Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
socialdemokratisk Parti. S. opnaaede ved Valget 1924
255000 Stemmer (29 %) og 60 Mandater (af
200). Kommunisterne fik 92000 Stemmer (10,5
%) og 18 Mandater. Politisk er S. saaledes
Kommunisterne langt overlegne, derimod er
Fagforeningerne overvejende kommunistisk
ledede.
I Holland stiftedes 1880 et
socialdemokratisk Parti med Nieuwenhuis som Fører;
han nærmede sig efterhaanden mere til de
anarkistiske Synspunkter, og efter at han 1893
havde erklæret sig for en Modstander af de
parlamentariske Midler, skilte van Kol og
Troelstra m. fl. sig ud og dannede Hollands
socialdemokratiske Arbejderparti, og Nieuwenhuis
tabte hurtig sin Indflydelse. Ved Valget til 2.
Kammer 1925 fik S. 706000 Stemmer (22,9 %)
og 24 af 100 Mandater. Kommunisterne staar
splittet og er uden Betydning.
I Belgien tager S. sin egl. Beg. 1885. Det
belg. S. er en Sammenslutning af lokale
Organisationer, hvori Fagforeninger, kooperative
Foreninger (der i Belgien har meget stor
Udbredelse), Sygekasser og politiske Foreninger
er repræsenterede. 1894 gennemtvang S. i
Forening med de liberale alm. Valgret, og S. fik
s. A. 32 Mandater i 2. Kammer. 1925 fik S.,
hvis mest kendte Fører er Vandervelde, 821000
Stemmer (39 %) og 79 af 187 Mandater i 2.
Kammer. Kommunisterne fik 34000 Stemmer
(c. 1 1/2 %) og 2 Mandater.
I Schweiz var Arbejderbevægelsen længe
ganske overvejende knyttet til den siden 1838
bestaaende demokratiske Grütliverein, og det
1889 stiftede S. naaede først 1905 at faa 2
Medlemmer i Nationalraadet. S. i Schweiz var
under Verdenskrigen ivrig for at genoprette S.’s
internationale Forbindelser for snarest at faa
Krigen afsluttet med en Forstaaelsesfred.
Partiet har i de senere Aar ført en vaklende
Politik over for 2. og 3. Internationale. Aug. 1919
vedtoges det næsten enstemmigt at udmelde sig
af 2. Internationale, men Forslag om
Indmeldelse i 3. Internationale blev forkastet, Partiet
sluttede sig i Marts 1921 til
Wienerinternationale (se ndf.), men efter dennes Overgang til 2.
Internationale 1923 staar S. i Schweiz uden for
de internationale politiske Organisationer. I
den sidste Tid er Partiets Politik blevet mere
moderat, hvilket bl. a. fremgaar af, at Robert
Grimm, der under Krigen deltog i
»Zimmerwaldbevægelsen« (se ndf.), er valgt til
Vicepræsident i Nationalraadet. Partiet har f. T. 43
af Nationalraadets 198 Medlemmer, det 1921
stiftede Kommunistparti har 2 Mandater.
I Italien var Arbejderbevægelsen opr.
nærmest anarkistisk. 1892 stiftedes et
socialdemokratisk Parti, der efterhaanden vandt
stærkt frem. Umiddelbart efter Krigen
mønstrede S. c. 2 Mill. af 5 Mill. Stemmer og
raadede over 158 af 508 Pladser i 2. Kammer. Dets
Styrke under Mussolini’s fascistiske Diktatur
kan vanskelig oplyses, idet man ikke kan
antage, at de under Valgterror 1925 opnaaede
423000 Stemmer (6 %) angiver Partiets
virkelige Styrke. Et maximalistisk S. opnaaede
361000 Stemmer (5 %) og Kommunisterne
268000 Stemmer (4 %).
For Spanien gør lgn. Forhold sig
gældende under Primo de Rivera’s Diktatur; det
1879 stiftede Parti fik 1923 kun 50000 Stemmer.
I Østerrig stiftedes 1889 et
socialdemokratisk Arbejderparti. Partiet er meget stærkt,
det naaede 1923 1,3 Mill. Stemmer (40 %) og
besatte 68 af Nationalraadets 165 Mandater.
Partiet, der raader over 78 af Wiens
Kommunalbestyrelses 120 Mandater, er nær knyttet til
Fagbevægelsen. Kommunisterne (22000 Stemmer
ell. 0,7 %) er uden Bet.
I Ungarn, hvor Reaktionen under
Regeringen Bethlen og Rigsforstander Horthy har
afløst Bela Kun’s Bolschevikdiktatur, forfølges
S. fra Magthavernes Side; under Valgterror —
der er kun undtagelsesvis hemmelig
Afstemning — opnaaede S. 1922 272000 Stemmer og
besatte 24 af Kamrets 245 Mandater.
I Tschekkoslovakiet, hvoraf S. er delt
i nationale Grupper, opnaaede S. i 1920 i alt
2,6 Mill. Stemmer og fik 112 af 2. Kamrets
c. 300 Mandater. I Løbet af Valgperioden
udskiltes et kommunistisk Parti, hvortil sluttede
sig 27 Rigsdagsmænd; de resterende 85 fordelte
sig med 52 til det tschekkoslovakiske, 30 til
det tyske og 3 til det magyariske S. Ved Valget
i Novbr 1925 opnaaede det tschekkoslovakiske
S. 631000 Stemmer (9 %) og fik 29 Mandater,
det tyske S. fik 411000 Stemmer (6 %) og 17
Mandater; Kommunisterne fik 934000 Stemmer
(13 %) og 41 Mandater. Saavel det tyske som
det tschekkoslovakiske S. er tilsluttet 2.
Internationale. Trods Splittelsen er S. en Faktor af
stor politisk Bet., navnlig har det
tschekkoslovakiske S., der siden 1918 har støttet og
deltaget i de tschekkoslovakiske Regeringer, øvet
en meget stor Indflydelse paa Landets sociale
Lovgivning.
I Polen fik det 1892 stiftede polske S. ved
Valgene til 2. Kammer 1922 916000 Stemmer og
besatte 42 af Kamrets 444 Pladser. Der findes
en hel Rk. andre socialdemokratiske Partier,
dannet af de nationale Mindretal, men de er
alle uden Bet. Kommunisterne fik 128000
Stemmer og 2 Mandater. Et demokratisk
»Nationalt Arbejderparti«, der væsentlig har sin
Tilslutning bl. Arbejderne, fik 472000 Stemmer og
18 Mandater.
I Rusland var Arbejderbevægelsen under
det absolutistiske Zardømme henvist til
hemmelige Organisationer, der længe var overvejende
anarkistiske, men ved Aarhundredskiftet ændrer
Bevægelsen i nogen Grad Karakter. Et specielt
russ. Parti er »de socialrevolutionære«, der
navnlig fik Tilslutning fra Bønderne. Partiet,
der stiftedes 1900, ansaa i Modsætning til S. en
kapitalistisk Udvikling af det russ.
Bondesamfund for overflødig, det ansaa det for muligt
uden dette Overgangsled gennem en snarlig,
ved Magt gennemført Konfiskation af Jorden
at afskaffe det absolutistiske System og direkte
naa til et socialistisk Samfund med fælles
Ejendomsret til Jorden. Ruslands S. stiftedes 1898
af Plechanow og Axelrod; de indre
Modsætninger i Partiet traadte afgørende frem allerede
under Partiets Kongres i London 1903. Det
af Lenin førte Flertal (Bolschevikerne) ønskede
en stærk Centralisation til snarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
