Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 850 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snudebiller - Snue - Snurpenot - Snurrevod - Snus - Snussi - Snustobaksdaase - Snyders, Franz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Lucerne og gør en, Del Skade paa
Roemarker; er dog i Danmark foreløbig af
underordnet Betydning.

Pissodes notatus og pini, 2 Arter, der lægger
deres Æg paa Fyr. De ligner noget Hylobius
abietis er brune af Farve som denne, men
afviger ved, at Følehornene er indleddede midt
paa Rostrum, hos Hylobius derimod nær
Spidsen. Gnavet af det udviklede Insekt har kun
ringe Bet., Larvegnavet paa Stamme og Grene
derimod en Del. Før Forpupningen danner
Larven sig en lav, aflang Grube i Splinten; udadtil
dækkes Puppen af et Lag afgnavede Spaaner.
Skal Angreb modarbejdes, plejer man at
bortfjerne og opbrænde angrebet Materiale.

Balaninus nucum, Nøddesnudebillen, se
Balaninus.

Orchestes fagi, Bøgeloppen, en lille sort,
springende S., der er overordentlig
almindelig paa Bøgetræer; Larven er
Bladminerer; de talrige brune, visne Pletter paa
Bøgebladene skyldes som oftest den.
Forpupningen foregaar i Minen, Æggene lægges om
Foraaret, Larvelivet og Puppelivet varer c. 5
Uger: det udviklede Insekt lever hele
Sommeren og overvintrer; det gnaver smaa Huller i
Bladene. Dyret gør ikke ringe Skade i
Danmarks Skove.

Cryptorhynchus lapathi; Dyret er 3/4 cm langt,
sortagtig med smaa opstaaende Puder af
kulsorte, skælagtige Haar. Den korte, kraftige
Snude kan lægges ned i en dyb Rende paa
Undersiden. Dyret lever paa Æl og Pil. Som
udviklet Insekt gnaver det de unge Grenes Bark,
som Larve lever det i Stammen og Grenene.
Larven gør megen Skade i Pilekulturer.

Ceuthorynchus sulcicollis ell.
Kaalgallesnudebillen er et lille Insekt, der danner
Galler paa Kaal, som derved skades en Del.

Calandra, se Kornsnudebillen.

Paa vildt voksende Planter træffes en stor
Mængde Arter; de fleste nøje knyttede til en
enkelt Plante. Af de tropiske Former omtales
her navnlig Slægten Rhynchophorus, østasiatisk,
paa c. 5 cm, der gør stor Skade paa
Palmetræer og Cykadeer. — Nær de egl. S. staar
Anthribus.
C. W.-L.

Snue (Corýza Rhinitis), en katarralsk
Betændelse af Næsens Slimhinde, fremkaldes ved
irriterende Stoffer, som bringes ind i Næsen,
ogsaa ved enkelte som Medikamenter brugte
Midler (Jod, Ipecacuanha), men opstaar
almindeligst ved saakaldt Forkølelse, hvorved
sandsynligvis en Infektion gør sig gældende, og S.
er til en vis Grad smitsom. I Beg. er det en
tør Katarr, men efter en Dags Forløb begynder
en rigelig, først tyndere, senere tykkere
Afsondring, som saa lidt efter lidt hører op. S.
ledsages ofte af en let Feber og Hovedpine, der kan
skyldes Udbredelse af S. til Næsens Bihuler. S.
kan ogsaa være et Symptom paa anden Lidelse,
f. Eks. Difteri, ell. et væsentligt Symptom ved
andre Affektioner, f. Eks. Høfeber.
(A. F.). J. M.

Snurpenot, d. s. s. Posenot; se Garn
(Fiskegarn, Fiskenet) og Nøter.

Snurrevod, se Vod.

Snus, se Tobak.

Snussi, d. s. s. Senussi.

Snustobaksdaase. Skønt Tobak efter sin
Indførelse i Europa røgtes med et sandt Raseri,
saa at Pave Urban VIII 1624 maatte true dem
med Band, som smøgede i Kirkerne, trængte
Skikken dog ikke op til de højere Stænder i
17. Aarh., og den vedblev der at gælde for en
simpel Vane. Ikke saa med Snustobakken,
der vandt mange Venner i dette Tidsrum, og
hvad der ikke bidrog lidet hertil, var S., der
blev en Luksussag. Hver havde mindst et Par
Daaser hos sig; at lege med dem lærtes som et
agrément, og Pristagningen foregik efter et
Ritual i mange Tempi og var en Prøvesten paa
god Levemaade. Der dreves megen Pragt med
S., og ifølge Mme de Genlis var Louvois den
første, der snuste af en meget kostbar S. Der
fandtes Daaser til 30000 frc. 1679 sendte Kongen
af Spanien som Brudegave til en fr. Prinsesse
en Daase, der havde kostet 600000 frc., om man
vil tro Udsagn fra Tiden.

Til S. hørte en Rasp; Snus solgtes ikke
endnu i præpareret Pulverform, men leveredes i
Blade, bundtede i Form af en Roe, og reves til
Snus paa en Rasp. Den var kombineret med
en lille Beholder, hvori det raspede Pulver
samlede sig som Carotte râpée.
(Bernh. O.). J. O.

Snustobaksdaase.

Snyders [snæ^id_ərs], Franz, flamsk Maler,
f. i Antwerpen 1579, d. smst. 1657, var Elev af
P. Brueghel den Y. og H. van Balen, rejste
1608—09 en Studierejse til Italien, hvor han traf
Rubens, hvis Ven og Arbejdsfælle han blev ved
fl. Arbejder, hvor Rubens havde Brug »for S.’s
Hjælp som Dyrmaler og Stilllebensmaler. 1602
indskreves S. i Antwerpens Malergilde og fik
mange Elever. Mest By i sin Samtid nød S. som
Maler af Jagter paa vilde Dyr
(»Vildsvinejagten« i Dresden og fl. i München), men netop
her, hvor det gælder om at fremstille
Vildtdyrene i den heftigste Bevægelse og Lidenskab,
maa han helt vige for Rubens’ ganske
anderledes levende dram. Gengivelse af den Slags
Optrin. Som Maler af det døde Vildt og af alle
Slags Frugter og Grønsager er S. derimod en
Kunstner, der ikke har sin Mage. Vidunderlig
er hans Evne til med et Par djærve
Penselstrøg at forme og give Stofkarakteren af de
forskelligste Frugter, at gengive Vildtets Skind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>