Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smallingerland - Smallthorne - Smalnæsede Aber - smalsporet Jernbane - Smalte - Smalte, Eschel - Smaltin - Smaragd - Smaragdgrønt - Smaragdit - Smaragdmalakit - Smaragdnikkel - Smareglia, Antonio - smart - Smart, John - Smart, William - Smaus - Smed ell. Knursmed - Smedal, Harald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smallingerland, Kommune i den
nederlandske Prov. Friesland, har (1920) 14151 Indb. og
bestaar af 6 Landsbyer, bl. hvilke Dragten har
Agerbrug.,Kvægavl og Skibsfart.
M. H-n.
Smallthorne [’små.£påən], By i
Mellemengland, Staffordshire, 3 km NØ. f. Burslem,
har LervarefabrikaUon og (1920) 14013 Indb.
M. H-n.
Smalnæsede Aber, d. s. s. Østaber, se
Aber.
smalsporet Jernbane, Jernbane med
mindre Sporvidde end 1435 mm, se Jernbaner,
II, S. 927 (Jernbanebygning). Om transportable
Jernbaner, se D, S. 934.
J. F.
Smalte er et Koboltglas, et
Kaliumkoboltsilikat, som udmærker sig ved en pragtfuld blaa
Farve, saa at det i pulveriseret Tilstand kan
finde Anvendelse som Farvestof. Det fremstilles
ved Sammensmeltning af Kaliumkarbonat, Sand
og Koboltilte, i Reglen dog ikke rent saadant,
men kompliceret sammensatte, koboltholdige
Hytteprodukter. Smeltningen foregaar i
Lerdigler, der varmes i Skakt- ell. Flammeovne;
den smeltede Slagge hældes ud i Vand for at
granuleres og lettere at kunne males. S., som
allerede var kendt i Oldtidens Ægypten paa et
meget tidligt Tidspunkt, finder nu særlig
Anvendelse i de keramiske Industrier og til
Farvning af Glas; til Malerfarver etc. egner det sig
mindre godt.
Carl J.
Smalte, Eschel, se Koboltsilikater.
Smaltin, se Spejskobolt.
Smaragd, se Beryl.
Smaragdgrønt, se Kromgrønt.
Smaragdit, se Amfibol-Gruppen.
Smaragdmalakit, se Dioptas.
Smaragdnikkel, se Nikkelsmaragd.
Smareglia [sma’rælja], Antonio, ital.
Komponist, f. 5. Maj 1854 i Pola, har navnlig
skrevet (Wagner-paavirkede) Operaer, af
hvilke enkelte er naaet til Tyskland og Østerrig.
W. B.
smart [sma.ət] (eng.), forretningsduelig, rask
i Vendingen, »om sig«, forretningssmidig; Ordet
bruges ofte paa Dansk i lidt nedsættende Bet.
Smart [sma.ət], John, eng. Maler, f. c. 1740
i Norfolk, d. 1811, uddannet i London, efter et
Indien-Ophold 1788—97 bosat i London, nød
som Miniaturmaler stort Ry for sine
overordentlig omhyggelige og korrekte Arbejder.
A. Hk.
Smart [sma.ət], William, eng.
social-økonomisk Forf., f. 10. Apr. 1853, d. 19. Marts 1915.
Efter at have været Forretningsmand indtil
1884 slog han ind paa økonomiske Studier, holdt
Forelæsninger og knyttedes 1892 som Docent til
Univ. i Glasgow, hvor han 1896 overtog det
efter Adam Smith opkaldte Professorat i
politisk Økonomi. Han var stærkt paavirket af
den østerr. Skole og har overført til Engelsk
Böhm-Bawerk’s »Capital« (1890—91) og Wieser’s
Natural value (1893). Af hans Skr er de
betydeligste Studies in Economics (1895), The
Distribution of Wealth (1899), Taxation of land
values and the single tax (1900) og The Return
to Protection (1904), et udmærket Indlæg for
Frihandelens Opretholdelse i England. Forinden
sin Død havde S. paabegyndt Economic annals
of the nineteenth century, hvoraf 1. Bd 1801—20
udkom 1910, 2. Bd 1821—30 1916. Postumt
udkom Second thoughts of an economist (1916),
hvori S. for at opnaa en mere ligelig Fordeling
af Indkomsterne tager til Orde for i videste
Udstrækning at erstatte det strenge legemlige
Arbejde med Maskiner, samt at forøge
Mængden af de intellektuelle Arbejdere.
