Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slobodskoj - Slochteren - Slocum, Frederick - Slodtz - Sloe, Het - Slogs - Sloka - Slom - Slonim - Sloot, Nicolina Maria Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slobodskoj [s£a’båtskåjæ], By i storrussisk
Guv. Vjatka, ligger 36 km ØNØ. f. Vjatka paa
højre Bred af Floden Vjatka. 10000 Indb. S.
har en Domkirke fra 1699 samt et Par Klostre.
Den driver stor Skindvareindustri, Tilvirkning
af Sæbe og Lys samt Handel med Korn. Den
sejlbare Vjatka er aarlig isfri 196 Dage. Byen
er anlagt 1546.
(H. P. S.). N. H. J.
Slochteren, Kommune med bymæssig
Bebyggelse i nederlandsk Prov. Groningen, 15 km Ø. f.
Byen Groningen. (1920) 13292 Indb.
M. H-n.
Slocum [’s£oukəm], Frederick, amer.
Astronom, f. 6. Febr 1873 i Fairhavens, Mass.,
studerede bl. a. St. i Potsdam (1908—09), var
1911—14 ansat ved Yerkes Observatory, blev
1914 Prof. i Astronomi og Direktør for Van
Vleck Observatory Wesleyan University Conn.
og er siden 1920 Prof. i Astronomi ved Columbia
University. Han har i Fagtidsskrifter publiceret
Observationer af Solen og Beregninger af
Stjerneparallakser.
J. Fr. S.
Slodtz [slåts], fr. Kunstnerfamilie. Den
nedstammer fra 1) Billedhuggeren Sébastien
S., der var født c. 1655 i Antwerpen, men
virkede og døde i Paris (1726). Han var
Girardon’s Elev og udførte adskillig dekorativ
Skulptur til Versailles (»Troen«, Statue i Sten, den
virkningsfulde naturalistiske Gruppe »Aristeus
binder Proteus til Klippen«, i Versailles
Slotshave m. m.), Louvre (»Hannibal« [1720]),
Slottet Marly, Statuen »St Amboise« og Relieffet
»Ludvig den Hellige samler Missionærer til
Indien« (begge i Invalidekirken i Paris) m. fl.
St. Af S.’s mange Sønner, hvoraf 6 nævnes som
udøvende Kunstnere (Dominique François S.
[1711—64] var Hofmaler), fremhæves 2) Paul
Ambroise (1720—58), der særlig er kendt
for Marmorstatuen »Ikaros’ Fald« (Louvre) og
»Jeanne d’Arc« (1756, Rouen), ogsaa megen
dekorativ Skulptur i fr. Kirker. Broderen 3) René
Michel S. (kaldet Michel-Ange), f. 1705
i Paris, d. 1764 smst., var ligeledes
Billedhugger. Faderen lærte ham Faget; som Pensionær
i Rom uddannede han sig videre. Efter at have
udført et Kardinalgravmindesmærke i
Domkirken i Vienne vendte han tilbage til Paris, blev
kgl. Skulptør og 1747 Medlem af Akademiet.
Hans Virksomhed som kgl. Festdekoratør optog
ham nu ganske. Kendte Arbejder: S. Bruno
(Peterskirken i Rom), Mindesmærket (i
flerfarvet Marmor og Bronze) for Languet de Gersy
(Ste. Sulpice, Paris), Monumentet over
Vleughel i St Louis des Français i Rom, en
fremragende Portrætbuste i Marmor af
Maleren N. Vleughel i Jacquemart-André-Mus. i
Paris.
A. Hk.
Sloe [s£u.], Het, en Arm af Wester Schelde,
sorn adskiller de til den nederlandske Provins
Zeeland hørende Øer Zuid-Beveland og
Walcheren. Het S. overskrides siden 1872 af en
Bro, som fører Jernbanelinien Breda—Bergen op
Zoom videre til Middelburg og Vlissingen.
M. H-n.
Slogs, Herred i det sydlige Sønderjylland
(Tønder Amt), grænser mod V. til Lø Herred,
mad N. og Ø. til Aabenraa Amt
(Sønder-Rangstrup, Rise og Lundtoft Herreder) og mod Syd
til Rigsgrænsen, som for en Del dannes af
Skelbæk. Dets største Udstrækning i S.—N. er 23
km og Ø.—V. 29 og 12 km, henh. mod Syd og
mod Nord. Hele Arealet er 348,2 km2, og 1.
