Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil 1775 (særlig for Kulgrubernes Arbejdere).
Kongeriget Sardinien afskaffede de sidste Rester
1771, og i Frankrig gjorde Revolutionen 1789
Ende derpaa (1779 allerede paa de kgl.
Godser). Josef II afskaffede det 1781—82 for sine
tyske Arvelande; men Bøndernes virkelige
Frigørelse fandt dog først Sted 1848, da det
tillige afskaffedes i Galizien og Ungarn. Baden
fulgte Josef II’s Eksempel 1783, og i det øvrige
Tyskland afskaffedes det som Eftervirkning af
den fr. Revolution: i Holsten (og Sydslesvig)
1797 fra Udgangen af 1806, i sv. Pommern 1806
og i Preussen 1809; det havde været strengere
i Landene Ø. f. Elben, altsaa paa gammel
slavisk Grund, end i Westfalen og andre
vesttyske Landskaber. I Rusland var Livegenskabet
blevet indført for at fremme Adelens Udvikling
og fastsloges af Boris Gudonov 1592—1601 for
Storruslands Vedk., samt udstraktes 1783 til
Lillerusland. Under Alexander I ophævedes det
1816 i Østersølandene, hvad allerede den sv.
Kong Karl XI havde forsøgt; men Bøndernes
Kaar forbedredes ikke synderlig derved, da
der ikke tilstodes dem Jord. Nikolaj I indførte
visse Mildnelser, men først 1861 ophævedes det
i Rusland og 1864 i Polen. I sidstnævnte Aar
afskaffedes det ogsaa i Rumænien.
Omtr. ved samme Tid, som det gamle S.
ophørte i Europa, voksede som Følge af
Amerikas Bebyggelse et nyt S. frem, nemlig
Negerslaveriet og en dertil svarende oversøisk
Slavehandel. Allerede 1434 solgtes i
Lissabon Negre, som var indførte fra Nordafrika;
thi hertil havde i umindelige Tider de røverske
Stammer i Sahara bragt deres fangne Bytte,
og snart begyndte Portugiserne selv at indføre
Slaver fra Afrikas Vestkyst. Ligeledes bragte
Columbus fra sine Opdagelsestogter indianske
Slaver til Spanien. 1506 førtes de første
Negerslaver til de sp. Kolonier i Vestindien, og nogle
Aar senere gav Biskop Las Casas af
menneskekærlige Grunde det Raad, at man hellere
skulde bruge de stærke Negre end Indianerne, der
ikke kunde taale det strenge Arbejde i
Bjergværkerne, men døde i Tusindvis. 1517 gav
Kejser Karl V en flamsk Yndling Eneret paa
aarlig at bringe 4000 Negerslaver til Amerika; men
det blev snart Portugiserne, som tiltog sig
denne ny Handel (de indførte aarlig 28000 til
Brasilien). Fra 1562 deltog ogsaa Engelskmænd
deri, og siden 1642 var Handelen fortrinsvis i
deres Hænder. Under Ludvig XIII tillodes
ogsaa Indførsel til de fr. Kolonier, og den blev
efterhaanden meget betydelig; andre Folkeslag
tog derimod kun liden Del deri, Danskere og
Svenskere alene til deres Lands egne Kolonier.
Man regner, at der indtil 1776 blev indført til
Nordamerika 300000 Negre, men i alt i 300 Aar
4 Mill. til hele Amerika. Mennesketabet var dog
langt større, fordi mangfoldige dræbtes i de
Overfald, som gik forud for Bortførelsen, eller
omkom, inden de naaede Kysten; dertil kom
endnu Dødsfald paa Overrejsen, der opgives til
15—20 %. Den stærke Tilførsel gjorde Ejerne
lidet skaansomme mod deres Slaver, som
ubarmhjertig sledes op ved Plantagearbejdet: skønt
der til Jamaica 1690—1820 var indført
efterhaanden 800000 Negre, var Tallet 1830 dog kun 340000.
