabe sig,
hidrører fra, at Træerne tidligere solgtes paa
Roden, saaledes at Køberen selv maatte fælde
dem. — Skovningsredskaberne er
enten alene Økse ell., ved større Træer, Økse, Sav
og Kile; til Overskæring af den fældede Stamme
bruges ofte en mindre Sav end til selve
Fældningen. — S. af Løvtræ foregaar overvejende om
Vinteren, hvorimod Naaletræ uden Ulempe kan
skoves hele Aaret rundt. Tidligere har der
hersket megen Overtro m. H. t.
Skovningstidens Indflydelse paa Veddets Egenskaber;
nøjagtige Undersøgelser har imidlertid vist, at
det ikke er Fældningstiden, men Veddets
Behandling efter Fældningen, som er bestemmende
for de paagældende Egenskaber hos en given
Stamme.
C. V. P.
Skovnymfe, kvindeligt Naturvæsen, knyttet
til Skoven og Træerne (jfr Dryader). I
Nordisk betegnes saadanne som Skovfrue, der
tænkes at leve enkeltvis ell. i Flok (sv. skogsfru,
skogs-nufva), i Danmark dog hyppig som
Ellekone (se Elverfolk). Kun meget sjælden
antydes en mandlig skogsman, der opfattes som
hendes Husbond.
(A. O.). H. El.
Skovpart kaldes i Danmark den Del af et
Skovdistrikt, som en Skovfoged har at føre
Tilsyn med; Størrelsen af en S. afhænger først og
fremmest af, hvor meget Arbejde der er at
udføre og altsaa føre Tilsyn med, og dernæst af,
om S. udgøres af en samlet Strækning Skov ell.
af adskilte Smaaskove; i Danmark svinger
denne Størrelse oftest mellem 100 og 500 ha.
C. V. P.
Skovpil, d. s. s. Seljepil, se Pil.
Skovplanter bruges undertiden, nu dog
stadig sjældnere, i St f. skolede Planter til at
frembringe et Træsamfund med. Ved S. forstaar
man saadanne, som er opvoksede af sig selv ude
i Skoven paa Steder, hvor man ikke har Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
