Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Skovsbo
- Skovselskab
- Skovshoved
- Skovskade
- Skovskoler
- Skovskyld
- Skovsnegl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 14. Aarh. Slægten Bild. Den gik fra denne
over til Lykkerne og kom 1561 til Erik
Hardenberg, hvis Datter ved Faderens Død 1604 bragte
den til sin Husbond Predbjørn Gyldenstjerne
til Vosborg. Gennem skiftende Ejere kom den
i Aaret 1865 i Hænderne paa Lensgreve
Ahlefeldt-Laurvigen. Hovedbygningen, en Midterfløj
med to korte Sidefløje, er opført af Erik
Hardenberg omtr. 1572—79 i to Stokværk paa
Granitsokkel; den nordlige Sidefløj er dog først
tilbygget ved Bygningens gennemgribende
Restauration 1881 af Arkitekt A. H. Klein. Midt
paa Hovedbygningens Vestfaçade et 8-kantet
Trappetaarn.
B. L.
|
Skovsbo. |
Skovselskab (norsk), se Skogselskab.
Skovshoved, Sogn, Fiskerleje og Villaby ved
Kysten N. f. Kbhvn (Sokkelund Herred, Kbhvns
Amt). Sognet, som i kirkelig Henseende 1915
er udskilt fra Ordrup Sogn (der selv 1891 paa
samme Maade er udskilt fra det opr. Gentofte
Sogn), strækker sig langs Sundet mellem
Charlottenlund Skov og Jægersborg Dyrehave i en
Længde af over 3 km med c. 1 km Bredde. Det
grænser med N. til Taarbæk Sogn, mod V. og S.
til Ordrup Sogn og mod Ø. til Sundet. Arealet
er 265 ha, og 1. Febr 1921 var der 4638 Indb.
(1916: 4510). Den overvejende Del af Sognet
optages af Bebyggelser og Haver, navnlig
er hele Strækningen langs Strandvejen en omtr.
helt sammenhængende Villaby. Midt i denne
Bebyggelse ligger det gl. Fiskerleje, nu stærkt
isprængt og til begge Sider fortsat med
moderne Bygninger og Villaer. I denne, den egl. S.
By lever endnu en Del Fiskere, og af
Bygninger, Institutioner m. m. skal nævnes: Kirken (c.
8 km N. f. Kbhvn), opført 1914—15 (Arkitekt
Alfr. Brandt); Præstegaarden, Kommuneskolen,
opført 1906—08 i Pavillonstil (Arkitekt Theijl);
S. Asyl, oprettet 1878, ny Bygning 1897 (Arkitekt
V. Klein); Kronprins Frederik og Kronprinsesse
Louise’s Asyl (1894); Prinsesse Helena’s
Børnehjem (1923); Nordsjællands Elektricitetsværk,
anlagt 1902; en Afdeling af
Ordrup-Charlottenlund Bank; endvidere S. Hotel og
Baadebyggerier. Havnen (Fiskeri- og Baadehavn) er
anlagt 1869 og 1919 overtaget af Kommunen;
den har én Dybde af indtil 3 m.
I den sydligste Del af Sognet ligger en
Del af Villabyen Charlottenlund med
Traverbanen, desuden fl. større Landsteder som
Skjoldhøj, Egenæs, Lindehøj, Rydhave, Skjoldgaard
og Sophiesminde. Mod N. den sydlige Del af
Klampenborg Villaby med fl. Hoteller, deriblandt
»Bellevue« og Traktørsteder, ligeledes
Klampenborg Jernbanestation, opført 1898
(Arkitekt Arboe), Telegrafstationen og
Postkontoret; endvidere store Landsteder som »Sølyst«
og »Christiansholm« (Hovedbygningen fra c. 1750)
med Christiansholms eng. Villakvarter; noget
sydligere Lystslottet »Hvidøre«, som fra 1906
ejedes af Dronning Alexandra og Kejserinde
Dagmar, og Emiliekilde med Mindesmærke for H.
E. Schimmelmann’s Hustru Emilie. — S. Sogn
danner et Pastorat i Sokkelund Herred under
Kbhvns Stift. Det hører til Gentofte Kommune,
2. Retskreds og 2. Politikreds (Kbhvns Amts
nordre Birk) med Tingsted, Dommere og
Politimester i Kbhvn. — Gennem Sognet gaar Kystbanen
Kbhvn—Helsingør.
M. S.
Skovskade (Gárrulus glandárius), se
Ravnefugle.
Skovskoler kaldes i Norge nogle
Undervisningsanstalter, som ved et kortere Kursus, 1
ell. 1 1/2 Aar, meddeler Eleverne elementær
Kundskab i Skovhusholdning. 3 af disse Skoler
er Statens, og 5 er Fylkernes. Til sidstnævnte
yder Staten 3/4 Bidrag. Undervisningen er
praktisk teoretisk med det praktiske Arbejde
henlagt til Sommerhalvaaret.
(K. F.). Wt. K.
Skovskyld er Udtrykket for, hvad Skoven
skal svare i Skat. Indtil 1904 gjaldt i Danmark
den 1688 fastsatte S., som var udregnet efter
Skovens daværende Evne til at afgive Føde til
Svin, idet den Skovstrækning, som kunde føde
24 tre Aar gl. Svin, regnedes til 1 Td. S.; denne
skulde dog kun svare halv Skat mod 1 Td. Ager-
og Engs Hartkorn. Fra og med 1904 er S.
ligesom al anden Ejendomsskyld fastsat efter
Ejendommens Værdi i Handel og Vandel og
med samme Procent, saa Skovenes formentlig
lave Beskatning nu er bortfalden, og da man
ved Skovens Vurdering til Ejendomsskyld
medregner de staaende Træers Værdi, bliver
Skovbruget nu tværtimod haardere beskattet end
Agerbruget, hvor Besætning, Inventar og Afgrøde
ikke regnes med i Ejendomsskyldværdien.
C. V. P.
I Norge har man ved Ansættelsen af
Skovejendommes Skatteskyld fulgt det Princip alene
at tage Hensyn til Skovbundens større ell.
ringere Produktionsevne, men ikke til Skovenes
mere ell. mindre fredede ell. misbrugte Tilstand
(jfr Matrikul).
(K. F.). Wt. K.
Skovsnegl ell. sort S. (Arion ater L.) er
alm. Betegnelse for en af vore hyppigste nøgne
Lungesnegle. Den naar en ganske anselig
Størrelse, henved 12—13 cm i udstrakt Tilstand, og er
samtidig omtr. fingertyk. Tilsyneladende er den
aldeles skalløs; dog findes skjult i Kappen en
Samling Kalkkorn, en sidste Rest af en
»indvendig« Skal. Kappen, der som et rundagtigt
Skjold dækker Dyrets forreste Del, har en
finkornet Overflade; den øvrige Del af Ryggen
viser derimod ejendommelige, ved skarpe
Furer adskilte langstrakte Vorter. Den store
Krybesaal begrænses helt rundt af en tydelig afsat
Bræmme. Huden er overordentlig glat at føle
paa, idet den stedse er overtrukket af Slim, af
hvilken en stor Del kommer fra en stor Kirtel
ved Halespidsen. Af Farve er S. meget
varierende; almindeligst er den ensfarvet sort med
lysere Krybesaal; af og til kan den dog træffes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0659.html