Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smerdis - Smergel - Smergelfile - Smerinthus - Smerling - Smerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smerdis, pers. Kongesøn, Søn af Kyros og
Broder til Kambyses. S. er den gr. Form af
Navnet; paa Persisk kaldtes han Bardija.
Efter at han var blevet dræbt af Kambyses,
opstod der senere en Tronprætendent, som udgav
sig for at være S.; se Pseudo-Smerdis.
Smergel, se Korund.
H. H. R.
Smergelfile, se Mineralfile.
Smerinthus [-tus], se Aftensværmere.
Smerling (Cobitidinæ), en Underfamilie af
Karpefisk, hvis Svømmeblære delvis ell. helt
er indesluttet i en Benkapsel. Munden er lille
og omgivet af 6 ell. fl. Føletraade;
Gælleaabningerne snævre; Skællene meget smaa eller
mangler; Svælgknoglerne svage, med en enkelt
Række Tænder. Man kender c. 70 Arter,
hvoraf Flertallet lever i Asien; nogle faa i
Abessinien og i Europa. Slægten Cobitis har et
meget langstrakt Legeme; Øjnene smaa; Ryg-
og Gatfinnen korte, den første siddende over
Bugfinnerne. I Europa findes 3 Arter. Den
almindelige S. (C. barbatula) har 6
Skægtraade, de 4 udgaaende fra Snudespidsen, de
2 fra Mundvigene. Det er en lille, højest 12—14
em lang Fisk, hvis Ryg og Sider er graabrune
med store, mørke Pletter, der nedadtil
opløser sig i en Marmorering, medens Bugen er
gul ell. rødlig; sædvanlig en mørk Stribe paa
Snuden og en sortagtig Plet paa Haleroden,
Den mangler i Norge, men findes i Skaane og
det sydlige Halland og er ellers udbredt over
hele Europa og Nordasien; i Danmark synes
den at være indskrænket til Kolding-Egnen
(Nebel Aa og Aakjær Aa). Den foretrækker
klart og rindende Vand, træffes dog ogsaa ved
Bredderne af Søer, hvor Vandet er rent, og i
Indvige fra Østersøen, f. Eks. i de nordtyske
»Haff« og i det sydlige Finlands indre
Skærgaarde; den holder til ved Bunden, hvor der
er Sand og Sten; Føden bestaar i Insektlarver
og Tanglopper. I Nordtyskland leger den i
April og Maj, i Finland i Beg. af Juni; Æggene
lægges mellem Sten ell. i Fordybninger, som
Fisken selv danner. Kødet er velsmagende, og
i Tyskland spises den fl. St.; den fanges med
smaa Net, der trækkes langs Bunden. Pig-S.
(C. [Acantkopsis] tænia) har sit Navn af, at
der under Øjet sidder en bevægelig Torn; dens
Legeme er sammentrykt, og Skægtraadene (6)
er meget korte. Farven er gullig, med mørke
Tegninger, der dels danner en uregelmæssig
Marmorering, dels mere regelrette Pletter og
Baand. Pig-S., der ikke bliver mere end 11 cm
lang, har en meget vid Udbredelse, fra Japan
til England og Skotland, fra Sicilien og Spanien
til det mellemste Sverige; den mangler i
Jylland, men er alm. paa Fyn, i Maribo Sø paa
Lolland og i Syd- og Midtsjællands Vande. Den
lever især i mindre Vandløb, men træffes
ogsaa paa grunde Steder i Søer; om Dagen
holder den sig gerne skjult under Stene eller
borer sig ned i Sandet, saa at kun Hovedet
rager frem, men om Natten er den i livlig
Bevægelse efter Føde, alskens Smaadyr; den
kan frembringe en ganske svag pibende Lyd.
Dynd-S. (C. fossilis) har et næsten
aaledannet Legeme, fortil trindt og bagtil
sammentrykt; foruden de sædvanlige 6 Skægtraade
langs Overmunden har den 4 Føletraade paa
Underlæben. Dynd-S., der bliver 30 cm lang,
er grønbrun paa Ryggen, orangefarvet paa
Bugen, med mangfoldige mørke Pletter og
Prikker, der til Dels er ordnede saaledes, at de
danner Længdebaand. Den har sit Hjem i det
mellemste og sydlige Rusland, det sydlige
Finland, Østerrig, Schweiz, Holland, Tyskland og
Sønderjylland (Tønder-Egnen). Dynd-S. holder
til i Grøfter og Damme, ved Bunden; den er
meget sejglivet og kan længe bevare Livet i
Mudderet af udtørrede Sumpe; den har et
udviklet Tarmaandedræt, hvilket man kan
iagttage, naar den holdes i Akvarier. Den kommer
jævnlig op til Overfladen og optager Luft
gennem Munden; Luften synkes og passerer
Tarmkanalen, der paa visse Steder er meget rig paa
Blodkar, saa at en Optagelse af Ilt kan finde
Sted; den ikke optagne Del af Luften gaar
bort gennem Gattet. Dynd-S. er en meget
yndet Akvariefisk.
Ad. J.
 |
| Dyndsmerling (Cobitis fossilis). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
