Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smolensk - Smolka, Frants - Smolka, Stanislaw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dnjepr Tilløbene Sosch med Iput samt Deshna.
Over Vestgrænsen strømmer Mesha og Kasplja
til Düna, medens S.’s østlige Del sender fl.
Smaavandløb til Volga foruden Ugra til Oka. I
klimatisk Henseende hører S. til det tempererede
Rusland; men Temperaturerne er
gennemgaaende lavere end i Naboguvernementerne p. Gr. a.
den større Højde. Den store Mængde Skove
samt Søer og Sumpe virker dog afdæmpende,
saa Klimaet ikke er saa fastlandsagtigt, som man
kunde vente. I Byen S. er den aarlige
Middeltemperatur 4,9°, Juli 18,7° og Jan. ÷ 6,9°.
Floderne er tilfrosne fra Slutn. af Decbr til Midten
af April. Nedbøren er betydelig, og det regner
ell. sner 1/3 af Aarets Dage. Skovene dækker
endnu 39 % af Arealet, medens Sø, Sump og
Mose udgør henimod 11 %, og Agerlandet
optager 29 %. I Skovene er Granen det
fremherskende Træ; men man finder der ligeledes Fyr,
Æl, Birk og Poppel, hvorimod Egen er sjælden.
— Ifølge Nestor boede opr. et slav. Folk,
Krivitscherne, omkr. Volgas, Dnjeprs og Dünas
Kilder og havde S. til Hovedby. Den nuv.
Befolkning er mod Ø. storrussisk og mod V.
hviderussisk. Af andre Elementer findes kun omkr. 1000
Polakker samt lige saa mange Jøder og
Zigeunere. Oplysningen er selv efter russiske Forhold
ualmindelig lav. Næsten hele Befolkningen bor
paa Landet; men Agerbruget staar lavt og kan
kun i gode Aar producere Korn nok til
Forbruget. Der dyrkes særlig Rug og Havre, i mindre
Grad Byg og Boghvede og desuden Hør og
Hamp. Kvægavlen staar heller ikke højt, da S.
kun har faa gode, naturlige Enge.
Kvægbestanden bestod 1920 af 477637 Heste, 741089 Stkr.
Hornkvæg, 1187530 Faar og 494881 Svin. Biavlen,
der tidligere dreves stærkt, er nu i Tilbagegang.
Skovbruget er derimod Hovedindtægtskilde, og
der udføres Tømmer, foruden at Skovene giver
Anledning til en betydelig Hjemmetilvirkning af
Trævarer. Industrien er ringe.
Handelsomsætningen er ikke stor. Der udføres Træ og
Trævarer, Hør og Hørfrø, Havre, Talg, Læder og
Olie og indføres især Mel fra Orel og Kursk
samt Industrivarer fra Moskva. De fleste ovenn.
Vandløb er sejlbare, og desuden gennemskæres
Guv. af et Par Hovedbaner samt af enkelte
Lokalbaner. S. deles i 12 Kredse: Bjelij,
Dorogobusch, Duchovschtschina, Gschatsk, Jelnja,
Juchnov, Krasnij, Porjetschje, Roslavl, S.,
Sytschevka og Vjazma. — Paa deres Vej til Byzans
plejede Skandinaverne at passere Krivitschernes
Land; og at dette dengang stod i livlig
Forbindelse med Orienten, derom vidner de mange
arab. Mønter fra 8., 9. og 10. Aarh., man har
fundet her. 882 kom S. under Kiew. Ved dette
Riges Deling 1054 fik S. egne Fyrster, som det
beholdt til 1395, da Landet kom under Litauen.
1686 blev det endelig afstaaet til Rusland, 1708
dannedes et Guvernement S., der dog tillige
indbefattede store Dele af Kaluga, Tver og Tula.
Senere skete hyppige Omændringer, og først
1802 fik S. sit nuv. Omfang.
2) Hovedstaden S. ligger 581 km SSØ. f.
