Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 711 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skærgaardsflaade - Skærgaards Halvøen - Skærgaardssild - Skæring med Ilt - Skæringskurve - Skæringspunkt - Skærising - Skærm - Skærmaks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skærgaardsflaade, en særlig til Forsvar af
en Skærgaard anvendt Flaadeafdeling,
bestaaende af mindre, til dette Øjemed konstruerede
Skibe. I Sverige har tidligere et saadant Værn
været stærkt udviklet.
C. B-h.

Skærgaards Halvøen, Grønlands Østkyst,
68° 07′ n. Br., ligger, omgivet af en Mængde
smaa Øer og Skær, paa Østsiden af den
mægtige Isfjord Kangerdlugsuak, lidt inden for dens
Munding. Det er en c. 125 m høj Halvø,
bestaaende af kullede, glatslebne og afrundede
Gnejsklipper, der ved en lav, smal Tange
forbindes med det bagved liggende høje og stejle
Basaltlandskab. Paa Halvøens Sydside fandt
Amdrup, paa sin Baadrejse 1900, 8 Husruiner,
hvoraf 4 meget gl., 6 Teltpladser og talrige
Grave, der ved Udgravning gav et rigt
etnografisk Udbytte. (Litt.: »Medd. om Grønland«,
XXVII og XXVIII).
G. F. H.

Skærgaardssild er et Navn for den Sild,
som lever i Østersøen.
Ad. J.

Skæring med Ilt. Lader man en
koncentreret Iltstraale strømme mod glødende Jern
forbrænder dette under Varmeudvikling og
Dannelse af et Ilte, der sprøjtes bort af den
tilledede Ilt, idet Iltet har lavere Smeltepunkt
end det opr. Materiale. Varmeudviklingen er
tilstrækkelig til at holde det nærmest
underliggende Jern rødglødende, saaledes at
Processen kan fortsættes indtil Jernet er brændt
ell. skaaret igennem.

Denne Egenskab ved Jernet benytter man sig
af ved den autogene Skæring ell. Skæring med
Ilt. Værktøjet, man benytter, har stor Lighed
med en Svejsebrænder, se Fig., der viser en
Skærebrænder, hvor Skære-Ilten
strømmer ud gennem et centralt Mundstykke, medens
Forvarmeflammen (som Regel Acetylen og Ilt)
faar sit Brændstof gennem et ringformet
Udløb anbragt uden om Skære-Iltens Mundstykke.
Man har ogsaa Skærebrændere bestaaende af
en alm. Svejsebrænder forsynet med et
Mundstykke for Skære-Ilt. Forvarmeflammen maa
stadig være i Funktion under Skæringen for at
kunne forvarme Overfladen af Jernet
efterhaanden som Brænderen føres frem.

Under Skæringen er det nødvendigt at føre
Brænderen med den størst mulige Sikkerhed
af Hensyn til Snitoverfladens Jævnhed; bedst
er det at anvende en mekanisk Fremføring;
Snittet bliver herved smukkere og Arbejdet
billigere. Som Føringsanordning kan man
anvende et Par Ruller anbragt paa
Brændermundstykket, se Fig. Brænderen maa
indstilles saaledes i Forhold til Rullerne, at
Mundstykket befinder sig nogle mm fra Godsets
Overflade, tillige kan Brænderen danne en ell.
anden Vinkel med Hullernes Aksel saaledes at
man kan skære skraa Snit. Der kan anvendes
forsk. andre Føringer saasom Stangpasser,
Pantograf, Forsættere af forsk. Konstruktion,
Skabioner o. s. v.

Den autogene Skæring finder udstrakt
Anvendelse i det praktiske Liv, saaledes i
Skibsbyggerier til Udskæring af Panserplader, af
Døre i Skodder, Mandehuller o. s. v., i
Maskinfabrikker f. Eks. til Udskæring af
Krumtapbugter m. m., ved Nedbrydning af gl.
Jernkonstruktioner, Ophugning af udrangerede
Skibe, Demontering af nedlagte Fæstninger
(Pansertaarne og Skyts) o. s. v., o. s. v.

Ved Hjælp af en Luftklokke dannet af
Trykluft, tilledet gennem et ringformet Mundstykke
udenom Forvarmeflammen, er det lykkedes at
skære autogent under Vand, hvilket kan have
Bet. for Bjergningsselskaber, Dykkere etc.

Støbejern, Kobber og dets Legeringer, samt
Aluminium kan ikke skæres autogent uden at
benytte særlige Kunstgreb. Her er det Iltet,
der har højere Smeltepunkt end det opr.
Materiale, saaledes at dette beskyttes af det
usmeltede Ilt mod Forvarmeflammen. Ved
Kobber er det særlig den store
Varmeledningsevne, der vanskeliggør Skæringen. De forsk.
Specialstaalsorter yder ligeledes større ell.
mindre Modstand mod den autogene Skæring.
D. H. B.

Skæring med Ilt.

Skæringskurve (mat.) mellem to Flader
er den Kurve, som Fladerne har fælles (se
Kurver).
Chr. C.

Skæringspunkt (mat.) mellem to Kurver
vil sige et Punkt, som er fælles for Kurverne;
paa samme Maade forstaas S. mellem en Kurve
og en Flade ell. mellem tre Flader. Den
analytiske Geometri undersøger Antallet af S.
mellem Kurver og Flader, som i
Parallelkoordinater fremstilles ved algebraiske Ligninger, idet
imaginære og uendelig fjerne (se uendelig)
S. medregnes, og der holdes Regnskab med,
hvor mange S. der falder sammen i
Røringspunkter ell. særegne Punkter. Antallet bliver for to
Kurver i samme Plan, for en Kurve og en Flade
ell. for tre Flader lig med Produktet af de
respektive Kurvers og Fladers Ordener; har tre
Hader en Kurve fælles, vil dog Antallet af egl.,
uden for Kurven liggende S. blive lavere. To
Rumkurver skærer alm. ikke hinanden; udgør
de tilsammen den fuldstændige Skæringskurve
mellem to Flader, har de et Antal S., der kan
udtrykkes ved Fladernes og Kurvernes
Plücker’ske Tal.
Chr. C.

Skærising, se Flynderfisk.

Skærm (bot.) er en Blomsterstand med
midtpunktsøgende Udspringning, kort
Hovedakse og stilkede Blomster; den er især
ejendommelig for Skærmplanterne, hos hvilke S.
oftest er sammensat.
A. M.

Skærmaks (Setaria Beauv.), Slægt af
Græsfamilien (Hirse-Gruppen) med en cylindrisk og
tætblomstret Dusk af 1—2-blomstrede og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>