Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 816 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smældere - Smælt - Smærling - smøge - Smøgning - Smølen - Smør (norsk Adelsslægt) - Smør (Mælkeriprodukt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gr. a. Larvernes ringe Størrelse (c. 1—2 cm) og
store Hurtighed lader de sig vanskelig indsamle,
og p. Gr. af deres Evne til at leve af mange
Slags Planter nytter Vekseldrift ikke meget.
Tiltrampning af Jorden ell. Tromling, hvorved
Overfladen gøres fast, hjælper bedst.
C. W.-L.

Smælt, se Smelt.

Smærling, se Smerling.

smøge (Søv.), lægge Øjet af et Tov over
Nokken af et Rundholt. Smøgestrop, en
Tovstrop, dannet som en lukket Ring.
C. B-h.

Smøgning, Forbrændingsmetode ved
Porcelæn- og Fajancefremstilling.

Smølen, større Ø i Møre Fylke, se Edø.

Smør, formaaende norsk Adelsslægt i 13., 14.
og 15. Aarh., der fornemmelig ejede Godser paa
Vestlandet, og som havde et stort Antal af sine
Medlemmer i Landets højeste Stillinger. Flere
af dem tilhørte det norske Rigsraad. Dens
fornemste Mand var Ridderen Jon Svalessøn, der
var Befalingsmand paa flere Borge og 1482
Norges Rigsforstander. Han druknede Sommeren
1483 uden for Jersø ved Tunsberg. En Stamtavle
over Slægten findes i »Saml. t. det norske Folks
Sprog og Historie«, IV, S. 597.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Smør er det vigtigste og mest værdifulde
Mælkeriprodukt. Der kan fremstilles S. af
ethvert Pattedyrs Mælk, og enkelte Steder kernes
der lidt S. af Faare- ell. Gedemælk; men næsten
alt det S., som kommer i Handelen, fremstilles
af Komælk. — Alm. godt dansk S. kan have flg.
kem. Sammensætning:

83,00	%	Fedt,
14,00	—	Vand,
1,00	—	Æggehvidestoffer,
0,20	—	Mælkesukker,
0,15	—	Mælkeaske,
1,65	—	Kogsalt.

