Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 743 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangestjerner - Slangesøjle - Slangetræ - Slangetunge - Slangetungefamilien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

klatre ved deres Hjælp; adskillige Arter,
navnlig Ophiura, kan ligefrem foretage Spring ved
Armenes Hjælp, andre er mere stedbundne og
lever skjult i Hulrum ell. nedgravede i Bunden.
De fleste Arter fordrer en ret bestemt Bund,
nogle Sandbund, andre Lerbund. Deres Antal
kan være ganske overordentlig stort; adskillige
er da af Bet. som Næring for Fisk, især
Flyndere; de fleste ernærer sig af Bunddyr, især
Orme og smaa Muslinger; Medusahoveder tager
pelagiske Organismer: Copepoder o. a. Nogle
faa S., ogsaa nordiske, er levendefødende,
Æggene er da store og blommerige; Udviklingen
foregaar i Bursa, og de fuldt udviklede, ofte
paafaldende store Unger fødes gennem
Genitalspalterne; de samme Former er tillige
tvekønnede. De fleste andre har ganske smaa Æg,
hvis Udvikling sker i Vandet, men kun kendes
for de færreste Arters Vedk. Larven (Pluteus)
ligner meget Søpindsvinenes, er ofte fintbygget
med lange Arme, støttede af gitrede Kalkstave;
efterhaanden som den unge S. udvikles,
resorberes hele Larvelegemet med samt Skelettet. S.
har en meget stor Regenerationsevne, Arme
gendannes let, ja nogle, hos os Amphiura
filiformis, kan afkaste hele Skivens Underside
med Mave og Kønsorganer og gendanne det
hele; enkelte Arter, ogsaa en nordisk, formerer
sig ved Deling, saadanne har 6—7 Arme.
Adskillige S. er selvlysende. — S. deles i 2
Ordener. Til Ophiuræ hører talrige Slægter og
Arter, Armene er altid ugrenede; hos os
forekommer et ikke ringe Antal, der dog aftager
stærkt indad i vore Farvande, og kun Ophiura
albida findes i Østersøen, i den vestlige Del;
et ret stort Antal Arter gaar ind i Øresunds
nordlige Del, men mangler ganske i det
sydvestlige Kattegat og Bælterne. Af Slægten
Ophiura (Ophloglypha) har vi 6 Arter, der som
omtalt lever oven paa Bunden, ikke nedgravet.
O. albida er vor alm. S. Armpiggene er
tiltrykte; udstaaende Armpigge har Ophiopholis
og Ophiotrix; begge ret store Arter, der ikke
er meget bevægelige, men mest lever i Hulrum
i Sten, Skaller, Svampe o. l.; deres Arme kan
indrulles mod Mundsiden. Amphiura er
Smaaformer med meget lange og tynde Arme; de
findes nedgravede i Bunden med Armspidserne
ragende op, ofte saa talrige, at Bunden er som
gennemvævet af Armene. Euryalæ har Skive og
Arme dækkede af en tyk, nøgen Hud; Armene
kan rulles helt ind mod Mundsiden. Asteronyx
er store Former med meget lange, ugrenede
Arme, de findes altid med Armene slyngede om
Koraller (Pennatulider), en Art findes i
Skagerak. Medusahoveder (Gorgonocephalus) er
ligeledes store, indtil 10 cm Skivediameter, Armene
er rigt grenede lige fra Grunden, ogsaa disse
findes i Reglen paa Koraller. En Art lever i
Skagerak. (Litt.: A. Fjelstrup,
»Pighudede« i »Zoologia Danica«, 7. Hefte [1890]; Th.
Mortensen, »Pighude«, »Danmarks Fauna«,
27. [1924]).
T. K.

Fig. 2. Skive af Ophiura fra Over- og Undersiden (2 forsk. Arter) d Armrygplader, fp Fodpapiller, gs Kønsspalte, k Kæber, n Mundskjold, ma Madreporplade, mp Mundpapiller, p Armpigge, pa Papilkam, po Fodpore, p1 2den Fodpore, r Radialskjold, s Armsideplade, sm Sidemundskjolde, t Tænder, v Armbugplader.

Slangesøjle kaldes et af tre
sammenslyngede Slangekroppe dannet Monument over
Grækernes Sejr ved Plataiai; Monumentet staar nu
paa Pladsen Atmeidân i Konstantinopel (s. d.).
H. H. R.

Slangetræ, Colubrintræ,
en Træsort, der meget ligner og
maaske er identisk med
Bogstavtræ. Det faas fra
Vestindien og benyttes i Stokke- og
Paraplyfabrikationen, til
Violinbuer, Finér og indlagte Arbejder.
K. M.

Slangetunge, se
Slangetungefamilien.

Slangetungefamilien
(Ophioglossaceæ), egl. Bregner (af
Ordenen Eusporangiatæ), smaa
fleraarige Planter med kort
Bodstok, hvorfra der aarlig
fremkommer et ringe Antal Blade (hos
nord. Arter kun 1). Disse
udvikler sig meget langsomt og er
ikke tydelig indrullede i
Knoplejet; meget ejendommeligt er,
at Bladet er delt i et goldt og et
frugtbærende, ikke
assimilerende Afsnit, der ofte sidder lige oven for
hinanden og begge har et meget forsk. Udseende
hos Slægterne af S. Sporehusene sidder paa
Banden af det frugtbare Afsnit og er
kugleformede; de aabner sig ved en Tvær- ell.
Længdespalte. Den kønnede Generations Forkim er et
underjordisk og knoldformet Legeme, der bærer
baade Sædgemmer og Æggemmer. 47 Arter.
Slangetunge (Ophioglossum L.) har efter
Voksepladsen — nogle Arter lever paa Jordens
Overflade, andre er Epyfitter — et meget forsk.
Ydre. Den frugtbare Del af Bladene er
liniedannet og bærer 2 Rk. af mere ell. mindre
indsænkede Sporehuse, som aabner sig paa tværs.
30 Arter. Alm. S. (O. vulgatum L.) er 10—25
cm høj og ret variabel; dens Blad er delt i et
ægdannet-elliptisk ell. hjertedannet Afsnit og et
aksformet Afsnit, tæt besat med Sporehuse. Den
vokser i hele Europa paa Enge, især nær
Stranden; i Danmark og Norge, hvor den lever i den
sydøstlige Del, er den ret sjælden. Den
fruktificerer i Juni—Juli. Ligesom Maanerude har
den været anvendt til Læge- og Tryllemidler.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>