Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Socialstatistik - Socialstyrelse - Socialøkonomi - sociere - Societaire - Societas - Societas Jesu - société anonyme - Societet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statistik er dog naturligvis vag, for saa vidt
som næsten al Statistik vedrørende
Samfundsforhold tjener til at belyse de sociale Forhold:
Statistik over Retspleje, over Befolkningens
Fordeling efter Erhverv og over dens Bevægelser,
store Dele af Landbrugs- og Industristatistiken,
Statistik vedrørende Fødsler, Dødsfald og
Vielser o. m. m. henregnes i Alm. ikke til S.,
men er dog af stor Bet. til Belysning af det
sociale Samfunds Tilstande og Bevægelser.
S. er en forholdsvis ny Gren af Statistiken,
idet den officielle europæiske Statistik — efter
at Amerika var gaaet i Spidsen ved Oprettelse
af et arbejdsstatistisk Kontor 1869 — først i
1880’erne begyndte at tage S. op. Før den Tid
var de sociale Forhold navnlig i England søgt
belyst ved offentlige Enqueter, men med den
industrielle Arbejderstabs stadige Vækst blev
de derved frembragte Oplysninger dog ikke af
tilstrækkelig Værdi for Administrationen og
Lovgivningsmagten. Ved de socialstatistiske
Undersøgelser holdt man sig i en lang Aarrække
næsten udelukkende til Arbejderklassens
Forhold, og S. var da d. s. s. Arbejderstatistik.
Herunder faldt bl. a. Arbejdsløn, Arbejdstid,
Fagforeninger, Arbejdsoverenskomster,
Arbejdsløshed, Arbejdskonflikter, den af det offentlige
organiserede ell. dog støttede Socialforsikring,
det offentlige Understøttelsesvæsen m. m. Men
efter at S. har taget en Rk. andre Forhold med
ind under sine Undersøgelser, bl. a. Indkomst-
og Formuefordelingen, Forbrugsstatistik,
Detailprisstatistik, Bolig- og Huslejestatistik, og
desuden i betydelig Grad har udvidet sine tidligere
Undersøgelser til ogsaa at omfatte andre
Befolkningsmasser end den egl. Arbejderklasse
(her i Landet bl. a. Handels- og
Kontormedhjælpernes Lønningsforhold m. v., Lønforhold
m. v. inden for Mejerifaget, Forbrugsstatistik
for Tjenestemænd o. a. Befolkningsklasser), maa
S. nu siges at gaa langt ud over
Arbejderstatistiken, som i en Aarrække var en for S. alm.
Betegnelse.
I Danmark henhører S. under Det
statistiske Departement, der sorterer under
Finansministeriet. Ved Omorganisationen 1895 af
det daværende Statens statistiske Bureau (fra
1913: Det statistiske Departement) blev det
fastsat, at der til Bureauets Arbejdsomraade
bl. a. hørte: »Social Statistik, omfattende
Livsvilkaarene i de forsk. Samfundslag, derunder
Ernærings- og Forbrugsforhold; særlig
Genstand for Behandling er Arbejderforholdene
paa deres forsk. Omraader, Formue- og
Indtægtsforholdene samt Arbejderforsikringen«.
Siden er der fra Departementet udgaaet en Rk.
statistiske Publikationer vedrørende sociale
Forhold; en Fortegnelse herover findes i den
aarligt udkommende: »Statistisk Aarbog«. Trods
S.’s Henlæggelse under Det statistiske
Departement vil man dog ogsaa uden for
Departementets Publikationer finde en Mængde
socialstatistiske Oplysninger, navnlig i Kbhvn’s
Kommunes statistiske Kontors Publikationer og i de
aarlige Beretninger fra de under
Socialministeriet sorterende sociale Institutioner (Arbejds-
og Fabrikstilsynet, Arbejderforsikringsraadet,
Invalideforsikringsfonden og -retten,
Arbejdsdirektoratet og Sygekasseinspektoratet). I
Norge sorterer S. under Det statistiske
Centralbyraa, i Sverige under den Socialministeriet
underlagte Socialstyrelse, der udgiver Afd. S.
i Sveriges officielle Statistik, i England
under et særligt Kontor i Ministry of Labour, i
Tyskland under »Statistisches Reichsamt«.
(Litt.: »Det statistiske Departement
1896—1920« [1920]; Warming, »Haandbog i
Danmarks Statistik« [1913]; »Statistisk Aarbog 1925«
[1925] og »Statistisk Aarbog for Kjøbenhavn,
Frederiksberg og Gentofte Kommuner 1924«
[1925] samt den under Art. »Socialstyrelse«
anførte Litt.).
Sv. N.
Socialstyrelse er en Institution under det
sv. Socialministerium, der har som Opgave at
lede Gennemførelsen af den sociale Lovgivning
og foretage social-statistiske Undersøgelser. De
administrative Opgaver, der er tillagt den sv.
S., udføres i andre Lande af Ministerierne, nu
hyppigst et særligt Socialministerium;
Socialstatistikken, der ogsaa paahviler den sv. S.,
sorterer i nogle Lande under Socialministeriet,
i andre Lande under et centralstatistisk Bureau.
Se i øvrigt Socialministeriet og
Socialstatistik.
Sv. N.
Socialøkonomi, se Nationaløkonomi.
sociere (nylat.), forene, slutte sammen.
Societaire [såsie’tæ.r] (fr.), Medlem af et
Samfund; S. de la Com. française, fast ansat
Skuespiller ved Théâtre français, og som
saadan Medinteressent og delagtig i Bestyrelsen.
Ordningen blev indført af Napoleon under
Felttoget i Rusland 1812 og er ikke siden ophævet.
R. N.
Societas (lat. »Forening«, »Fællesskab«, af
socio, »forener«, »gør fælles«) betegner i rom.
Ret en Kontrakt, ved hvilken to eller flere
Personer (socii) forpligter sig til visse
gensidige Ydelser med et fælles, som Regel
økonomisk, Formaal for Øje. Dette Fællesskab
kunde enten angaa den hele, nuværende og
fremtidige Formue (s. omnium bonorum)
ell. en enkelt Ting, f. Eks. et Jordstykke, en
Slave (s. unius rei) — de to ældste
Societetsformer — ell. en vis vedvarende Forretning
(s. negotionis). Skulde den ene af Parterne kun
bære en Del af Tabet (det saakaldte s.
leonina), forelaa intet s. De gensidige Ydelser kunde
være af ulige Størrelse og af forsk. Art (Ting,
Arbejde). Ligeledes kunde Andelene i Udbytte
og Tab være ulige fastsat. Var intet herom
nærmere bestemt, da havde Deltagerne lige
Andel. Socii stod over for hinanden til Ansvar
efter Maalestokken diligentia quam in suis
rebus, d. v. s. havde at udvise samme Omsorg
som i egne Anliggender. Gensidige Krav
kunde gøres gældende ved Klagen actio pro socio.
S. kunde opløses ved Overenskomst (discensus)
ell. ensidig Tilbagetræden (renuntiatio) og
ophørte ved Død, capitis deminutio, og Konkurs.
(Litt.: Trumpler, »Die Geschichte der
röm. Gesellschaftsformen« [1906]).
C. W. W.
Societas Jesu, se Jesuiterorden.
société anonyme [såsie’te-anå’nim] (fr.),
anonymt Selskab, Selskab med begrænset
Ansvar, se Interessentskab.
Ch. V. N.
Societet (nylat.), Selskab, Samfund, Forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
