Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 823 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smørtrug - Smørtræ (se Pentadesma) - Smørtræ (den færdige Drittel) - Smørum - Smøræltemaskine - Sn - Snaasa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alene med en Træske i et Fad, og paa
Herregaardsmælkerierne hyppigst i S., som vist i
hosstaaende Afbildning. Truget hælder mod den
ene Ende, saaledes at Kernemælken og Lagen
gennem et Hul kan løbe ned i den paa Gulvet
staaende Spand.
B. B.

Smørtræ, se Pentadesma.

Smørtræ kaldes den færdige Drittel, i
hvilken det danske Smør for største Delen pakkes
til Forsendelse.
C. V. P.

Smørum, Herred i det nordøstlige
Sjælland, Kbhvn’s Amt, begrænses mod Ø. af
Sokkelunds Herred, mod Syd af Køge Bugt og Tune
Herred, fra hvilket sidste det paa en Strækning
skilles ved Lille-Vejle Aa, mod V. af Sømme
Herred, fra hvilket det paa et Stykke skilles
ved Hove Aa, og mod N. af Frederiksborg
Amt (Ølstykke Herred), hvor Grænsen dannes
af Fure- og Farum Sø samt Bunds Aa og
Værebro Aa. Dets største Udstrækning fra N. til
S. er c. 23 km, fra V. til Ø. er det
gennemsnitlig c. 15 km. Arealet er 250,9 km², og 1. Febr
1921 fandtes her 3866 Gaarde og Huse med
21676 Indb. (1901: 15744, 1850: 12513, 1801:
8017), altsaa c. 86 pr km².

Overfladen er i den nordligste Del
højtliggende og bakket (de højeste Punkter 58 og 59
m), men falder Syd paa; omkr. Ballerup, S. og
Høje-Taastrup naar Bakketoppene dog endnu
40—45 m, men den sydligste Del er lav; største
Delen af Herredet er ret jævn og
gennemskaaret af fl. mindre Vandløb, ved hvilke, saavel
som langs Stranden, der findes mange Eng- og
Mosestrækninger: den eneste betydende Sø
inden for Grænsen er Søndersø mod N. En stor
Del af Skovene ved Fure- og Farum Sø ligger
i Herredet, men i øvrigt er dette omtr. skovløst.
Jordbunden er gennemgaaende frugtbar og
meget god, især mod Syd, og Herredet som
Helhed er det højest boniterede i Amtet (c. 4,8 ha
paa 1 Td. Hartkorn). Arealets Benyttelse var
1919 flg.: 21985 ha var Ager, Eng, Græsgang,
Have o. l., 298 ha Tørveskær, 1038 ha Skov og
Plantage, 1106 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l. og 634 ha Vandareal. Af de vigtigste
Husdyr fandtes 1922: 4283 Heste, 13020 Stkr
Hornkvæg, 1446 Faar og 8679 Svin.

S. Herred omfatter 16 Sogne med 11
Pastorater, som udgør S. Herreds Provsti i Kbhvn’s
Stift. I verdslig Henseende hører det til Kbhvn’s
Amtsraadskreds, 3. Retskreds og 3. Politikreds
(Kbhvn’s Amts søndre Birk med Amager Birk)
med Dommer og Politimester i Kbhvn.

Gennem Herredet igaar Statsbanerne
Kbhvn—Roskilde og Kbhvn—Frederikssund samt et
mindre Stykke af den private
Kbhvn—Slangerup-Bane.

S. Herred, der i Valdemar II’s Jordebog
kaldes Smørems- og Smærhemshæreth (1497
forekommer Formen Smørrumme), hørte i
Middelalderen til Sjællands Østersyssel, men var fra
Beg. delt i to Herreder, idet den vestlige Del
V. f. Store-Vejle Aa (Sognene Sengeløse,
Høje-Taastrup, Thorslunde og Ishøj) udgjorde Lille
Herred, som først 1577 forenedes med det
øvrige S. Herred (paa den anden Side har
Rødovre, Hvidovre og Herlev Sogne, nu under
Sokkelunds Herred, i sin Tid hørt til S.
Herred); fra 1660 hørte Herredet til det oprindelige
Kbhvn’s Amt.
(H. W.). M. S.

Smøræltemaskine brugtes i mange Aar
(1880—1910) paa næsten alle Mælkerier saavel i
Danmark som i Norge og Sverige. Den
indførtes opr. ved Prof. Segelcke’s Foranstaltning
1871 fra Amerika og fik efter mange
Forandringer den i hosstaaende Afb. viste Konstruktion.
Den benyttes saavel til Kernemælkens
Aftrykning som til Indæltning af Salt og Smørrets
senere Æltning for at fjerne Lagen. Den udfører
Arbejdet ved at trykke Smørret mellem den
riflede, koniske Valse og den roterende
Bordplade, der har Fald fra Midten ned mod
Omkredsen. Fra Valsen føres Smørret ved
Bordpladens Bevægelse videre rundt, og naar det
igen passerer Mejersken, som staar paa Gulvet
ved a foran Maskinen, ruller hun det stykkevis
op i Ruller, hvis spidse Ende føres ind under
Valsen, a b er en Fodvippe og v en Kontravægt
for Remflytteren, hvorved Maskinen kan
standses og sættes i Bevægelse. Kernemælken eller
Lagen løber ned til en Rende i Kanten af
Bordpladen, hvorfra der gennem smaa Rør er Afløb
til den nedenunder værende aabne Lagerende
l l. Nu foregaar Smørrets Æltning paa de fleste
danske Mælkerier i de siden 1900 indførte
Kerneæltere (s. d.).
B. B.

Smøræltemaskine.

Sn, kem. Tegn for Tin.

Snaasa, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, 2406,3 km² med (1920) 2386 Indb. Herredet,
der udgør et eget Præstegæld, er et
Indlandsherred, omgivet af Ogndal, Stod, Overhalla,
Grong, Nordli, Sørli og Værdal Herreder samt
Jämtland i Sverige. Herredet udfyldes af en
Del af Kjølens mægtige Fjeldkæde, der fra
Grong og Lierne samt fra Sverige udbreder sig
mod og om det store Snaasavand (24 m o. H.,
118 km², hvoraf 44 km² tilhører Herredet); ved
Snaasavand og de fra dette udgaaende
Dalfører deles Herredet i fl. Afsnit. Bl. de mest
fremtrædende Elve og Dalfører hører
Jørstadelvens med Imsas og Roktas Dalfører samt
Granas (Storaaselvens) Dalføre med Udløb i
Snaasavand, Gaunas og Grønningens Dalfører,
der begge skærer ind fra Sverige, Lurus med
Almas og Medølas Dajfører samt en Del af
Sanddølas Dalføre i Herredets østre og nordre
Del. Af Indsøer findes efter Kortene 2052, af
hvilke de betydeligste, foruden Snaasavand, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>