Petrograd og 371 km ØSØ. f. Moskva paa begge
Bredder af Dnjepr og ved Krydsningspunktet for
Jernbanelinierne fra Moskva til Brest-Litovski
og fra Orel til Vitebsk. (1920) 66000 Indb. S. har
en malerisk Beliggenhed. Paa venstre Flodbred
ligger den gl By i en Kreds af 5 Forstæder.
Paa den højre Bred ligger et nyere Kvarter.
Den gl By er endnu omgiven med en 5 km lang
Mur med 17 Taarne og 3 Porte, der er opført
1596—1600 af Boris Godunov. Bl. Byens 35
ortodokse Kirker fremhæves
Mariæ-Himmelfarts-Katedralen, der i sin nuv. Form skriver sig fra
17. Aarh., men hvis Historie gaar helt tilbage til
1101. Desuden har S. 3 Klostre, en protestantisk
og en kat. Kirke samt to Gymnasier. Den
industrielle Virksomhed er temmelig ringe. Der
findes Teglværker, Garverier, Oliemøller,
Brændevinsbrænderier og Fabrikker for Sæbe og Lys.
Derimod driver S. en ikke ringe Omsætning af
Korn. S. er en af Ruslands ældste Byer. Den
omtales allerede i 9. Aarh. I 17. og 18. Aarh.
havde den sin Blomstringsperiode og var da en
By paa 100000 Indb. 17. og 18. Aug. 1812 sejrede
Napoleon i et blodigt Slag ved S. over Russerne
og banede sig derved Vej til Moskva. Under
Tilbagetoget maatte Ney for at dække dette atter
levere en Fægtning ved S. Byen blev derunder
fuldstændig ødelagt og var lange Tider om at
rejse sig igen.
(H. P. S.). N. H. J.
Smolka [’smålka], Frants, østerr. Politiker
(1810—99), var født i Galizien, tog 1836 jur.
Doktorgrad og blev 1840 Sagfører i Lemberg, men
kort efter anklaget for Deltagelse i hemmelige
Selskaber og efter 4 Aars Fængsel dødsdømt.
Dommen udførtes dog ikke, og 1847 blev han
benaadet. 1848 stod han i Spidsen for det politiske
Røre i Galizien, forfattede 19. Marts
Polakkernes Adresse til Kejseren og valgtes i Juni til den
østerr. Rigsdag. Han tilraadede at søge
Forstaaelse med Ungarn, give Afkald paa
Lombardiet og grundlægge en føderalistisk Ordning for
Østerrig. Han søgte forgæves at afværge
Krigsminister Latour’s Mord 6. Oktbr og var siden
Rigsdagens Formand indtil dens Opløsning i
Marts 1849. Han blev paa ny Sagfører i
Lemberg og valgtes 1861 til galiziske Landdag og
derfra til det østerr. Underhus, samt var i
begge Forsamlinger i en lang Aarrække — for
Underhusets Vedk. dog med en Afbrydelse
1863—67 — en af Polakkernes Ledere. Han kæmpede
stadig for Udvikling af Galiziens Selvstændighed,
arbejdede for et godt Forhold mellem Polakker
og Tschekker og ønskede Monarkiet delt i 4
Landegrupper (Ungarn, de bøhmiske Lande, de
andre Arvelande og Galizien med Bukovina); var
en afgjort Fjende af Rusland og saa kun
Redning for Østerrig i Genoprettelsen af Polen (vilde
heller ikke 1881 holde nogen Sørgetale i
Anledning af Kejser Alexander II’s Mord, hvad
Tschekkerne ønskede). 1881 blev han
Underhusets Formand indtil 1893; blev derefter
livsvarigt Medlem af Herrehuset og fik en aarlig
Æresløn af 720O fl., men tog ikke senere Del i
det offentlige Liv. 1882 var han bleven
Geheimeraad.
E. E.
Smolka [’smålka], Stanislaw, polsk
Historiker, f. 1850, blev 1876 Prof. i østerrigsk
Historie og 1883 Prof. i polsk Historie i Krakov
og var 1891—1903 Videnskabsakademiets
Generalsekretær. S. har offentliggjort en Rk.
historiske Arbejder om Polens ældre og yngre
Historie; 1916 udgav han det mod Ukrainerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
