Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skutari (By i Albanien) - Skutari (By i Tyrkiet) - Skutilsvein - Skutterudit - Skuø - skvadronere - Skvalderkaal - Skvira - Skvætbord - Sky - Skyatlas - Skybanke - Skybjergene - Skybrud - skyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstad i Prov. Praevalis. 395 kom S. til det
østromerske Rige. Senere kom den under Goterne
og Serberne og 1396 under Venetianerne. 1478
forsvarede den sig mod Sultan Muhammed II,
men Aaret efter overgav den sig. S. belejredes
under Balkan-Krigen 1912 af montenegrinske og
serbiske Tropper. Byen forsvarede sig tappert.
23. Apr. 1913 opgav Tyrkerne S. af politiske
Grunde; men Montenegro maatte overgive Byen
til den ny albanske Stat. Under Verdenskrigen
blev S. besat af Montenegrinerne 27. Juni 1915.
Efter at den serb. Regering var flyttet til S. 28.
Novbr, bombarderedes Byen af
Centralmagternes Flyvere. 23. Jan. 1916 erobrede Østerrigerne
S., som allerede 31. Oktbr blev erobret af
Italienerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Skutari, tyrk. Yskydar ell. Iskudar
(se Kortet »Konstantinopel og Omegn«), By i
Lilleasien, Vilajet Konstantinopel, ligger ved
Bosporus lige over for Konstantinopel, til
hvilken By den er at regne som Forstad.
Indbyggertallet anslaas til c. 100000, der næsten
udelukkende er af tyrk. Nationalitet. S. ligger paa
et Par Bjerge, fra hvis Toppe man har en
pragtfuld Udsigt. Byen er næsten helt opført af
Træ og hjemsøges hyppig af Ildsvaade. S. har
et Sultanpalads, talrige Moskeer, blandt hvilke
fremhæves den 1707 opførte Valide-Djami, et
Dervishkloster, en stor Kaserne samt en berømt
Kirkegaard. S. har lidt Silke- og
Bomuldsindustri samt Handel med Asien. I S., der i
Oldtiden hed Chrysopolis, havde Athen et Toldsted
for den pontiske Handel.
(H. P. S.). M. V.
Skutilsvein [-svæjn], egl. »Bordsvend«,
kaldtes de højtstaaende Medlemmer af den norske
Konges Hird, som forestod hans Opvartning ved
højtidelige Lejligheder. Deres Klasse
forekommer allerede paa Olav Kyrre’s Tid (1066—93) og
nævnes i Forbindelse med de Hirdskikke, denne
indførte efter fremmed Mønster. Ved den
ændrede Ordning af Hirden, som Magnus
Lagabøter 1277 fik i Stand, fik denne første Klasse
Navn af Riddere og Herrer.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Skutterudit (Tesseralkis), et Mineral,
der bestaar af Arsenkobolt, CoAs3, danner
haarde, tinhvide, regulære (pentagonal-hemiedriske)
Krystaller; findes ved Skutterud nær Modum i
Norge.
(N. V. U.). O. B. B.
Skuø (Skúvoy), en af de sydlige Færøer,
ligger V. f. Sydenden af Sandø, fra hvilken den
skilles ved den 4 km brede S. Fjord. Dens
største Udstrækning (NV.—SØ.) er c. 5,5 km, og
hele Arealet 999 ha. Øens Vestkyst er høj og
stejl med Fuglebjerge, højeste Punkt, Knukur,
393 m. Paa den lavere Østkyst ligger S. Bygd
med Kirke, Skole og 139 Indb. (1921). S. udgør
et eget Sogn i Sandø Præstegæld og Syssel. Ved
Bygden vises Tomten af Sigmund Brestersøn’s
Bolig, ligesom hans Grav, samt Resterne af
Færingernes første Kirke, hvor Tangbrand døbte
Folket og underviste det. Navnet kommer af
Fuglen Skúgvur, »den store Kjove«, som
tidligere fandtes i Mængde paa Øen.
(H. W.). M. S.
skvadronere, prale; Skvadronør,
Pralhans.
