Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snyltefluer - Snyltehvepse - Snyltekrebs - Snylteliv - Snylteplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidelser. Se ogsaa under Muscidæ. Se i
øvrigt Bremser, Pupipara og Lopper.
C. W.-L.
Snyltehvepse, populær Fællesbetegnelse for
de snyltende Hvepsefamilier: Proctotrupidæ,
Pteromalini ell. Chalcidiæ, Evaniadæ,
Braconidæ og Ichneumonidæ (Rhyssa o. a.).
C. W.-L.
Snyltekrebs, populær Betegnelse for
snyltende Krebsdyr; se særlig Copepoda
(Caligus), Isopoder, Rankefødder og
Rodkrebs.
C. W.-L.
Snylteliv, se Snyltedyr og
Snylteplanter.
Snylteplanter er saadanne, som lever paa
ell. i andre levende Organismer og optager
Næring fra disses Væv. Hos S. kan Snyltelivet
være udformet i meget forsk. Grad, idet nogle
S. er obligate Snyltere, ɔ: de kan kun
udvikle sig paa den levende Værtplante, andre er
fakultative Snyltere, ɔ: de kan optræde
som S., men er dog som oftest Raadplanter;
ved disse sidste og de fakultative Raadplanter
(ɔ: saadanne, som i Alm. er Snyltere, men
lejlighedsvis kan optræde som Raadplanter)
dannes en jævn Overgang fra de egl. Raadplanter
(s. d.) til S. Nogle S. er kun i en Del af deres
Livstid Raadplanter og begynder ell. slutter
som Snyltere. S.’s Liv er en særlig Form af
Samliv mellem forsk. Organismer, »Symbiose«;
da Samlivet her er til Skade for Værtplanterne,
er Symbiosen »antagonistisk« (»Antibiose«);
heller ikke i den Henseende er Grænserne skarpe,
da f. Eks. Bælgplanternes Knoldbakterier
under visse Betingelser kan være skadelige
Snyltere, under andre gavnlige Symbionter.
S. forekommer i de fleste Grupper af
Planteriget, særlig hyppige er de bl. Svampe og
Bakterier; bl. de højere Planter er de knyttede til
enkelte Familier (Santalaceæ,
Scrophulariaceæ (Skjaller-Gruppen),
Loranthaceæ, Cuscutaceæ, Balanophoraceæ,
Rafflesiaceæ, Orobanchaceæ).
Efter den forsk. Grad, hvori Snyltelivet
præger S., deler man dem i to Grupper:
Halvsnyltere og Helsnyltere:
Halvsnylterne er forsynede med
Bladgrønt og kan foretage Kulsyreassimilation som
andre Planter; deres Blade er i Alm.
veludviklede, og Plantens hele Ydre frembyder intet
særlig mærkeligt; nogle er Rodsnyltere
(Thesium, Rhinanthaceerne o. s. v.) og danner
paa deres Rødder Haustorier, ved hvis Hjælp
de tager Næring fra deres Værtplanters
Rødder; andre ligner Epifytter (se epifytisk)
og findes i Kronen af Træer, hvor de senere
sender deres Snylterødder ind i Værtens Bark
og Ved (Loranthaceerne). Halvsnyltere antages
i Alm. kun at hente Vand og kvælstofholdige
Stoffer fra deres Værtplanter.
Helsnylterne er blottede for Bladgrønt
og kan derfor ikke assimilere Kulsyre; de maa
altsaa tage al deres Næring fra Værten. Alle
snyltende Svampe og Bakterier er Helparasitter;
ligeledes enkelte af Blomsterplanterne. Bl. de
sidste er Lathræa, Orobanche (Fig. 2),
Balanophoraceæ og Rafflesiaeeæ udelukkende
Rodsnyltere (se Fig. til Balanophoraceæ);
Cuscuta er en Slyngplante (Fig. 1). Disse
Planters afvigende Levevis giver dem, som det vil
ses af Figurerne, et meget karakteristisk Præg.
Løvbladene reduceres til smaa Skæl;
Lysskuddene forbliver ugrenede, og deres eneste
Opgave er at tjene Forplantningen; Rodsystemet
reduceres, og Rødderne opløses hos de mest
udprægede Former til et System af
traadformede, grenede Strenge, der breder sig i
Værtplantens Indre. Frøene udvikles i Reglen i
stort Tal, men de er meget smaa og Kimen
ofte rudimentær.
Det mest inderlige Samliv mellem S. og deres
Værter findes hos Plasmodiophora, Bakterier
og visse Chytridiaceer, som lever i det indre
af Værtcellerne (intracellulære S.). De fleste
Svampe er Endoparasitter, ɔ: de lever
i deres længste Tid i Værtplantens Indre;
Hyferne er oftest intercellulære, men fra dem
udgaar da intracellulære Haustorier (Fig. 3); de
kommer kun uden for Værtens Overflade, naar
de skal udvikle og sprede deres
Forplantningsorganer. Enkelte Svampe (f. Eks. Meldug) og
de fleste højere Planter er
Ektoparasitter, ɔ: det meste af deres Legeme er uden paa
Værten, og ved Hjælp af Haustorier faar de
deres Næring.
Forholdet mellem Vært og Snylter maa
nærmest betragtes som en Kamp. Det endelige
Resultat af denne er forsk. for de forsk. Arter
af S., og derefter har man delt dem i Grupper:
Kteinofytter, der dræber Værtcellerne i
større ell. mindre Udstrækning;
Isotrofofytter, der ikke dræber Værtcellerne, men
dog fremkalder Svækkelsestilstande ell.
abnorme Stofskifteprocesser i dem, uden at det dog
kendes i Værtplantens ydre Form;
Atrofofytter, der fremkalder Dværgvækst (Atrofi);
Hypertrofofytter, der stimulerer
Værtplanten til øget Vækst og derved fremkalder
Galler (s. d.) af forsk. Art. Disse sidste tre
Former af S. danner Overgange til de egl.
Symbionter, hvor Samlivet mellem Vært og
Snylter fortsættes uden Skade for Værten ell.
endog til Gavn for denne (se Symbiose).
Medens Kampens Enderesultat i de fleste
Tilfælde er vel kendt, er dette endnu langtfra
Tilfældet med dens enkelte Led; dog har de senere
Aars Arbejder kastet noget Lys herover, især
for Snyltesvampenes Vedk. S.’s Spirer ledes til
Berøring med Værtplantens Organer ved en
Pirring af kemisk Art (Kemotropisme og
Kemotaksis); i Alm. indledes Spiringen af
S.’s Frø ell. Sporer uden Paavirkning fra
Værtplanten, men enkelte Tilfælde kendes dog, hvor
Spiringen kun finder Sted, naar Frøene er i
umiddelbar Berøring med Værtplanten
(Orobanche, Lathræa). Spirernes Indtrængen finder
derefter Sted gennem naturlige Aabninger
(Spalteaabninger [Fig. 4], Barkporer) ell.
gennem Saar, som er frembragte f. Eks. ved
Haglslag, Stik ell. Bid af Dyr o. s. v. I mange
Tilfælde formaar S. dog at bane sig Vej
gennem Værtplantens ubrudte Overflade; dette
sker dels ved en Opløsning af Cellevæggene,
som skyldes en Fermentudskillelse (mange
Snyltesvampe, Cuscuta), dels rent mekanisk,
idet den fremvoksende Spire sprænger
Hudvævet; i sidste Tilfælde fæstnes Snylterne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
