Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1901 med 4 Friboliger for gl. Haandværkere og
Arbejdere. Desuden er der fl. velgørende
Foreninger.
Andre statslige og kommunale
Bygninger og Institutioner. Ting- og
Arresthuset, opført 1914—16 (Arkitekt F. C. C.
Hansen) med Lokaler for Retten og
Politimesteren samt Arrester til 32; Borgmester- og
Kæmnerkontor samt Byraadssal er i en privat
Bygning, idet Byen siden 1867 intet Raadhus har
haft; Dommerkontor og -Bolig; Politistationen i
den gl. Kirkelade ved Skt Mikkels Kirke (denne
Bygning, som er opført henimod Aar 1600, var
1616—1809 Latinskole, senere milit. Sygehus m.
m. og fra 1879 Politistation). En ny
Administrationsbygning, hvortil Grunden erhvervedes 1919,
agtes opført. Kaserne etablissementet, opført
1912—13, bestaar af den kommunale Kaserne:
2 grundmurede Bygninger, 2 Træbarakker,
Depotbygning m. m. (Arkitekt Kn. Larsen) og
Statskasernen: Kommandobygningen,
Gymnastikhus m. m. (Arkitekt Sv. Sinding).
Gasværket, anlagt 1901; Elektricitetsværket, som ogsaa
forsyner Omegnen med Strøm, anlagt 1909 og
udvidet 1920, har en monumental Bygning
(Arkitekt Kn. Larsen); Vandværket, anlagt 1889 og
fl. Gange udvidet; de offentlige Slagtehuse med
Kødkontrolstation, indrettede 1899 og udvidede
1904; Banegaarden, opført 1891—92; Posthuset,
i privat Bygning, Telegrafstationen,
Toldkammeret i Banegaardens Varehus. Af andre
Bygninger kan nævnes: Sparekassen for S.
og Omegn, opført 1903 (Arkitekt Kn. Larsen);
Svaneapoteket, 1890 (samme Arkitekt);
Bygningskomplekset »Casino«, opført 1892 med
Hotel og stort Teater (1200 Tilskuerpladser); Hotel
»Postgaarden«, ombygget 1918 (Arkitekt Sv.
Sinding), »Folkets Hus« og Odd Fellow Logen
(1905). Af de faa bevarede gamle Huse kan
foruden Kirkeladen (Politistationen) nævnes den
smukke lille Accisebod i Bjergbygade, opført
1783.
Lystanlæg. Parkanlægget Ø. f. Byen,
anlagt 1882 af »Forskønnelsesselskabet« (Gartner
Høegh-Hansen), senere udvidet til 5,5 ha med
en smuk Pavillon; Dyrskue- og Sportspladsen
(12 ha), indrettet Ø. f. Parken 1910. Fra
tidligere Tid er der anlagt Spadserestier omkr.
Byen og fra denne til »Lystskoven«, hvor S.’s
Borgere har stedsevarende Ret til at færdes; i
denne er der Restaurant, 2 Pavilloner m. m.
Desuden er der inde i Byen fl. mindre,
indhegnede Anlæg.
Paa Schweizerpladsen er 1910 afsløret en
Rytterstatue af Christian IX (Billedhugger L.
Brandstrup).
Erhverv. Byens Beliggenhed med et rigt
Opland til alle Sider og gode
Jernbaneforbindelser har medført en forholdsvis stor
Landhandel, og p. Gr. a. de udstrakte Markjorder er
Landbruget, som tidligere har spillet en vigtig
Rolle, endnu ikke uden Bet. Haandværk og
Industri udgør dog den største Erhvervsgruppe,
nemlig 40 % af hele Befolkningen; herefter
kommer med flg. omtrentlige Procenttal: Handel
o. l. 22, Trafikvirksomhed 9,4, Tyendegerning
8,3, immateriel Virksomhed 5,9 og Landbrug 4,3.
Omtr. 10 % lever af egne Midler ell. ved
offentlig Understøttelse.
