Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slidre, østre - Slidselukker - Sliedrecht - Slien - Slig - Sligo - Slik - Slim - Slimaal - Slimbændler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vasdragene er fiskerige; for Kommunikationerne ell.
for Tømmerflødning spiller de liden Rolle. Af
Skov har Herredet nok for eget Behov. Fædrift
og til Dels Agerbrug er Hovednæringsvejene;
der findes gode Græsgange og Fjeldslaatter. Af
industrielle Anlæg mærkes: elektrisk
Kraftstation, flere Savbrug, et Skiferbrud, Høvleri,
Mølle, Frørenseri. Herredets Kommunikationer
er væsentlig knyttede til Hoveddalføret, hvor
Vejene fører langs Vasdragets østre Side og
fortsættes fra Herredets Nordgrænse under
Bitihorn frem til Vinstra og videre til Bygdin; Vejen
er en meget benyttet Turistvej for Rejser til
Jotunheimen. Ved Automobilruter er der
Forbindelse med Valdresbanen. Antagen Formue 1921
var 5,9 Mill. Kr og Indtægt 976919 Kr. (Litt.:
T. Ey, »Vang og S.« [1916]).
(N. S.). M. H.
Slidselukker, se Lukker.
Sliedrecht, By i nederlandsk Provins Zuid
Holland ved Merwede. (1920) 13029 Indb. Store
Dige-, Sluse- og Havneanlæg.
M. H-n.
Slien (tysk Schlei), en 38 km lang Fjord,
som fra Østersøen trænger mod SV. ind i
Slesvig mellem Halvøerne Angel og Svans. Dens
Forløb er meget uregelmæssigt; snart snævres
den helt ind, saaledes nær ved Mundingen ved
Kappel (c. 125 m), snart udvider den sig,
saaledes navnlig V. f. Mysunde (»Store Bredning«)
og lige ved Byen Slesvig, ligesom ogsaa den
yderste Del er en stor Strandsø, som begrænses
mod Østersøen af Øer og Tanger. Bredderne er
for største Delen lave og sumpede, dog hæver
der sig paa Angelsiden skovklædte Højder
umiddelbart bag Stranden. Paa to Steder
overskrides den af Jernbanebroer. Tidligere har den
været tilgængelig for større Skibe, nu kan kun
Fartøjer med indtil 3,8 m Dybgaaende besejle
den. Den er meget rig paa Fisk, især Sild,
navnlig i den ydre Del fra Arnæs.
(H. W.). O. K.
Slig, sv. Betegnelse for Jernmalmspulver,
hvis ikke jernholdige Dele er fjernede ved en
magnetisk Sortering. Af S. fremstilles Briketter,
der behandles i Højovnen.
E. Su.
Sligo [’s£a^igou], 1) County i det nordvestlige
Irland, Prov. Connaught, grænser i N. til
Atlanterhavet som i Ø. afsætter den tregrenede
S. Bay og i V. Killala Bay. I Ø. og SØ. grænser
det til Leitrim og Roscommon, i S. og V. til
Mayo. Areal 1789 km2, med (1911) 79045 Indb.
mod 94416 i 1891 og 84083 i 1901. Overfladen
bestaar afvekslende af lave Bjerge og Sletter. I
N. ligger Ben Bulbin (525 m) og Knocknarea
(329 m), der begge ligesom det meste af S.
bestaar af Kulkalk (carboniferous limestone). I
NV. danner Slieve Gamph og Ox Mountains
(542 m) en lang Udløber fra Gnejsomraaderne
i Mayo. Af de mange Søer er Lough Arrow,
Lough Gara og Lough Gill de største. De
vigtigste Vandløb er Moy, Easky, Ballysadare og
Garvogue, alle rige paa Laks og Ørred.
Jordbunden er af meget vekslende Frugtbarhed. Af
Arealet er 19 % Agerjord og 51,3 %
Græsgange; af Resten er det meste Mose samt lidt Skov.
