Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sociologi - socius - Soconusco - Socorro (se Revilla Gigedo) - Socorro (By) - Sod - Soda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning ogsaa for Tankelivet (Ribot,
Heinrich Maier), bedre Rejsebeskrivelser,
Iagttagelser af Dyrenes Samfundsliv (Espinas,
senere Alverdes) skabte i Forening ny
Forudsætninger for en sociologisk Forskning, der
skulde virkeliggøre Comte’s Program.
Et alm. Detailstudium af
Kulturfænomenerne uden Indarbejden af Resultaterne i noget
filos. e. l. System aabnes af den franske
sociologiske Skole, grundl. af Émile
Durkheim (1858—1917). Durkheim
indleder sammen med M. Mauss (gennem en
Studie over de Vildes Inddeling af
Omverdenens Fænomener, 1903) Forsøget paa at gøre
Erkendelseslæren til en hist. sammenlignende
Videnskab. L. Lévy-Bruhl’s herhenhørende
Arbejder har vundet Navnkundighed og affødt
tilsvarende Forsøg for den antikke Kulturs
Vedk. (Cornford, Svend Ranulf).
Arbejdet er endnu i sin Vorden, men berettiger
til at anse S.’s Indtræden bl. de positive
Videnskaber for fuldbyrdet. (Litt.: Oversigt:
P. Barth, »Die Philosophie der Geschichte
als S.«, I [1897]. Principper:
Durkheim, Règles de la Méthode soc. [6. Udg.
1912]; S. et Philosophie [1924]; Bouglé,
Qu’est ce que la S.? [4. Udg. 1921]; Guide de
l’Étudiant en S. [1921]; L’Année Sociologique
[1898—1913, genoptaget 1925 under Mauss,
den fr. Skoles Organ]; »Vierteljahrsschrift für
Philosophie und S.«; »Zeitschrift für
Völkerpsychologie und S.«; »Jahrbuch für S.«).
Sv. N.
socius (lat.). Forbundsfælle, Kompagnon.
Soconusco [såkå’nuskå], se San Benito.
Socorro [så’kår.å], se Revilla Gigedo.
Socorro [så’kår.å], Nuestra Señora de
S., By ved Rio Suarez i Colombias
Østcordillere, 1255 m o. H., Fabrikation af Sukker,
Slraahatté og Lervarer, 20000 Indb.
M. V.
Sod, se Kønrøg.
Soda, Betegnelse for det vandholdige
Natriumkarbonat, kulsurt Natron,
forekommer i Naturen opløst i forsk. Kilder og
Søer og udskilles af disse ved Vandets
Fordampning, navnlig sammen med surt
Natriumkarbonat (»Natriumbikarbonat«) under Navn af
Trona ell. Urao, sædvanlig i Form af meget
urene Krystaller. Saadanne naturlige
Forekomster ved de ægypt. Søer har været benyttede
allerede i Oldtiden, og endnu leverer de mellem
Nilen og den libyske Ørken liggende Søer en
betydelig Mængde Trona. Lgn., mere ell. mindre
uren S. udskilles ogsaa i den varme Aarstid ved
Kysterne af det kaspiske Hav, ved den
armeniske Flod Jerash og ved talrige Sodasøer i
Troperne. Særlig rig paa S. er Owens Lake i
California, hvis Vand, foruden andre Natriumsalte,
indeholder c. 40 Mill. t S. Fabrikmæssig
fremstilles S. paa forsk. Maade, og denne Industri
udgør en af de største og vigtigste af alle kem.
Industrier. En Del faas som nævnt fra de
naturlige Forekomster, idet man undertiden
særlig kalder den ægyptiske S. for Trona ell.
Rochetta, den kolumbiske Urao, den
argentinske Ccollpa, den ungarske Szekso og
den armeniske Jerash- ell. Araxessoda.
