Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sluttet - Sluttetøj - Sluzk - Slynge - Slyngere - Slyngplanter - Slyngtraad - Slyngværk - Slæb - slæbe - Slæbegalge - Slæber - Slæberbom - Slæberdamper - Slæbested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lænden kaldes kort, naar der kun er en
Haandsbredde ell. derunder mellem det bageste falske
Ribben og Hoftehjørnet. Som Regel maa man
anse en kort Lænd for en Fordel, men
Kortheden kan dog medføre en vis Stivhed.
Hovedsagen er, at Lænden er stærk, ɔ: særlig godt
forsynet med Muskler; thi i saa Fald er den
noget længere Lænd gunstigere for Udvikling af
Hurtighed og Behændighed.
(C. G. B.). O. P.
Sluttetøj (eng.: wood, furniture sticks, fr.:
garniture, bois) kaldes i Typografien under ét
alt det Udfyldningsmateriale og de
Arbejdsredskaber, der hører til for at gøre en Satsform
egnet til at modstaa Trykpressens kraftige
Rørelse. Sluttestegene er kortere og
længere, brede og smalle Stænger af Jern ell.
Skriftmetal (Blystege); i ældre Tid var Stegene
af Træ, deraf de bevarede Betegnelser wood,
bois. Sluttemekanismen, der presser
Satsformen fast i Slutterammen af Jern, er
kileformet, og Satsformens Sammenpresning udføres
med en Nøgle, med Kiler af Træ ell. ved Hjælp
af mek. virkende Sluttematerialer.
E. S-r.
Sluzk [s£utsk], Sluck, By i Hviderusland
ligger 98 km S. f. Minsk. (1915) 16190 Indb.,
hvoraf 1/3 er Jøder. S. har Teglværks- og
Tobaksindustri samt Handel med Korn, Tømmer,
Hør og Hamp. Byen, der nævnes allerede i Beg.
af 12. Aarh., havde fra 1395 til Beg. af 17. Aarh.
sine egne Fyrster.
(H. P. S.). N. H. J.
Slynge, et i tidligere Tider meget brugt, men
ikke altid lige kraftigt virkende Krigs- og
Jagtvaaben. De med S. bevæbnede Krigere opholdt
sig, ligesom til Dels Bueskytterne, bag det øvrige
Fodfolk, og brugte herfra — under disses
Beskyttelse — deres Fjernvaaben. Dygtige
Slyngekastere kunde række indtil en Afstand af 400 m;
men der skulde megen Øvelse til for paa en
saadan Afstand at kunne ramme et mindre Maal,
ja blot at naa ud paa denne Afstand.
S. har været anvendt hos næsten alle Tiders
forsk. Folkeslag og anvendes den Dag i Dag hos
mange vilde Folk. — Der gaves forsk. Arter S.
Den alm. Haandslynge bestod af en noget hul
Læder skive forsynet med to Snore. Projektilet
af Sten ell. Bly anbragtes i den lille Skive, og
med strakt Arm svingedes S. rundt i vertikale
Kredse, til Farten var størst, saa slap Skytten
den ene Snor, og Projektilet — af Sten ell. Bly
— foer mod Maalet. Af Stokslyngen var der to
Slags: den tarveligste, hvor Stokken var
udvidet i den ene Ende, der da var lidt hulet som
en Skaal ell. spaltet til Projektilet, og den
kraftigere, til hvis Stok der i den ene Ende var
fastgjort den ene Snor af en kort Haandslynge,
hvis anden Snor var forsynet med en Løkke ell.
et Øje, der — naar Projektilet var anbragt i
Skaalen — skødes ned om Stokken. Naar
Skytten da med al Kraft holdende i Stokkens anden
Ende drev denne fremad, foer Løkken ud over
Enden af Stokken, og Projektilet fløj med stor
Magt mod Maalet.