Kvægavl er den vigtigste Næringsvej. Der
dyrkes en Del Havre og Kartofler. Industrien
leverer Uld- og Lærredsvarer til Landsdelens eget
Forbrug. — 2) Hovedstad i ovenn. County, ved
Garvogues Udløb i S. Bay. 11163 Indb. (1911).
Livlig Skibsfart og Handel med
Landbrugsprodukter. Fiskeri. God Havn, som kan anløbes af
Skibe med indtil 4 m Dybgaaende. Kat.
Katedral opført 1869. Ruiner af et Kloster. Sæde
for den kat. Biskop af Elphin. S. er opvokset
omkr. et Slot (opført 1242) og fik sine
Byprivilegier 1613.
M. H-n.
Slik, se Marsk.
Slim. Betegnelsen S. bruges i Medicinen i
Alm. om Vædsker, der har en »slimet«,
traadtrækkende Konsistens, som ofte skyldes et
Indhold af »Slimstof«, Mucin- ell. Mukoidsubstanser
(se Mucin). I snævrere og egl. Forstand
bruges i Fysiologien og Medicinen Ordet om
Slimkirtlernes Afsondringsprodukt. Det er farveløse,
gennemsigtige ell. let opaliserende Vædsker af
en mere ell. mindre sej, traadtrækkende
Konsistens. De indeholder foruden Vand og
Mineralstoffer som karakteristisk Bestanddel i Reglen
ægte Muciner, hvis Mængde er afgørende for
Vædskens traadtrækkende Karakter. Deres
Sammensætning varierer for øvrigt i kvantitativ
Henseende overmaade meget efter
Afsondringsforholdene. S. danner et beskyttende Overtræk
over Slimhinderne og opfanger Støv og faste
Partikler, der kan skade Cellerne.
Slimmængden forøges saavel ved mekaniske som ved
kemiske Irritationer af Slimhinden og kan
undertiden ved Betændelsestilstande blive meget stor.
(S. T.). L. F.
Slimaal, se Rundmunde.
Slimbændler (Nemertini) er langstrakte,
smalle, noget affladede Dyr, der sædvanlig
henfores til Fladormene; ligesom hos Fimreormene
er Huden tæt beklædt med Fimrehaar og er
desuden rigt forsynet med Kirtler; inden for
Huden findes en Hudmuskelsæk, der er dannet
af et indre Lag af Længdemuskler og et ydre
Ringmuskellag, nogle har endnu et 3. (Længde-)
Muskellag uden paa de andre. Munden findes
i Forenden, i Reglen paa Undersiden; den fører
gennem et Spiserør til den lange Mellemtarm,
der er forsynet med talrige, parvis ordnede
Blindsække til Siderne og munder i et Gat i
Bagenden. Særlig ejendommelig for S. er
Snabelen, der sidder indkrænget i den mægtige
Snabelskede, som ingen Forbindelse har med
Tarmen, men munder oven over
Mundaabningen. Snabelen krænges ind ved en lang Muskel,
der er fæstet til Snabelskedens Inderside, og ud,
ved at Skeden, der er fyldt med en farveløs
Vædske, trækkes sammen ved Muskler. I
Bunden af den indkrængede Snabel kan hos mange
S. sidde en kraftig, spids Torn, der ved
Udkrængningen kommer til at sidde paa
Snabelens Spids; i Lommer ved Siden af sidder
mindre, der skal erstatte den første; den bageste
Del af Snabelen fungerer som Giftapparat. Hos
andre er Snabelen kortere og mangler Torne,
men kan da være udstyret paa anden Maade,
saaledes med Neldekapsler. S. har et
Blodkarsystem, der simplest bestaar af 2 Sidestammer,
hos de fleste findes tillige et Rygkar, og alle
3 Kar er forbundne for- og bagtil og ved et
stort Antal Sideslynger. Karrenes Vægge er
kontraktile, og den i Reglen farveløse
Blodvædske strømmer i Rygkarret fortil, i
Sidekarrene omvendt. Ekskretionsorganerne har
den sædvanlige Fladormetype, en Gang findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
