Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skydning - Skydsfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Geværet. De forberedende Øvelser, der
ogsaa omfatter S. med Salonpatroner eller
med reduceret Ladning, maa drives med Omhu
under hele Soldateruddannelsen, ogsaa efter at
de egl. Skarpskydningsøvelser er
tilendebragt. — Foruden Enkeltmands S.,
der udføres paa Skydebaner med Markering for
hvert Skud ell. hver Skudserie, og som i de
fleste Hære har Karakter af en
Præcisionsskydning, og samlet S., der udføres i mindre
Troppe paa ukendt Afstand i et Terrain uden
for Skydebanerne, afholdes der nu overalt
Fægtningsskydning, der udføres med
taktisk inddelte Troppeled {Deling, Kompagni
og undertiden Bataillon) i vekslende Terrain,
og i hvilken ogsaa Rytteriet i Reglen deltager.
— For at anspore Soldaternes Kappelyst
tildeles der i fl. Hære de bedste Skytter et
saakaldt Skyttetegn, et Emblem, der bæres
paa Ærmet af Vaabenfrakken, og der afholdes
Præmieskydning, til hvilken
Krigsbestyrelsen udsætter et Antal Præmier. For at
kontrolere Afdelingernes Skydefærdigbed og
vække Kappelyst bl. dem udføres der
Prøveskydninger, for hvilke Krigsbestyrelsen
fastsætter Programmet for hvert Aar, og som
foretages paa samme Maade og saa vidt muligt
samtidigt af alle Afdelingerne. —
Skydemaaderne, der anvendtes i Forladegeværets Tid,
var meget komplicerede, saasom Bataillons-,
Kompagni- og Pelotonild, afgivet med disse
taktiske Led som Enhed, Geledild, afgivet
vekselvis med 2 og 4 Geledder, og Rodeild, hvor
Folkene skulde skyde saa hurtigt som muligt,
dog saaledes, at de 2 Mand i samme Rode
skulde skiftes til at skyde. Efter at Vaabnets
Betjening ved Indførelse af Baglade- og
Magasingeværer var blevet simplificeret, er man
efterhaanden gaaet over til mere usammensatte
Skydemaader. der passer bedre til den friere og
selvstændigere Maade, hvorpaa Skytten
optræder i den moderne Kamp, og dog afgiver
Betingelserne for en kraftig og behersket Afgivelse
af Masseilden. Der bruges nu kun Salveild,
der afgives paa Kommando, i Reglen som
Skyttesalve med 1 Deling (1/4 ell. 1/3 Kompagni) som
Enhed, Skytteild, hvor hver Mand, saa snart
Ilden er befalet aabnet, af sig selv skyder, lader
Geværet, atter skyder o. s. fr., dog ikke
hurtigere end foreneligt med godt Sigte og
Aftræk, og Magasinild, hvorved der skydes
fra Magasin saa hurtigt som muligt. Af disse
Ildmaader er Salveilden. p. Gr. a.
Vanskeligheden ved i Kampen at høre Kommandoordene
over en større Del af Skyttelinien, ved at gaa
af Brug og er nu afskaffet i det danske
Fodfolk, der kun bruger Magasinild og Skytteild,
hvilken sidste giver den bedste Træfning i
Forhold til det anvendte Skudantal. Af stor Bet.
for den gode Virkning af S. under Kampforhold
er det at hævde Ilddisciplinen; for at
lette dennes Gennemførelse afbrydes S. ved
hyppige Ildpauser, der tilvejebringes ved
gennemtrængende Stød i Signalfløjterne, og ved at
alle Befalingsmænd og Skytterne med høj Røst
gentager Kommandoordet »hold inde«. S. med
lette Maskingeværer har for de fleste
S.’s Vedk. stærk Lighed med Geværskydning,
men saaledes at Skydning med eet Maskingevær
svarer til Skydning med fl. alm. Geværer, hvad
Spredningen cg Skudantallet i en bestemt Tid
angaar. Derimod er S. med tunge
Maskingeværer af en anden Natur end S. med
Geværer, fordi dette Maskingevær hviler paa et
fast Underlag. S. med dette Vaaben bliver
derfor langt sikrere, Skudneget mere
samlet og — hvad der er det vigtigste —
langt mere uafhængig af Skyttens
Sindstilstand under Kampen. De tunge
Maskingeværer kan endvidere skyde hen
over egne Tropper ell. i
Mellemrummene mellem egne Troppeled, saaledes
at de kan tage Stilling bag den forreste Ildlinie,
hvor de er mindre udsat for Fjendens Ild. P.
Gr. a. den ringe Spredning maa man, naar
Afstanden til Maalet er usikkert bestemt, ell. man
af andre Grunde ønsker at sprede Ilden over et
bestemt Stykke Terrain, bruge Fejeild, d. v.
s. Maskingeværet maa under Skydningen ved
særlige Stilleskruer o. l. bevæges saaledes i
Højden og til Siden, at Nedslagsbæltet faar den
ønskede Dybde og Bredde. Skydes der derimod
Præcisionsskydning mod et bestemt Punkt,
kaldes S. for Punktild. Afbrydes den
automatiske Skydning ved hyppige Pavser, kaldes
S. for Bygeild. En Fordel, der er fælles for
lette og tunge Maskingeværer fremfor alm.
Geværer, er deres større moralske
Virkning, som Verdenskrigen tilfulde har
godtgjort. — Ang. S., der foretages ved ballistiske
Forsøg med Geværer, se Indskydning.
C. Q.
Skydsfærd [∫ys-]. Allerede Gula- og
Frostatingsloven paabyder, at Bønderne skulde yde
Kongen Skyds ell., som det senere udtrykkes, »gøre
S. til Kongens Behov«. Rimeligvis har Misbrug
snart indsneget sig, thi allerede i Slutn. af 13.
Aarh. indskærper Lovgivningen, at fri Skyds
kun kan kræves af Kongen, Biskoppen og de
Sendemænd, der farer i Kongens og Landets
Ærinder. Efter at Friskyds ved Privilegierne
af 1591 var blevet tilstaaet Adelen og dens
Tjenere ogsaa i private Anliggender, blev S.
en overordentlig trykkende Byrde særlig paa
de store Færdselslinier i Akershus og Baahus
Len og gav Anledning til højlydte Klager fra
Bøndernes Side. Uagtet Administrationen i Beg.
af 17. Aarh. lader den ene Forordning efter
den anden udgaa for at begrænse S., gaar dog
store Misbrug i Svang, dels derved at
Uberettigede forskaffede sig Friskyds, dels derved, at
Skydspligtige vidste at unddrage sig
Skydspligten. Frd. af 24. Decbr 1648 indskærpede, at
Friskyds alene kunde fordres efter Pas, der i
Reglen skulde udfærdiges af Kongens
Lensmand, og Frd. af 21. Septbr 1663 begynder med
at afskaffe den hidtil sædvanlige S., hvorved
dog alene menes Adelens Friskyds i dens
private Anliggender. Imidlertid gaar
Bestræbelserne for at udvikle det alm. Skydsvæsen
Haand i Haand med Foranstaltninger til at
hindre og indskrænke Misbrugen af den gamle
Friskyds. Det var dog først ved L. af 6. Juni
1816, at Friskydsen i det væsentlige blev
ophævet. De, som rejste i offentlige Ærinder,
skulde herefter faa Godtgørelse for
Befordringsomkostningerne, hvilke skulde refunderes de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
