Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skriftsprog - Skriftstøbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udsagn, at der tales noget Skaansk i Kbhvn.
Endnu den Dag i Dag har det kbhvn’ske
Almuesprog ikke helt tabt sit skaanske Anstrøg, og
Fiskerbefolkningen langs Øresunds Kyst taler
endnu med afgjort skaansk Tonefald.
Det Sprog, der skreves i Middelalderen og
Reformationsaarhundredet, forstodes af alle,
men taltes ikke af nogen. Alle Mennesker talte
dengang Dialekt. Man mærker disse Dialekter
hos de gl. Forf., dels naar et og andet Ord, der
sjælden forekommer i det skrevne Sprog, løber
dem i Pennen, dels ved de grove Forsyndelser
mod Sprogets Regler og Love, som de
undertiden gør sig skyldige i. Først ved Midten af
17. Aarh. er det dannede Talesprog begyndt at
komme frem. Man kan mærke af Udtalelser hos
denne Tids grammatiske Forfattere, at den
Anskuelse allerede da har dannet sig, at det talte
Sprog er urigtigt, fordærvet, almueagtigt.
Mønstersproget finder man i Bøgerne og i Præstens
Prædiken. I Købstæderne og bl. de højere
Stænder paa Landet har man bestræbt sig for at
komme bort fra den almueagtige Udtale og at
tilegne sig en mere bogstavret Udtale af Sproget.
(P. K. T.).
Skriftstøbning (eng.: type casting, fr.:
fondre des caractères), den Virksomhed, ved
hvilken det støbte Typemateriale, som benyttes i
Bogtrykkerierne, frembringes.
Bogtryktypens Urform er Patricen (eng.:
punch, fr.: poinçon), Faderformen ell. i daglig
Tale Stemplet, en 1—2
cm2 i Omfang og 6—7
cm lang Staalstang (Fig.
1), i hvis ene, stumpt
tilspidsede Endeflade
Bogstavet eller
Skriftbilledet udarbejdes i et
1—2 mm højt Relief.
Før Stempelskæreren
kan paabegynde
Udarbejdelsen af
Stemplet, maa Staalstangen
afhærdes
(decarboniseres), hvorefter
Endefladen, i hvilken
Bogstavet skal graveres, slibes aldeles plan og
poleres. Med en fin Naal indridser
Stempelskæreren Bogstavets Konturer, men i omvendt
Stilling ([*]), hvorefter han med Gravstikken
skræller et lille Lag Staal bort uden om de
indridsede Linier. Da Typen skal fremtræde i
Relief, maa de Skriftbilledet omgivende indre og
ydre Dele af Fladen bortskaffes; for de indre
Deles Vedk. sker dette ved med
Kontrastempler, hvis Omfang svarer til Fladen, som skal
bortfjernes, at drive denne ned i Stangen,
medens Staalet om de ydre Konturer stikkes ell.
files bort. Naar Stemplet er færdigt og nøje
revideret, hærdes (carboniseres) Stangen atter.
Større Skriftstøberier betjener sig af Bore- og
Graveringsmaskiner, som automatisk besørger
Patricernes Udarbejdelse. Patricer skæres ogsaa
ofte i plant slebne Plader af Skriftmetal,
hvorefter den flg. Proces, Matricernes Dannelse,
sker ved galvanisk Udfældning (se
Galvanoplastik). Patricen med dens omvendte
Skriftbillede i Relief lader sig ikke direkte benytte
som Støbeform; for at kunne frembringe Typer
for Bogtryk er det nødvendigt at have en
Støbeform med Hulrelief og med Skriftbilledet
staaende ret. Typens andet Udviklingstrin er
derfor Matricen (eng.: matrix, fr.: matrice),
Moderformen (Fig. 2), en Kobberplade, henved
4 cm lang, 9 mm tyk og mindst dobbelt saa bred
som Patricens Udstrækning i Bredden. Ved
mindre Skrifter dannes Matricen ved, at Patricen
drives 1—2 mm ned i Kobberpladens øverste
Trediedel; ved større Skrifter noget mere.
Indslagningen foretages nu altid i en Prægemaskine,
og Kobberets Modstandskraft forringes
umiddelbart forud ved Ophedning. For at kunne
bruges som Støbeform maa Matricen endnu
undergaa en omhyggelig og nøjagtig
Bearbejdning, Justeringen (eng.-fr.: justification),
der baade kræver et skarpt Øje og en sikker
Haand. Justereren skal overbevise sig om, at
Skriftbilledet ved den senere Støbning kommer
til at staa i ret Vinkel paa Typelegemet; han
skal indrette Matricen saaledes, at Skriftlegemet
kommer til at holde nøjagtig Linie med de
øvrige til Skriften hørende Tegn, naar disse
stilles sammen som Typer; han skal sørge for
Prægets Ensartethed i Dybden, da Skrifttypens
Hoved i modsat Fald ikke danner en plan
Trykflade, og han maa endelig undersøge, om de
enkelte Skrifttræks parallelle Stilling og
Tykkelse paa Typelegemet er i Overensstemmelse
med alle de andre til samme Skrift hørende
Matricer. Det hænder ogsaa, at mindre
nøjeregnende Skriftstøbere ad galvanisk Vej skaffer
sig alle Slags Matricer over støbte Typer fra
et Bogtrykkeri. Typer, der frembringes fra
saadanne Matricer, kan dog hverken i
Skriftbilledernes Dybde ell. Skarphed maale sig med
dem, der fremkommer ved Støbning fra
prægede Matricer.
I Bogtrykkerkunstens første fire Hundrede
Aar støbtes Typerne i Haandstøbeapparater.
Men da Amerikaneren Bruce, Danskeren
Brandt o. a. i Midten af 19. Aarh. fremstod
med de første brugbare Støbemaskiner for
Haandkraft, gik de opr. Støbeapparater
efterhaanden ud af Brug. Typernes Støbning sker nu
altid i et Støbeinstrument, der indsættes i en
Støbemaskine. Støbeinstrumentet (Fig. 3)
bestaar af to i hinanden nøje sluttende Halvdele,
som kun i Midten lader et efter Typehovedets
Udstrækning i Bredde og Højde afpasset Rum
aabent for Typens Legeme. Aabningen, der gaar
gennem hele Instrumentet og lukkes paa den
ene Side ved den indsatte Matrice, kan gøres
smallere og bredere ved Instrumentets
forskydelige Sidestykker. Aabningen er forsk. for
Keglen (eng.: body shank, fr.: corps), d. e.
Typelegemets Størrelse, taget lodret paa
Skriftbilledet (Fig. 6, A . . . B), og Vidden, der
falder sammen med Typens Tykkelse, d. e.
Typelegemets Bredde taget vandret paa
Skriftbilledet (Fig. 6, C . . . D). Keglen skal være
absolut den samme for hele Skriften,
Typetykkelsen retter sig derimod efter de enkelte
Skrifttegns Bredde. Aabningen udvider sig
tragtformet mod Støbemunden, hvorfra det flydende
Skriftmetal indsprøjtes, og giver derved Plads
for et Overskud af Metal, som har til Formaal
 |
| Fig. 1. Patrice. |
 |
| Fig. 2. Matrice. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