Skvalderkaal (Ægopodium L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), fleraarige
Urter med 2—3 Gange fjersnitdelte Blade, hvis
Afsnit ved Grunden er skæve og savtakkede og
samlede 3 og 3. Skærmene mangler Svøb.
Blomsterne har hvide Kronblade. Frugterne er
sammentrykte fra Siderne og fladkernede;
Ribberne kun svage; Oliekanaler mangler. 2 Arter.
Almindelig S., norsk Hanefot,
Busmækker (Æ. podagraria L.) er fleraarig og
har Udløbere; den bliver 30—80 cm høj. Alm.
i Skove i Danmark og Norge; den udmærker
sig ved selskabelig Vækst og er et ofte meget
besværligt Ukrudt i Haver; den blomstrer i
Juni—Juli.
A. M.
Skvira, By i ukrainsk Guv. Kijev, ligger
100 km SV. f. Kijev paa højre Bred af Skvirka.
17000 Indb., hvoraf Halvdelen er Jøder. S. har
en Del Industri samt Handel med Korn og
Kvæg.
(H. P. S.). N. H. J.
Skvætbord (Søv.). en Planke (Range) ell.
et Bord, der foroven i en Baad løber langs
dennes Kant fra for til agter, og som altsaa
forhøjer Baadens Side. Den formindsker Faren
for, at Skvæt fra Søen (Toppen af Bølger)
skal bryde ind i Baaden, og forøger under
Sejlads dennes Stivhed. Som oftest findes der i S.
halvrunde Udskæringer for Aarerne, der
lukkes med et Træstykke, som ogsaa kaldes S.,
naar Aarerne ikke anvendes.
C. B-h.
Sky (af fr. jus [zy]) koges af brunet, smaat
skaaret Kød og Rødder samt Vand og
anvendes til Sovs og brune Supper. Den Kødsaft,
som ved Stegning trænger ud af Kød, kaldes
ogsaa S.
(R. H.).
Skyatlas er Navnet paa et Atlas, der dels
indeholder de nationale Betegnelser for
Skyernes forsk. Former og Beskrivelse af disse, dels
fl. ell. færre Afb. af Skyer. Et S. er udgivet i
Paris 1896 under Navnet: Atlas international des
nuages og indeholder 28 Afb.
(W. J-n.). H.-P.
Skybanke betegner en Ophobning af Skyer i
ell. ganske tæt ved Horisonten.
H.-P.
Skybjergene, se Bolor-Tagh.
Skybrud er et Regnvejr, hvor der falder en
meget stor Mængde Nedbør i en forholdsvis kort
Tid; man angiver derfor et S.’s Styrke ved
Nedbørsmængden og den Tid, hvori den er falden,
ell. ved den Mængde, der gennemsnitlig er
falden i et Minut (Regnintensiteten), og S.’s
Varighed. Medens de største Nedbørsmængder i et
Døgn falder i Troperne (indtil over 1000 mm i
et Døgn, Regnintensitet dog under 1 mm i Min.),
er dette ikke Tilfældet med de stærkeste S.
Nogle af de stærkeste kendte S. er: 292 mm i en
Time (4,9 mm i Min.) i Kalifornien: 205 mm i
20 Min. (10,2 mm i Min.) i Rumænien; 51 mm i
23 Min. (2,2 mm i Min.) i Brandenburg; 25 mm
i 10 Min. (2,5 mm i Min.) i London. I Danmark
er nogle af de stærkeste S.: 72 mm i 1 Time
(1878, paa Juellinge ved Nakskov; 89 mm i 3 1/2
Time (1879, Flintholm paa Fyn); 120 mm i 2 1/2
Time (1918, Juli, paa Bogø). Af S. af ringere
Intensitet, men længere Varighed kan nævnes
153 mm i 11 Timer (1880, paa Falster). S.
indtræffer som Regel under Tordenvejr ell. ved
tordenlignende Regn, ikke under Dag-Regnvejr.
H.-P.
skyde (Søv.) bruges i flere Forbindelser. S.
Fart ell. s. over Stævn: at gaa fremad.
S. op: at rulle en Tovende sammen i en rund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
