Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snorri Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornemmelig Gissur Þorvaldsson. S. S. maatte flygte
ud af Landet til Norge 1237; hvad der egl.
bevægede ham hertil, er dog ret dunkelt; 1239
vendte han tilbage trods Kongens Forbud, og nu
var Kampen mellem ham og Kongen
uundgaaelig. Denne overdrog Gissur at faa S. S. sendt til
Norge ell. tagen af Dage. Gissur indsaa, at det
første ikke lod sig gøre; Natten mellem 22. og
23. Septbr 1241 overfaldt han saa S. S. paa
Reykjaholt og udførte da den Skændselsdaad at
dræbe S. S.
Der er fældet forsk., til Dels meget haarde
Domme om S. S. Ganske vist besad han forsk.
af sin Samtids Fejl; men bl. 13. Aarh.’s
Høvdinger vil han dog, hvis han skal bedømmes
retfærdig, indtage en smuk Stilling. Han var en
pragtelskende Høvding, der holdt af at møde
mandstærk paa Altinget paa gl. Høvdingers Vis,
og ligesom de holde prægtige Gilder; for at
kunne dette maatte han være rig. Det kan ikke
paastaas, at han ved uhæderlige Midler skaffede
sig Rigdomme. S. S. var i det hele en
fredelskende Mand, rolig og besindig; aldrig træffes
han paa Krigstog ell. i Overfald paa andre; men
selvfølgelig var han en kraftig Modstander af
sine Fjender, og han har mulig et Par Gange
opfordret andre til Overfald og Drab, men for
de derved udøvede Skændselsgerninger kan han
ikke gøres ansvarlig. Fremfor alt elskede S. S.
sin Fødeø, dens Historie og Antikviteter, og
dermed hele Nordens Sagnskat. Han havde sikkert
allerede som ung stiftet Bekendtskab med de
Sagaværker, som var skrevne paa Island i 12.
Aarh.; hvilke ydre Omstændigheder der har ført
til, at han blev hist. Forf., vides ikke. Mulig
skyldes dette en Opfordring fra Skule ell.
Haakon; men derved forudsættes dog, at S. S. da
var bekendt for hist. Studier. Det er i
Tidsrummet 1220—30, at S. S. har skrevet sit berømte
Sagaværk om de norske Konger,
Heimskringla (s. d.); S. S. begynder med de ældste
Tider, med de sagnhistoriske Konger af
Ynglingeslægten, der stammede fra Odin selv.
Værket standser ved 1177. Det falder i Afsnit,
Sagaer, om de enkelte Konger; herved er dog at
bemærke, at det hele er saaledes sammenvævet,
at hvert Afsnit ikke kan tages ud, men danner
Fortsættelse af det forudgaaende og indeholder
Forudsætningen for det flg., idet S. S. har
klarere Blik for Totalsammenhængen end nogen af
hans Forgængere. Pragmatisme,
Aarsagssammenhæng og Slægtsammenhæng er det, der især
karakteriserer S. S.’s Historieskrivning, og i
Forbindelse dermed hans udmærkede kritiske
Behandling af Stoffet og hans glimrende
Personskildringer. Alle tidligere Sagaværker har staaet
til hans Raadighed, og han har trolig benyttet
dem; han har sammenlignet dem indbyrdes,
sigtet dem og uddraget deraf, hvad der maatte
forekomme ham sandsynligst; her kom ogsaa de
gl. Skjaldekvad ham til den største Nytte; ingen
havde bedre Forudsætninger til at forstaa dem
og deres hist. Bet. end han, og han har brugt
dem som Korrektiv til det skrevne. Efter at
han ved Hjælp af disse Kilder havde bestemt
sin Fremstilling, har han dikteret denne til
Skrivere og da, hvor han kunde følge sin Kilde
uforandret, ladet dem afskrive denne ordret; heraf
kommer de mange verbale Overensstemmelser
med andre Sagaværker. Men altid har han
sørget for, at der af de anvendte Kilder kun blev
optaget, hvad der for den hist. Sammenhængs
og Forstaaelses Skyld var nødvendigt; alt
overflødigt og uvedkommende blev strengt
udelukket, og herved adskiller S. S. sig især fra saa
mange andre. Tidsregningen har S. S. søgt at
gøre saa fuldkommen, som det efter
Omstændighederne var ham muligt, og her støttede han
sig især til Are frode. Overalt har han sat sit
selvstændige Præg og Stempel paa
Fremstillingen og, skønt maaske ikke i samme Grad, ogsaa
paa Stilen. At S. S. har begaaet Fejl, foretaget
mindre rigtige Kombinationer og draget mindre
heldige Slutninger paa sine Steder, er kun, hvad
der var naturligt og uundgaaeligt. Ved alt dette
er S. S.’s Sagaværk blevet et af Verdens mest
fremragende hist. Arbejder, et Kunstværk af
første Rang, og tillige et Kildeskrift af
uvurderlig Bet., da de af S. S. benyttede Kilder for en
stor Del er tabte.