Til Nordamerika kom de første
Negerslaver 1620, og i Tidsrummet 1662—1705 blev
S. stærkt udviklet i Virginia og Maryland samt
endnu videre i Carolina, hvorfra det senere
udbredte sig mod Syd, medens det kun fik
ringe Omfang i de nordligere Kolonier. Omtr. 1700
lød de første Røster i Ny-England og bl.
Kvækerne mod Slavehandelen; 1727 afskaffede
Kvækerne al Handel med Slaver mellem sig
indbyrdes, 1751 gav de endog deres Slaver fri,
og 1761 udelukkede de af deres Samfund
enhver, som drev Slavehandel. 1774, altsaa s. A.
som Uafhængighedsrøret begyndte, dannedes
ogsaa det første Abolitionistselskab, og
Uafhængighedserklæringen 1776 indeholdt en Sætning,
der udtalte alle Menneskers naturlige Lighed
og Frihed. I Jefferson’s Udkast var der blandt
Klagerne over den eng. Regering ogsaa optaget
en over dens Forbud mod Bestræbelsen for
at afskaffe Slavehandel. Denne Udtalelse blev
vistnok strøget af Hensyn til de sydlige
Koloniers Repræsentanter, men et Forbud mod
videre Indførsel vedtoges, og i de flg. Aar
paa-bød de nordlige Kolonier S.’s gradvise Uddøen.
Ogsaa Virginia gjorde Skridt hen derimod, og
paa den Tid var alle Nordamerikas bedste
Mænd stemt for dets Afskaffelse. Snart
indtraadte dog i de sydlige Stater en anden
Opfattelse, og da Unionskongressen 1794
besluttede at forbyde Indførsel af Negerslaver,
tilføjedes Bestemmelsen »fra 1. Jan. 1808 at
regne«.
I England blev der 1772 fældet en
afgørende Dom mod S.’s Gyldighed paa eng. Grund
(ɔ: Moderlandets), medens der 1729 var fældet
en Dom i aldeles modsat Retning, og 1786
begyndte Clarkson Agitationen for Slavehandelens
Afskaffelse. 1792 vedtog Underhuset første Gang
en Beslutning herom, men 1794, da den
gentoges, nægtede Overhuset sit Samtykke, og først
Marts 1807 kom Loven i Stand, der forbød
Slavehandelen fra Marts 1808, altsaa næsten
samtidig med Nordamerika. Frankrig havde 1791
besluttet at give de frigivne Mulatter og Negre
lige Ret med de Hvide; men da dette førte til
en Slaveopstand paa Haïti, vedtoges endnu s.
A. Slavernes Frigivelse. Dog genoprettedes 1802
S. paa de andre fr. Øer, medens Haïti rev sig
løs for at undgaa samme Skæbne. Marts 1792
afskaffede Danmark Slaveindførsel til sine Øer
fra 1. Jan. 1803 (ikke som det jævnlig siges selve
Slavehandelen). 1813 sluttede Sverige en
Overenskomst med England om at forbyde
Slavehandel, og den tiltraadtes næste Aar af
Nederlandene og 1816 af Frankrig. Endvidere maatte
Spanien og Portugal 1815 give Afkald paa
Slavehandel N. f. Ækvator (paa Kongressen i Wien
vedtoges en alm. Fordømmelse af den hele
Handel, idet dens Udøvere stempledes som Sørøvere),
og de fik henholdsvis 1817 og 1823 betydelige
Pengesummer af England (tilsammen 700000
£) for helt at opgive den efter nogle Aars
Forløb. Den dreves ikke des mindre hemmelig
i lange Tider, især til Cuba og Brasilien, dog
ogsaa i mindre Omfang til Nordamerika.
Forsøg paa at hindre den ved at lade Krydsere
sejle langs Guinea-Kysten var ikke
tilstrækkelige, især fordi det var vanskeligt at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