Febr 1921 fandtes her 1463 Gaarde og Huse med
7606 Indb. (1910: 7336, 1860: 7088) ell. c. 22 pr
km2. Det hører saaledes til Landets svagest
befolkede Egne, og Befolkningstilvæksten har —
som overalt i de sønderjyske Landsdele —
været ringe i de sidste 60 Aar og skyldes kun nogle
Stationsbyers Opvækst; uden for disse har der
endog været Tilbagegang.
Herredet udgør en Del af den store
mellemslesvigske Flade, som fra Rangstrup-Højlandet
i N. strækker sig til langt S. f. Rigsgrænsen;
det tilhører helt Vidaaens Bækken og
gennemstrømmes af denne Aas fire Hovedarme: Arnaa,
Hvirlaa, Grønaa og Sønderaa samt mange af
deres Tilløb. Overfladen er lavtliggende og
jævn med kun svage Bølger; i den østlige Del
er de højeste Punkter henimod 30 m, men mod
V. kun 10—20 m. Langs Vandløbene er der
udstrakte Enge, Moser og Kær, som optager en
meget stor Del af hele Arealet, og mellem disse
som oftest magre og tørre Sandjorder; kun
mere pletvis forekommer der gode lermuldede
Jorder. Under disse Forhold faar Engene en
afgørende Bet., og Kvægavl, navnlig Opdræt af
Ungkvæg, spiller en meget vigtig Rolle. Af Hede
er der endnu en Del, særlig mod Syd, af Skov
forholdsvis lidt og saa godt som udelukkende
nyere Plantager. Arealets Benyttelse var 1920
saaledes: Ager og Haver 35 %, Eng 18 %,
Græsgang (herunder Fælled, Kær og Mose) 38
%, Skov og Plantage 1,7 %, Hede 3,4 %, Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l. 3,0 %, Tørveskær
0,4 % og Vandareal 0,6 %. Af Husdyr var der
1922: 3145 Heste, 17782 Stkr Hornkvæg (heraf
kun 6500 Malkekøer), 1751 Faar og 9071 Svin.
S. Herred omfatter 6 Sogne (Hostrup, Burkal,
Tinglev, Bylderup, Rabsted og Højst) under
Tønder Provsti (Ribe Stift). I verdslig
Henseende hører de førstnævnte 4 (sydlige) til 97.
Retskreds og 72. Politikreds (Tønder Købstad
med Tønder, Højer og S. Herreder), Dommer
og Politimester i Tønder, de 2 sidstnævnte
(nordlige) derimod til 96. Retskreds og 71.
Politikreds (Lø Herred med Løgumkloster Birk),
Dommer og Politimester i Løgumkloster.
Gennem Herredet gaar Banen
Tinglev—Tønder samt mindre Dele af Tinglev—Paddeborg
og Tinglev—Sønderborg, alle Statens.
M. S.
Sloka, d. s. s. Çloka.
Slom (norsk), d. s. s. Krøkle ell. Smelt, se
Laksefisk.
Slonim [s£a’nim], By i polsk Vojvodi
Nowogrodek, ligger ved Njemens Biflod Szczara, 67
km SV. f. Nowogrodek, (1921) 9643 Indb.,
hvoraf den største Del er Jøder. Szczara forbinder
Byen med det vestrussiske Kanalsystem. S. har
Brænderier, Garveri og Teglværk og driver
Handel med Korn, Tømmer, Industri- og
Kolonialvarer. Byen nævnes første Gang i Beg. af
11. Aarh. 1241 ødelagdes den af Mongolerne.
1795 blev S. en kort Tid Guvernementshovedstad,
men indlemmedes 1801 i Grodno.
(H. P. S.). N. H. J.
Sloot [s£o.t], Nicolina Maria
Christina, holl. Forfatterinde, især kendt under
sit Pseudonym Melati van Java, f. i holl.
Indien (Samarang) 13. Jan. 1853, men kom 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
