Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smirke, Robert (Arkitekt) - Smissen - Smith, Adam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækenland, hvor han opholdt sig, da
Akropolis-Skulpturerne nedtoges. Bl. hans rige Produktion kan
nævnes Slottet Lowther-Castle, den kgl. Mønt
(1807), Coventgarden-Teater (1809), brændt 1859,
Postbygningen (1823—36) og især den ioniske
Søjlehal ved British Museum (1823—45), der er
betegnende for hans videnskabelig korrekte
Behandling af de klassiske Motiver; enkelte
Bygninger har han dog opført ell. restaureret i
gotisk Stil.
(E. S.). C. A. J.
Smissen [’smesə(n)], se Van d. S.
Smith [smiþ], Adam, skotsk Socialøkonom,
f. 5. Juni 1723 i Kirkaldy i Skotland, d. 17. Juli
1790 i Edinburgh. Han lagde tidlig
fremtrædende Evner for Dagen og blev 1737 sendt til
Glasgow for at studere Teologi. Han opgav
imidlertid snart Tanken om at indtræde i den
gejstlige Stand og rejste 1740 til Oxford, hvor
han lagde sig efter Filosofi. 1751 blev han Prof.
i Logik og Etik i Glasgow og erhvervede sig
snart Ry som dygtig akademisk Lærer. Hans
første Værk var Theory of moral sentiments
(1759, 6. Udg. i 2 Bd 1790), en Undersøgelse af
Moralens Grundlag, der her deduceres at være
Sympatien, de
altruistiske
Følelser; det
udgør et
Supplement til hans
senere
Hovedværk, hvor
Selvinteressen,
Egoismen,
opfattes som
Motivet for
Menneskets
økonomiske
Virksomhed. 1764—66
ledsagede S. en
ung Hertug af
Buccleugh paa
Rejser i Italien
og Frankrig,
med et længere
Ophold i Paris, hvor S. traadte i Forbindelse
bl. a. med Fysiokraterne og Voltaire. Senere
levede han dels i sin Fødeby, dels i London og
Edinburgh, optagen af Forberedelserne til sit
epokegørende socialvidenskabelige Værk Inquiry
into the nature and causes of the wealth of
Nations, der udkom i 2 Bd i London 9. Marts
1776, og som hurtig gjorde hans Navn berømt.
1778 blev han kgl. Toldkommissær for Skotland og
levede som saadan indtil sin Død i Edinburgh.
S.’s store Værk om »Nationernes Velstand«
stiller med eet Slag alle hans Forgængeres
videnskabelige Produktion i Skygge, og det er, maalt
efter de praktiske Resultater, det afsatte, og de
vidtrækkende politiske og økonomiske
Eftervirkninger, det opnaaede, et Værk, hvortil der
i hele Verdenslitteraturen kun kan paavises faa
Sidestykker. Bl. Økonomiens Stormænd har vel
alene Karl Marx afsat tilnærmelsesvis lgn. Spor
i Menneskeslægtens Historie.
Efter S. er Arbejdet Kilden til al Rigdom og
Grundlaget for al Samfundshusholdning. Den
sande Maalestok for alle Goders Værdi er den
Mængde Arbejde, der er nedlagt i Varen. I det
opr. primitive Samfund er derfor en Vares
Bytteværdi bestemt af det Arbejde, der
medgaar til Varens Fremskaffelse. Dette ændres,
saa snart nogle Personer raader over Kapital,
idet der da i den færdige Vares Pris ud over
Raastoiudgift og Arbejdsløn ogsaa ligger en
Godtgørelse til den Person, der har ladet sin
Kapital medvirke til Varens Produktion. Hertil
kommer, naar Jorden er i privat Eje, en Afgift
til Jordbesidderen for Benyttelse af Jorden.
Denne Lære om de tre produktive Faktorer,
Arbejdet, Kapitalen og Jorden stammer fra S.
Svarende til de tre Produktionsfaktorer, gives
der ogsaa tre Arter af Indtægt: Arbejdsløn,
Kapitalrente og Jordrente. Naar en Vares Pris
ikke er hverken højere ell. lavere end den Pris,
der er nødvendig for at betale sædvanlig
Arbejdsløn, Kapitalrente og Jordrente — disses
Normaludbytte er dog ikke fast, men varierer
fra Sted til Sted og fra Tid til Tid — har Varen
sin naturlige Pris. I det enkelte Øjeblik kan
den faktiske Pris, Markedsprisen, dog afvige
betydelig herfra, idet denne bestemmes af
Forholdet mellem den udbudte og den efterspurgte
Varemængde, i Forbindelse med Forholdet
mellem de Priser, Køberne vil give, og de Priser,0
Sælgerne forlanger, idet forøget Udbud sænker
den øjeblikkelige Pris, medens forøget
Efterspørgsel driver Prisen op. En saadan kunstig
Nedsættelse ell. Forhøjelse af Prisen er en
Opfordring til Producenterne om henh. at
indskrænke ell. udvide Produktionen, og gennem
denne Forandring i Produktionens Mængde
bringes Markedsprisen til i det lange Løb at
nærme sig den naturlige Pris.
Afgørende for, at hele denne Prisudvikling kan
faa det skildrede Forløb, er, at der hersker fri
Konkurrence for Arbejdere, Producenter og
Handlende, og at enhver er besjælet af under
de vekslende Forhold efter bedste Evne at
varetage sine egne Interesser: Arbejderne gaar, for
at faa den størst mulige Arbejdsløn, bort fra
Fag med lav over til Fag med høj Arbejdsløn,
Producenterne udvider og kidskrænker deres
Produktion efter Prisforholdene for at tjene
mest muligt, de Handlende køber Varer paa
det Sted, hvor Priserne er lave, og sælger der,
hvor Priserne er høje, idet dette giver dem
den størst mulige Profit. Naar hvert enkelt
Individ saaledes i det økonomiske Liv varetager
sin egen private Interesse, fremmer han ogsaa
det hele Samfunds Interesser, og det er derfor
en af Statens vigtigste Opgaver at sørge for, at
der er økonomisk Frihed overalt. Endvidere
maa Staten sørge for, at enhver virkelig kan
nyde Frugterne af sit Arbejde, d. v. s. Staten
maa garantere Retssikkerheden, ligesom den
maa tage sig af de Opgaver, der har Bet. for
Samfundets Velfærd, uden at Borgernes Egoisme
tilskynder dem til at løse Opgaverne
(Sikkerheden over for Udlandet, Undervisningen, visse
Samfærdselsopgaver m. v.). Gennem denne S.’s
Lære faar Egoismen, naar den ikke drives til
Overmaal, en etisk Berettigelse og er for saa
vidt en økonomisk Dyd og Nødvendighed.
Hele S.’s Lære skaber for første Gang en
fast økonomisk Lærebygning, der, selv om den
paa mange Punkter maa uddybes og under de
 |
| A. Smith. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