Vandindholdet kan veksle fra 10—18 %, uden
at S. viser sig for tørt ell. for vaadt. Og man
kan ikke af den Omstændighed, at der løber
Vand ell. Lage fra S., slutte sig til, hvor stort
det procentiske Vandindhold er. S. kan
indeholde 18 % Vand uden at give en Draabe fra
sig, og andre Prøver S., der kun indeholder
14 % Vand, kan synes meget fugtige. —
Velbehandlet S. maa i et friskt Snit ell. paa en
Smørsøger vise talrige smaa, klare
Vædskeperler; men disse maa ikke samle sig til store
Draaber. Det er en Fejl ved S., naar det viser sig
tørt og haardt, saa Bruddet bliver kornet, og
S. ikke kan skives; men det er en ikke mindre
Fejl, naar det indeholder mere Vand, end det
kan beholde i sig til enhver Tid, hvad enten
det staar i et for varmt Lokale ell. rystes under
Forsendelsen. Det i S. tilstedeværende Vand er
fordelt gennem hele Massen som talrige for
største Delen meget smaa Vædskedraaber, og
det er just derved, at S. faar den
karakteristiske smøragtige Konsistens. Denne
paavirkes stærkt af Varmegraden, idet alt S. i Kulden
bliver haardt og sprødt og i Varmen bliver blødt.
Blødheden kan gaa saa vidt, at S. bliver
tykflydende og dog beholder sit ejendommelige
Udseende. Forøges Varmegraden yderligere, naas
det egl. Smeltepunkt, ved hvilket det klare
Smørfedt sondrer sig fra de andre
Smørbestanddele, der ved rolig Henstand samler sig som en
mælkehvid Opløsning under det smeltede
Fedtlag. Og saa snart S. har været smeltet klart,
antager det ikke mere den smøragtige Konsistens,
men det klare Smørfedt bliver ved Afkøling
uklart og stivner med fedtagtig Konsistens oven
paa S.’s øvrige Bestanddele. De i S. værende
smaa Vædskedraaber har en noget lgn. kem.
Sammensætning som det fedtfri Mælkeserum, og
det er dem, som fortrinsvis betinger S.’s Lugt
og Smag, idet de aromatiske Stoffer m. m., som
dannes ved Syrningen, indføres i S. ved dem,
medens selve Smørfedtet i Reglen ikke har
nogen stærkt udpræget Lugt ell. Smag, saa
længe S. er frisk. — I Vædskedraaberne findes
endvidere flere ell. færre Mikroorganismer i
fuldkommen levedygtig Stand, og disse er for
største Delen Aarsag til S.’s Uholdbarhed. —
Efter Fremstillingsmaaden maa der skelnes
mellem sødt og syrnet og mellem fersk og
saltet S. Ved sødt S. bør alene forstaas
saadant, som er kernet af Mælk ell. Fløde i sød,
endnu helt frisk Tilstand. Syrnet S. er derimod
kernet af Mælk ell. Fløde, der er undergaaet
en Syrning forinden Kerningen. Ved fersk S. bør
i Modsætning til saltet S. forstaas S. helt uden
Tilsætning af Kogsalt. — Det for en Del Aar
siden paa mange danske Herregaarde
fremstillede søde S. blev kernet af sød Fløde; det blev
ikke vadsket, men saltet med 4 % Salt.
Afsætningen af denne Vare er helt ophørt. Det i
Handelsberetninger fra Paris og London omtalte
ferske S. er derimod kernet af stærkt syrnet
Fløde; det vaskes allerede i Kernen i flere Hold
Vand og saltes slet ikke. — Vallesmør, der i
Reglen hverken er fint ell. holdbart, er kernet
af den Fløde, som udvindes af Vallen fra
Tilvirkningen af fed Ost.

Medens der i Danmark indtil 1880’erne blev
kernet S. af Mælk og Fløde hjemme hos næsten
hver eneste større og mindre Landmand, lige
ned til Husmanden med een Ko, foregaar nu
næsten al Smørtilvirkningen i c. 1600 store
Dampcentrifugemælkerier, hvortil næsten
enhver Landmand daglig leverer al sin Mælk. —
Ved Modtagelsen paa Mælkeriet vejes Mælken
fra hver Andelshaver ell. Leverandør, og Prøve
udtages til Bestemmelse af Mælkens
Flødeprocent og Fastsættelse af dens Værdi efter Docent
Fjord’s Differensberegning, ell. Mælken betales i
Forhold til dens Indhold af Fedt, bestemt ved
Gerber’s Apparat. Mælken opvarmes dernæst til
40—50°, hvorefter den centrifugeres. — Straks
efter Skumningen pasteuriseres Fløden til
85—90°, og umiddelbart derefter afkøles og udluftes
den ved kontinuerlig at løbe over et stort
Køleapparat. Efter dernæst at være syrnet ved
Tilsætning af en omhyggelig tilberedt Kultur af
Mælkesyrebakterier kernes Fløden næste
Morgen. Kernemælken fjernes, og S. behandles
færdig paa Æltemaskinen, idet der som Regel
tilsættes c. 4 % Salt, hvoraf dog over Halvdelen ved
den senere Æltning løber bort med Lagen,
medens Resten, c. 1,5—2 %, tjener til at forøge S.’s
Holdbarhed og give det en behagelig Smag. I
St f. Kerne og Æltemaskine bruges dog nu paa
de fleste danske Mælkerier Kerneæltere (s. d.),
store cylindriske Maskiner, hvori Smørret først
i kernes og derefter skylles, saltes og æltes færdigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>