Disse forsk. Produkter er meget urene, idet de
ofte kun indeholder c. 33 % S. og i øvrigt
navnlig Natriumsulfat og Natriumklorid. Ved
Forbrænding af forsk. Strandplanter omdannes
de i disse værende Natriumsalte ved Glødning
sammen med Kullet til S., og paa denne Maade
fremstilledes tidligere i betydelig Mængde, nu
kun ganske underordnet, noget S., f. Eks. den
sp. Barilla ell. Alicante-S., den
sydfranske Salicor, den nordfranske Varec
og den skotske Kelp, der nutildags væsentlig
kun har Bet. ved Fremstillingen af Jod. Da
disse Fremstillingsmaader ved Slutn. af 18.
Aarh. begyndte at vise sig utilstrækkelige,
opfandt Franskmanden Leblanc 1791 en
Fremgangsmaade til Fremstilling af S. af Kogsalt,
og denne Fremgangsmaade holdt sig derefter i
Hovedsagen uforandret og eneraadende indtil
1866, da Solvay indførte en endnu billigere
Fremstillingsmaade, der i Beg. langsomt, men
senere med stor Hurtighed delvis har fortrængt
Leblanc-Metoden. Leblanc-S. fremstilles paa
den Maade, at Kogsalt behandles med
Svovlsyre ell. med en Blanding af Svovlsyrling, Luft
og Vand, hvorved dannes Natriumsulfat og
Klorbrinte, som oparbejdes til Saltsyre. Sulfatet
sammensmeltes derpaa med Kul og
Kalciumkarbonat, hvorved dannes Kalciumsulfid og
Natriumkarbonat. Den smeltede Masse, den
saakaldte Raasoda, udludes med Vand,
hvorved S. gaar i Opløsning, medens Kalciumsulfid,
Kul og forsk. Urenheder forbliver uopløste. Ved
Afkøling af Opløsningen faas da den saakaldte
Krystalsoda. Oftest bliver Luden
nutildags først renset for forsk. Urenheder og
derpaa indkogt saa stærkt, at der udskiller sig et
Natriumkarbonat med kun eet Molecule
Krystalvand, som derpaa afvandes fuldstændig ved
Ophedning, hvorefter Produktet gaar i Handelen
under Navn af kalcineret, vandfri S.
med et Indhold af indtil 99 % Natriumkarbonat,
undertiden dog betydelig mindre. Moderluden
benyttes igen til Udludning af Raasoda, indtil
den er bleven for uren, hvorefter den
oparbejdes til en urenere og billigere Sekundasoda, der
navnlig benyttes i Sæbefabrikationen. De
saakaldte Sodarester, ɔ: de uopløselige
Stoffer, som bliver tilbage ved Raasodaens
Udludning, og som danner et meget besværligt Affald
ved Fabrikationen, oparbejdes paa forsk.
Maade, idet man dels udvinder Svovlet, dels
Natriumthiosulfat og dels Natriumsulfid. En Del
af den opr. Raasodalud oparbejdes ogsaa til
Natriumhydroxyd. Solvaysoda ell.,
som den efter den i Fabrikationen benyttede
Ammoniak ogsaa kaldes, Ammoniaksoda
fremstilles paa den Maade, at man i en mættet
Kogsaltopløsning indleder Ammoniak og
Kulsyre, hvorved Kogsaltet omsætter sig med det
dannede Ammoniumkarbonat under Dannelse af
Ammoniumklorid og surt Natriumkarbonat, som
er tungopløseligt, og som efter at være skilt fra
Opløsningen ophedes, hvorved det afgiver noget
af sin Kulsyre, saaledes at der dannes
Natriumkarbonat. Den ved Ophedningen frigjorte
Kulsyre benyttes igen i Fabrikationen, medens den
øvrige Del af den Kulsyre, som udkræves,
fremstilles ved Brænding af Kalksten, hvorved tillige
faas brændt Kalk, som atter benyttes til
Fremstilling af Ammoniak af Ammoniumklorid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
