Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse, der sammenholdes ved visse Fællestræk i
Kraniets Bygning, lader sig ved Tændernes forsk.
Uddannelse let skille i tre parallelle Rk.; heraf
omfatter den ene, de aglyffe S., kun giftløse
Former, hos hvilke alle Tænder er solide; hos de
opisthoglyffe ell. mistænkelige Slanger er
derimod de bageste Tænder i Overkæben paa
Forsiden forsynede med en Fure, medens endelig de
proteroglyffe S. ell. Giftsnogene har en saadan
aaben ell. lukket Rende paa de forreste af
Overkæbens Tænder. Bestemmelsen med Furen er i
begge Tilfælde den samme, nemlig ved Bidet at
lede Gift over i Byttets Legeme. Efter det ydre
alene at henføre en foreliggende S. til en af
disse tre Hovedgrupper er meget vanskeligt;
dette har ikke mindst sin Grund deri, at der
inden for hver af disse findes Former, der i
Tilpasning til overensstemmende Livsforhold er
omdannede paa ganske tilsvarende Vis. Bl. de
giftløse S. kan nævnes den plumpe,
mørkfarvede Acrochordus javanicus Hornst., der hører
hjemme paa Kysterne og i Flodmundingerne i
Ostindien; den opholder sig stadig i Vandet og
har i Overensstemmelse hermed fuldstændig
mistet de for Bevægelsen paa Land saa nødvendige
Bugskinner; desuden er den levendefødende.
Hovedmængden af Aglyfferne udgøres i øvrigt
af de egl. S. (Colubrinæ), hvis henved 120
Slægter er udbredte over hele Jorden, om end
meget sparsomt i Australien. Inden for denne store
Mangfoldighed findes en rig Afveksling af
Former, hvis Yderpunkter paa den ene Side er de
uhyre langstrakte, ofte grønlige ell. brogede
Træsnoge (Dendrophidæ), paa den anden Side
de korte, plumpe Jordsnoge (Coluber,
Calamaria); adskillige lever mere ell. mindre i
Vandet og har stærkt opadvendende Næsebor og
Øjne. Endelig maa af de giftløse S. nævnes den
lille sydafrikanske, næsten tandløse Rachiodon
scaber L.; dennes Yndlingsnæring er Æg, hvis
Skal den knuser ved Hjælp af de stærkt
forlængede og i Spidsen med et ejendommeligt fast
Benlag overtrukne nedre Torntappe paa nogle
af de forreste Brysthvirvler; mærkeligt nok har
denne Form bl. de mistænkelige Slanger et
nøjagtigt Sidestykke i den ostindiske Elachistodon
Westermanni. Reinh. Inden for Opisthoglyfferne
udgør Homalopsinæ og Dipsadinæ de vigtigste
Underfamilier; heraf er de første fuldkomne
Vanddyr, hvis Næsebor lukkes med en Klap, og
som alle er levendefødende. De herhen hørende
Slægter (Homalopsis o. a.) træffes i Ostindien og
Nordaustralien. Dipsadinæ opholder sig derimod
enten paa Landjorden, som adskillige af de
tidligere med Navnet Dipsas betegnede Former,
ell. kan være udprægede Træsnoge, saaledes
som den sydøstasiatiske Dryophis. Af
Giftsnogene (s. d.) kan først nævnes de egl.
Havslanger, Hydrophiinæ, som udmærker sig ved
den stærkt sammentrykte, aarebladformede
Hale, der gør disse Dyr aldeles uskikkede til at
bevæge sig paa Land, dernæst Elapinæ, som
træffes i Afrika, Sydasien, de sydlige Dele af
Nordamerika, i Mellem- og Sydamerika, men
navnlig optræder i et forbavsende Antal i
Australien, hvor de udgør den overvejende Del af
alle Slanger. Nogle af de farligste Giftslanger
hører herhen, saaledes som de ostindiske
Bungarus- og Naja-Arter, bl. hvilke uden Tvivl dog
Brilleslangen (Naja tripudians Merr.) er den
mest omtalte. Ogsaa de smaa, med røde, gule
og sorte Ringe prydede Koralslanger er ægte
Giftsnoge; de lever i Sydamerika og findes der
sammen med adskillige paa lgn. Maade tegnede
Former af enten giftløse ell. mistænkelige S., der
menes at »efterligne« dem.
Af alle disse S. findes i Norden kun et Par
Repræsentanter for de giftløse Former; heraf er
den alm. S. (Tropidonotus natrix, L.) den bedst
kendte. Dens Farve er sort med et Par store
hvidgule Nakkepletter, ved hvilke den
øjeblikkelig kendes fra de øvrige Slanger og fra
Staalormen. Længden beløber sig gerne til omtr.
m; imidlertid haves der forholdsvis paalidelige
Vidnesbyrd om, at de kan blive over dobbelt saa
lange. Den opholder sig i Skov og Krat, gerne
i Nærheden af de ferske Vande, i hvilke den
ikke sjælden ses svømmende; her har den ogsaa
let Adgang til sin vigtigste Næring: Frøer. Den
er æglæggende og gemmer sine 3 cm lange Æg
i Dynger af henraadnende Plantedele, i
Møddinger o. lgn. St.; de nylig udklækkede Unger
viser ofte en Antydning af en spættet Tegning
ned ad Ryggens Sider. Alle S.’s Skæl er,
ligesom Hugormens, forsynede med en tydelig
Længdekøl; intet Spor af en saadan findes
derimod hos Glatsnogen (Coronella austriaca,
Laur.). Denne er paa Ryggen glinsende
 |
| Fig. 1. Glatsnog. |
 |
| Fig. 2. Æskulapsslange. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