C. H.
Slyngere (Elaterer) er ten- ell. oftest
ormformede, langstrakte og da mere ell. mindre
spiralsnoede Celler, som findes i Sporehuset hos
de fleste Levermosser, enten løse ell. siddende
som en penselforrnet Dusk paa Bunden ell. paa
Klappernes Spids. De har meget tynde,
farveløse Vægge, som indvendig er forsynede med
1-fl. smalle, gule ell. brune, spiralsnoede
Fortykkelsesbaand. I tør Tilstand forholder de sig
rolige, men den mindste Fugtighed bringer dem
til at foretage omdrejende og slangeagtige
Bevægelser, hvorved Sporemassen udluftes og
delvis slynges ud af Sporehuset. S. er dannede af
Celler, som ligger imellem og i Beg. fuldstændig
ligner Sporemodercellerne. Hos mange
Levermosser deltager kun een Celle i Dannelsen af
hver S., hos andre fl., saaledes hos Frullania
10—12. Hos lavt staaende Former, f. Eks.
Riccia, mangler der S.; hos Anthoceros findes
Slyngerceller uden Spiralbaand.
C. J.
Slyngplanter, se Lianer.
Slyngtraad (bot.), d. s. s. Klatretraad.
Slyngværk er en vandret liggende
Træforbindelse, bestaaende af Stræktømmer paa
Tværstrøer, der danner Underlaget for Murværk paa
blød ell. uensartet Grund; i vor Tid anvendes
det sjælden, da man vil foretrække nyere og
sikrere Funderingsmidler. S. anvendes ogsaa i
den dekorative Kunst om sammenslyngede
Ornamenter med Baand- ell. Plantemotiver.
(E. S.). C. B-r.
Slæb, se Skørt.
slæbe, d. s. s. bugsere.
Slæbegalge (Søv.), en Galge tværs over
Agterskibet paa en Bugserbaad, hvorover
»Slæberen« bliver vist, for at denne under Skibenes
Manøvrering frit kan bevæge sig fra den ene
Side til den anden.
C. B-h.
Slæber (Søv.), en svær Trosse af Hamp,
Jern- ell. Staaltraad, hvori Skibet slæber et
andet Skib e. l.
C. B-h.
Slæberbom (Søv.), en Bom, der i Skibe med
stor Besætning og mange Fartøjer anvendes til
Fortøjning af disse, naar Skibet ligger til Ankers
og Fartøjerne er i Vandet. Ved en Tap, der
hviler i et Beslag paa Skibssiden forude, er
den forbunden med Skibet og bringes i Stilling
og lægges ind igen ved en Forhaler, Agterhaler
og Toplent, der henh. bringer den frie Ende
forefter, agterefter ell. op og ned. Under Brug
staar S. vandret ud fra Skibssiden, vinkelret
paa denne, ellers ligger den langs Skibssiden.
Fra S. hænger fl. Tovstropper (Hangere) ned
mod Vandet. I disse fortøjes Fartøjer, naar de
er firede i Vandet, men ikke benyttes;
endvidere er de forsynede med Leidere (Tovstiger)
til Brug for Baadsbesætningerne, naar de skal
op fra ell. ned i Baadene.
C. B-h.
Slæberdamper, se Bugserbaad.
Slæbested, en i en Kajindfatning (Bolværk
ell. Kajmur) tværs paa denne anbragt
Skraaplan. Sædvanligvis bestemmes Kajens Højde
dels af Vandstandsforholdene, dels af den
Fartøjstype, Kajen fortrinsvis skal betjene.
Formindre Fartøjer, Baade ell. saadanne større
Fartøjer, der ligger lavt paa Vandet, ell. for
trælastede Skibe, der udlosser Tømmeret gennem
en lavt liggende Luger i Stevnen, maa der da
indrettes S., hvis nederste Kant, Tærskelen
(se Fig.) lægges lavere end den øvrige Kaj og
gives en for det bestemte Øjemed passende
Hældning (1:4—1:8). I Reglen lægges S. for
Enden af Kajerne, bedst i et Hjørne mellem to
Kajstrækninger, hvorved S. bliver til mindst Ulempe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
