Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyggeris - Skyggetræer - Skygning - Skyhed - Skyklapper - Skylax - Skyld - Skyldkreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyggeris bruges alm. enten alene eller i
Forbindelse med Skyggerammer i Planteskoler
for at skærme de unge Planter mod Vejrliget;
de bedste S. faas af de Træarter, som har
fladtbygget, tæt Forgrening (Bøg, Ælm, Gran o. a.);
af Løvtræ tages de som Regel uden Blade, da
disse alligevel hurtig vilde visne; Rødgranens
Naale falder efterhaanden af, hvorimod
Ædelgranris beholder Naalene i lang Tid, selv efter
at disse er visnede. Til at begynde med lægger
man S. fladt over Bedene; senere rejses de op
og stikkes i Jorden langs Bedets Sider, saa de
danner et Hel- ell. Halvtag over Planterne.
C. V. P.
Skyggetræer kaldes de Skovtræer, som er
i Stand til i ren Bevoksning og uden
Undervækst at kunne danne et fuldstændigt
Træsamfund gennem hele deres Liv, idet Kronerne efter
hver Udhugning igen slutter sig til et
sammenhængende Løvtag, der skygger saa stærkt, at
andre Træarter ikke kan indvandre der og
erobre Pladsen. Af danske Skovtræer er
Ædelgran, Bøg, Rødgran og Bjergfyr S., medens
Avn, Lind, Løn, Ælm og Weymouthsfyr staar
paa Overgangen til Lystræer, ɔ: til dem, som
kræver en Undervækst for at kunne hævde
deres Plads.
C. V. P.
Skygning, d. s. s. Skyggegivning.
Skyhed hos Heste viser sig som en urimelig
Frygt for ganske alm. Ting. En »vejsky« Hest
kan f. Eks. ængstes blot for en Vandpyt, en
Sten e. l. S. stammer enten fra, at Hesten er
ængstelig af Natur, ell. at den, særlig i de unge
Aar, er bleven skræmmet, ell. endelig fra, at
den ser daarlig. Hjælpemidler er en
beroligende, helst ret passiv Optræden fra Rytterens ell.
Kuskens Side samt at lade den sky Hest færdes
meget ude sammen med rolige og fornuftige
Heste. Virksom Indgriben af Rytteren ell.
Kusken forøger let Hestens Ængstelse, fordi den
kan faa det Indtryk, enten at han ogsaa er
bange, ell. at han vil straffe den, og begge Dele
gør kun ondt værre. Det ofte anbefalede
Middel at lade Hesten standse og se nærmere paa
de Ting, den ængstes for, har sin Skyggeside
deri, at det kan vænne Hesten til at studse
stærkere og stoppe helt op, hver Gang den ser
noget, den er bange for. Som Regel er det
derfor bedst blot at se at komme forbi med saa faa
Omstændigheder som muligt. Se desuden
Skyklapper.
(C. G. B.). O. P.
Skyklapper, Læderklapper, anbragte paa
Hestens Hovedtøj i Højde med og til Siden for
dens Øjne. S. hindrer Hesten i at se til Siden
og bruges alm. til Køreheste, saa godt som
aldrig til Rideheste. De er naturligvis ikke
gavnlige for Hestens Øjne, især ikke i stærk Varme,
men de fleste kyndige anser dem for
nødvendige Sikkerhedsmidler, i hvert Fald naar
Hesten er ængstelig (se Skyhed). En sky Hest
kan bringe hele Køretøjet i Fare ved at springe
sidelænds for, hvad der ængster den fra Siden.
(C. G. B.). O. P.
Skylax fra Karyanda i Karien, gr. Geograf,
foretog paa Foranledning af Perserkongen
Dareios I i 6. Aarh. f. Kr. en Omsejling af Arabien.