Af Fabrikker og industrielle
Virksomheder skal nævnes: Poulsbjerg Bryggeri
og Mineralvandsfabrik (grundlagt 1848 som »S.
Bryghus«), c. 40 Arbejdere, S. Sprit- og
Gærfabrikker (tilhørende »De danske
Spritfabrikker), oprettet 1884, Konservesfabrikken
»Danica«, oprettet 1901, c. 100 Arbejdere, »S. og
Korsør Dampmøller«, grundlagt 1903,
Smedegades Dampmølle (tilhørende »De forenede
Møller), »S. Grynmølle«, opført 1919, »S.
Andels-Svineslagteri«, grundlagt 1889, »S. Talgsmelteri«
(1897), »Den danske Margarinefabrik«, oprettet
1900, Kartoffelmelsfabrikken (1919), S.
Brødfabrik (tilhørende Byens Bagere), opført 1920,
Mineralvandsfabrikken »Skt. Hans Kilde«. Flere
Jernstøberier og Maskinfabrikker, deriblandt H.
Rasmussen’s Jernstøberi, grundlagt 1843, Th.
Madsen’s Maskinfabrik (1914), »Alliance«,
grundlagt 1875, c. 80 Arbejdere; Ant. Christensen’s
og Co.’s Jernstøberi, grundlagt 1916, c. 20
Arbejdere, H. P. Philipsen og Co.’s Maskinfabrik,
grundlagt 1892, S. Motor- og Maskinfabrik,
grundlagt 1913, Ohmeyer’s Naale- og
Hægtefabrik, grundlagt 1814, en Sølvvarefabrik, en
Vognfabrik, »S. Skotøjsfabrik«, 11 Arbejdere, S.
Ovalrammefabrik (1919), 15 Arbejdere,
Papirposefabrikken, grundlagt 1899, c. 50 Arbejdere,
»S. mekaniske Hampspinderi og Rebslageri«,
grundlagt 1892, c. 35 Arbejdere, Grønvold og
Schou’s Tømmerplads, Savværk og
Rammelistefabrik, 80—100 Arbejdere, Træskofabrikken
(tilhørende »De forenede Træskofabrikker«), c. 50
Arbejdere, Trælasthandelen »Silvan« med
Cementvarefabrik, et Cementstøberi med
Murstensfabrik, Vilh. Lange’s Cigar- og Tobaksfabrik,
grundlagt 1873, Møller-Nielsen’s, grundl. 1919;
endvidere Garveri, Farveri, Uldspinderi, flere
Bogtrykkerier m. m. Af
Pengeinstitutter: Sparekassen for S. og Omegn, oprettet
1855, Banken for S. og Omegn (oprettet 1857),
Landbobanken i S. (Andelsbank), oprettet 1884,
og Handels- og Landbrugsbanken i S., oprettet
1917.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1921—22 1954000 Kr og Udgifterne
s. A. 1743000 Kr; dens Formue og Gæld ved
Regnskabsaarets Slutning henh. 7,1 og 6,1 Mill.
Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i S.
1920 var hele Summen 36,3 Mill. Kr., hvoraf
Jordværdi 8,7 Mill. Kr. S. A. var Bygningernes
Assurancesum 32,3 Mill. Kr.
Administration, Embedsmænd m.
m. S. er delt i to Sogne (østre Bydel med Skt
Mikkels Landsogn og vestre Bydel med Skt
Peders Landsogn) under S. Herreds Provsti,
Roskilde Stift. I verdslig Henseende hører den
til S. Amtstuedistrikt, 15. Retskreds (S.
Købstad med Antvorskov Birk) og til 11. Politikreds
(14. og 15. Retskreds) med Dommer og
Politimester i Byen. Endvidere til Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i S.), 2.
Landstingskreds, S. Læge-, Skatte- og Skyldkreds
samt 2. Udskrivningskreds (337. Lægd).
By-raadet bestaar af i alt 15 Medlemmer med den
folkevalgte Borgemester som Formand. Byen er
f. T. (1925) Garnisonssted for 14. Bataillon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
