Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 685 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skydebomuld - Skydebro (ved Jernbaner og Sporveje) - Skydebro, bevægelig Bro - Skydebænk - Skydegarn - Skydehul - Skydeliner - Skydelære (d. s. s. Skydeteori) - Skydelære (se Lære) - Skydemuffe - Skydeselskab - Skydeskaar - Skydeskilt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kg S., der ved 500 Atmosfærers Tryk er presset
sammen til en kompakt Masse, hvis Vægtfylde
er 1,8. Mange Millioner kg af det lavere
nitrerede S. omdannes til kunstig Silke, til Celluloid
og fotografiske Film. Den samlede Produktion
kan vistnok (1925) anslaas til 200 Millioner kg,
hvoraf største Delen fabrikeres i U. S. A.
S. P.

Skydebro, ved Jernbaner og Sporveje en
sideforskydelig sporbærende Platform (Broen),
der bruges til at overføre Lokomotiver ell.
Vogne fra et Spor til et andet dermed parallelt
Spor. Broen bevæger sig paa Hjul, der gaar paa
et passende Antal — to ell. fl. — Løbeskinner,
paa tværs af de Spor, mellem hvilke S. danner
Forbindelse. Et Køretøj, der skal overføres,
køres ud paa Broen, flyttes paa denne sideværts
til det bestemte Spor og sættes her af paa dette.

Løbeskinnerne er som Regel lagt forsænkede
i en Grube, saaledes at Sporet paa den
bevægelige Bro kommer i Højde med de tilstødende
faste Spor, der er afbrudte ved Gruben. Det
bevægelige Spor indgaar herved som et
naturligt Led i de faste Spor, naar det staar ud for
disse, og det falder bekvemt at sætte et Køretøj
ud paa Broen og tage det tilbage fra denne.
Men Ordningen har den Mangel, at Gruben kun
kan passeres paa det ene Spor, ud for hvilket
S. i Øjeblikket er stillet, og ogsaa for den alm.
Færdsel er Gruben en alvorlig Ulempe og kan
afstedkomme Ulykker; Grubens Dybde
bestemmes af Broens Konstruktionshøjde, og naar en
Størrelse af en halv m ell. mere. Derfor bygger
man ogsaa undertiden S., hvor Løbeskinnerne
lægges i Højde med de faste Spor, saaledes at
Løbehjulene bevæger sig hen over disse. S.
forsynes da med skraanende Opkørsler i Form af
særlige Skinner med tilskærpede Tunger, der
kan lægges ned paa de faste Spor og
tilvejebringe Forbindelsen med disse.

Bevægkraften er i simpleste Tilfælde
Haandkraft, men Maskinkraft finder nu i Alm.
Anvendelse. Ved tidligere Anlæg brugtes navnlig
Dampkraften og den hydrauliske Kraft, ved
større Anlæg kommer nu navnlig Elektriciteten
i Betragtning.

S. byder ligesom Drejeskiver (s. d.) den
Fordel kun at kræve forholdsvis ringe Plads, og
har af denne Grund tidligere endog i fl.
Tilfælde været benyttede i Hovedspor. Nu bruges de
væsentligst i Lokomotivremiser (se Fig.) og i
Værksteder, altsaa i Spor, der hverken befares
af Tog ell. egl. Rangertræk, og netop for
saadanne Forhold er de overordentlig
hensigtsmæssige.
J. F.

Skydebro.

Skydebro, bevægelig Bro, se Broer
(bevægelige), S. 57.

Skydebænk, Apparat til Fastspænding af
Geværer under Skydeprøver, er i Reglen
forsynet med Stilleskruer til at give Højde- og
Sideretning med, undertiden ogsaa med en
Staalskærm til Beskyttelse imod Sprængning af
Geværet, nar dette enten er nyt og uprøvet, ell.
der prøves ny Krudtsorter, hvis Eksplosivkraft
ikke kendes. Benyttes Staalskærmen, sker
Affyringen i Reglen ved Hjælp af en Snor, der
griber om Aftrækkeren. Undertiden er S.
forsynet med en Slæde, til hvilken Geværet er
fastspændt, og som glider tilbage
paa Underlaget ved Skuddets
Affyring.
(E. P.). C. Q.

Skydegarn, se
Fiskeredskaber, S. 152.

Skydehul ell. undertiden
Skydeskaar (s. d.), er Betegnelse for en
Aabning i en Mur e. l., bestemt til
Angivelse af Ild.
Sch. P.

Skydeliner, se skudt Sats.

Skydelære, d. s. s. Skydeteori eller
Læren om Skydning (s. d.).

Skydelære, se Lære.

Skydemuffe, kort Rørstykke med Udvidelse
(Muffe) i begge Ender, anvendes ved Samling
af Støbejernsrør.
A. Bj.

Skydeselskab, se Fugleskydning.

Skydeskaar anvendes til Dækning for
Skytter, Udkigsposter ell. Skyts, opstillede bag et
Dækværn af Jord, Murværk eller undertiden
Panser.

Ved Jordbrystværn fremstilles S. for Skytter
— de saakaldte Bonnetter — ved at forhøje
Brystværnet 25 cm og, naar Jorden er
faststampet, at foretage Indskæringer, 10 cm brede
indvendig, 30 cm udvendig ell. omvendt i en
indbyrdes Afstand af 0,80 à 1,0 m, eller ved at
oplægge smaa Jordbunker af passende Størrelse
ell. Sandsække paa det færdige Brystværn.
Undertiden dannes Skydeskaar eller rettere
Skydehuller ved, at der paa Brystværnet
opbygges en lille Jordvold, i hvilken der ved
Hjælp af tildannede Trækasser udspares
Skydeaabninger; ved denne Konstruktion, der ofte
anvendtes under Verdenskrigen, opnaas, at
Skytten er fuldstændig skjult, naar han staar
bag Brystværnet enten for at skyde eller for
at observere.

I et S. betegnes Siderne for Kinderne og
Bunden for Saalen.

Ved Murværk og Panser fremstaar S. som
Udsparinger i dette. S. faar her Dimensioner,
som retter sig efter det paagældende Vaabens
Kaliber og Affuteringsmaade samt den
Virkningsvinkel i horisontal og i vertikal Retning,
der forlanges. I disse Materialer anvendes dog
ofte det saakaldte Minimal-S., hvor Skytsets
Affutage er saaledes konstrueret, at
Omdrejningsaksen for saavel Højde- som Sideretning
er henlagt til S., saaledes at dettes Aabning ikke
behøver at være væsentlig større end det
paagældende Skyts ydre Diameter.
Sch. P.

Skydeskilt. En Skærm, paamalet en Ko ell.
lgn., for at Jægeren bag den kan nærme sig
Vildt, der ellers ikke vil lade sig komme nær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>