Vi har under hans Navn en Beskrivelse af
Europas, Asiens og Afrikas Kyster, men den kan
ikke stamme fra hans Haand og kan ikke
være bleven til før i 4. Aarh. Den er
udgiven af Müller i Geographi græci minores og
af Fabricius (2. Udg. Leipzig 1878).
H. H. R.
Skyld (jur.). For at et Strafansvar og i Alm.
ogsaa for at et Erstatningsansvar kan
paalægges en Person for en skadegørende Handling,
kræves det, at vedk. Person er S. i
Retskrænkelsen, ɔ: i retlig Forstand maa siges at have
foraarsaget den ved en saadan dadelværdig ell.
strafbar Adfærd, at Retsordenen kan forsvare
at gøre ham ansvarlig for Retskrænkelsens
Følger og paalægge ham henh. Erstatnings- ell.
Strafansvar. For at en saadan S. kan siges at
foreligge, maa der nu i Reglen kræves baade, at
Handlingen i sig selv rent objektivt maa anses
som dadelværdig ell. forbudt (retsstridig) og
efter en retlig Bedømmelse maa siges at være
Aarsag i Retskrænkelsen, og at ligeledes
saadanne subjektive Betingelser foreligger
(Tilregnelighed), at Retsordenen kan forsvare at
tilregne og gøre den bestemte Person ansvarlig
for Skaden. Da Strafansvar som Regel er et
ulige mere tyngende og i Personens hele
Velfærd indgribende Ansvar end
Erstatningsansvaret, hvilket sidste ikke direkte berører
Personens Ære ell. Frihed ell. Legeme, men kun hans
Pengepung, maa der kræves strengere
Tilregnelighedsbetingelser for at paalægge Personen
Strafansvar fremfor at paalægge ham et blot
Erstatningsansvar. Til strafbar S. kræves derfor
som Regel enten Forsæt ell. grov Uagtsomhed
hos Personen, og kun hvor Skaden er af større
Omfang ell. Handlingen af almenfarlig
Karakter, rammes i Reglen ogsaa simpel Uagtsomhed
med Straf. Derimod er blot simpel Uagtsomhed
som Regel tilstrækkelig til at paalægge
Erstatningsansvar, og dette saa meget mere, som
Retsordenen ogsaa i mange Tilfælde maa paalægge
en Person Erstatningsansvar, uden at der kan
siges at foreligge egl. S. fra hans Side, nemlig
naar en retlig Afvejelse maa føre til snarere at
paalægge ham det endelige Tab ved Skaden end
den Skadelidende selv. Saaledes kan en
Husbond blive ansvarlig for sit Tyendes Retsbrud i
hans Tjeneste ell. for Fortræd, foraarsaget af
hans Husdyr, ligesom ogsaa den, der i
Nødstilstand gør Skade paa andres Ejendom, maa
godtgøre denne Skade, skønt hans Handling i
dette Tilfælde ikke kan anses for retsstridig. Et
saadant Erstatningsansvar uden egl. S.
anerkendes i nyere Ret i stigende Omfang, se iøvrigt
Casus, Erstatning, Forsæt,
retsstridig, Tilregnelighed,
Tilregnelse. Uagtsomhed m. fl.
K. B.
Skyldkreds. I Henhold til Lov om
Ejendomsskyld af 15. Maj 1903 § 9 blev Landet
m. H. t. Vurdering af faste Ejendomme til
Ejendomsskyld inddelt i S., hvilken Ordning er
opretholdt ved den senere Lovgivning, jfr nu
L. 7. Aug. 1922 § 10, hvorefter Inddelingen
ogsaa har Hensyn til Vurderingen af faste
Ejendomme til den ved Loven indførte Grundskyld.
Antallet og Omfanget af S. bestemmes af
Finansministeren, der dog skal iagttage, at ingen
Amtsraadskreds deles mellem fl. S. Den f. T.
gældende Inddeling indeholdes i
Bekendtgørelse af 19. Febr 1923, hvorefter Kbhvn er inddelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