(K. V. H.). Sv. N.
Smaus, Haansord for en Jøde, af tysk
Schmausel ell. Schmaus. Ordets
Oprindelse er usikker; muligvis foreligger en
vrængende Efterligning af Jødernes Sprog. Af
Holberg’s »Ellefte Junii«, 3. Akt, 1. Scene,
fremgaar det, at Udtrykket S. ikke anvendes om
Portugiserjøder.
J. P.
Smed ell. Knursmed er et Lokalnavn for
den graa Knurhane; se
Panserkinder.
Smedal, Harald, norsk Jurist, f. i
Kristiansand 5. Apr. 1859, d. 3. Maj 1911, Student
1876, cand. jur. 1881, nedsatte sig som
Overretssagfører i Oslo 1885 og blev
Højesteretsadvokat 1886. 1888 blev han Medlem af en
departemental Komité til at gennemgaa et
foreliggende Udkast til milit. Rettergangslov. 1889
blev S. udnævnt til Statsadvokat i Borgarting
Lagdømme, men bestyrede Embedet kun et Aar,
da det Offentlige lagde Beslag paa hans
Arbejdskraft i andre Retninger. 1891 beskikkedes
han som Medlem af den s. A. nedsatte
Civilproceslovkommission, og fra Vaaren 1904 som
Kommissionens Formand. Et af ham udarbejdet
»Udkast til Lov om Tvangsfuldbyrdelse og om
foreløbig Retshjælp« er lagt til Grund for
Kommissionens Behandling af disse Emner, ligesom
han har forfattet Motiverne ogsaa til andre af
Kommissionens Lovudkast. Høsten 1891 blev
han Formand i en Komité til Udarbejdelse af
en Lov om Rettergangsmaaden i milit.
Straffesager; af det 1894 udkomne Udkast til saadan
Lov med Motiver er væsentlige Dele forfattet
af ham. 1892—96 var han tillige Medlem af den
kgl. Straffelovskommission. Da Hagerup’s
Ministerium dannedes 14. Oktbr 1895, blev S.
udnævnt til Statsraad. Som saadan var han dels
Medlem af Statsraadsafdelingen i Sthlm, dels
Chef for Justitsdepartementet og
Arbejdsdepartementet. Ved Ministeriets Afgang 17.
Febr 1898 blev han igen udnævnt til
Statsadvokat, men fik straks Permission for at fungere
som Præstelønningskommissær i Vest-Agder og
Rogaland Fylker, samt derefter for at
beskæftige sig med forberedende Arbejder for
Civilproceslovkommissionen. 1901 blev S. udnævnt til
Generaladvokat, 1904 konstitueret, 1906 udnævnt
til Rigsadvokat. 1908—09 var han Medlem af
den departementale Hærordningskomité.
S. havde med særlig Interesse studeret
Strafferet og Fængselsvæsen. I dette Øjemed
opholdt han sig 1883—84 med Stipendium af
Manthey’s Legat i Danmark, Sverige, Schweiz
og Tyskland. 1889 studerede han under et 2
Maaneders Ophold i Berlin og Dresden den
tyske Rettergangsmaade i Straffesager. En Del
Afh. og Foredrag af ham om disse Emner er
trykt dels i Dagspressen, dels i »Nordisk
Tidsskrift for Fængselsvæsen« og i »Forhandlinger
ved den norske Kriminalistforenings første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
