- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smyrna - Smyrna-Tæpper, tyrkiske - Smyth, Charles Piazzi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Smyrna (tyrk. Ismir), Lilleasiens største
By og vigtigste Handelsstad, Hovedstad i
Vilajetet Aidin, ligger paa Lilleasiens Vestkyst ved
den inderste Ende af Smyrna-Bugten, ved
Foden af et Bjerg, paa hvis Top der
ligger en Borgruin. Byens Indre svarer lidet
til det imponerende Indtryk, som den med
sine ny Kajer gør fra Søen. Ved Kysten ligger
den nedre Stad, bestaaende af
Frankerkvarteret, Græker- og Armenierkvarteret. Op ad
Bjergskraaningen ligger den øvre Stad med
Jødekvarteret og Tyrkerkvarteret, der begge er slet
byggede med snævre, krumme Gader og forfaldne
Huse. Tidligere var omtr. Halvdelen af Indb.
Grækere, men efter de sidste Krige mellem
Grækere og Tyrkere er de fleste Grækere blevet
tvunget til Udvandring; dernæst er Tyrkerne
talrige. Fremdeles lever i Byen en Del Jøder,
Franker (rom.-kat. Orientalere), Armeniere og
Europæere, bl. hvilke Englænderne indtager den
første Plads. Tidligere ansloges Indbyggernes
Antal til 200000, men ved de senere Tiders
Begivenheder er det gaaet stærkt tilbage og
anslaas (1924) af den tyrk. Regering til c. 100000.
S. er en betydelig Handelsstad. Redens Størrelse
og Sikkerhed har i Forening med den lette
Forbindelse med det indre af Landet gjort Byen
til en Stabelplads for Levantens og Europas
Produkter saavel som for Kolonialvarer. Der
udføres især Opium, Figen o. a. Sydfrugter, Tobak,
Kokoner og Raasilke, Bomuld, Galæbler, Olie,
Byg, Dadler. Der indføres navnlig Kolonialvarer,
Ris, Metaller, Vin, Stenkul, Silke- og Uldvarer,
Bomuldsvarer, Glas, Cigarer, Jern- og
Staalvarer etc. Flere Dampskibslinier anløber
regelmæssig S., og til det indre af Landet fører flere
Jernbaner. Industrien er ikke betydelig, kun
Tæppeindustrien leverer Varer til Eksport. Byen
er Sæde for en gr. og en armenisk Ærkebiskop.
Den er anlagt i Oldtiden af gr. Udvandrere, men
stod dengang som Handelsstad langt tilbage for
Efesos. Som de andre gr. Kyststæder maatte S.
ofte lide under Angreb fra sine mægtige Naboer,
først Lyderne, senere Perserne.
M. V.

Situationsplan over Smyrna.
Situationsplan over Smyrna.


Smyrna-Tæpper, tyrkiske,
Savonneritæpper, er Gulvtæpper, bestaaende af et
Grundvæv af stærk snoet Uld, Hamp, Hør ell.
Jute og et opstaaende Flor, dannet ved
Indknytning i Grundvævet af særlige Traade af Uld,
sjældnere af Silke.
K. M.

Smyth [smiþ], Charles Piazzi, eng.
Astronom, nedenn.’s Søn, f. 3. Jan. 1819 i Neapel,
d. 21. Febr 1900 i Clova ved Ripon, Yorkshire,
var 1835—45 ansat ved Observatoriet paa Cap
og 1846—88 Astronomer Royal før Skotland,
Direktør for Observatoriet i Edinburgh og Prof. i
Astronomi ved Univ. smst. Paa Cap observerede
S. bl. a. Halley’s Komet og den store Komet fra
1843 samt deltog i Verifikationen og
Forlængelsen af Lacaille’s Meridiangradmaaling. I
Edinburgh reducerede S. sin Formand Henderson’s
Meridiancirkelobservationer og publicerede disse
i Edinburgh Observations VII—X, XIV og XV.
Ved Siden heraf studerede han Solspektret,
Spektret af lysende Gasser, af Nordlyset og
Regnbuen. En Del af sine Studier har han
meddelt i Madeira Spectroscopic (1882) og i The
visual, grating and glass-lens solar spectrum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0842.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free