S. S.’s andet Hovedværk er Edda (s. d.);
i en vis Forstand er dette Værk endnu mere et
Originalværk end »Heimskringla«, et Værk, der
ingen Forarbejder ell. Forbilleder havde, og her
er det derfor, at hans egl. Stilkunst kan søges
og studeres; herom aflægger Fremstillingen helt
igennem de mest glimrende Vidnesbyrd. Dette
Værk viser, i hvor høj en Grad S. S. var
bevandret i de gl. Digte, Eddadigte og
Skjaldekvad; af dem havde han en meget fuldstændig
Samling, og han besad en uovertruffen Evne til
at forstaa dem, ikke blot hvad Indhold, men
ogsaa hvad det rent formelle angik; begge Dele
angaar det saakaldte Skjaldesprog; ogsaa dette
forstod S. S. som ingen anden. Selv tilhører S.
S. 13. Aarh.’s bedste Skjalde. Af hans mange
Digte (om Haakon Galen, dennes Hustru Kristine,
Skule Jarl, Kong Haakon o. fl.) haves nu, bortset
fra enkelte faa Brudstykker, kun hans
»Háttatal« (3. Del af Eddaen), hvor han særlig
fremtræder som den tekn. Virtuos, der med den
største Lethed overvinder alle Vanskeligheder. Som
nogen original Digternatur kan S. S. dog paa
Grundlag af dette Kvad ikke betragtes. Nogle
af de bevarede »løse Vers« viser, at han kunde
være spøgefuld og gemytlig, men over det hele
er der dog den sædvanlige Ro og Sky for stærke
Udtryk.
Som Forf. hører S. S. til Middelalderens
allerstørste, som Personlighed til de mest
fremragende, og i de fleste Henseender til de mest
sympatetiske, naar man da ikke vil læse mere ud af
Kilderne, end der staar i dem. S. S.’s private
Forhold var ikke heldige. Sit ægteskabelige
Samliv med Herdis afbrød han vistnok helt, da
han flyttede til Reykjaholt. Derefter havde han
Forbindelser med forsk. Kvinder, og han havde
fl. Børn, der blev ham til liden Glæde. Endelig
knyttede han 1224 et Samliv med den rige Enke
Hallveig Ormsdatter; hun døde kort før S. S.;
de var hinanden inderlig hengivne. S. S. var
en dygtig Bonde og Økonom og kunde, som
Sagaen siger, udmærket godt forestaa Arbejder,
og han lod sin Gaard opbygge og udvide samt
endogsaa forskanse; at det udmærkede
Badebassin, der endnu staar ved Gaarden
Reykjaholt, hidrører fra ham, er ikke usandsynligt,
skønt ikke sikkert. (Den vigtigste Kilde for S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
