Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie Amalie - Sofie Dorothea - Sofie Hedevig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knyttet til, Hertug Johan Frederik af
Hannover, viste stærke enevældige Lyster, og det
viste sig ogsaa snart, at S. A.’s Tilbøjeligheder
gik i samme Retning. Nogen dybere Sympati
har der næppe
været mellem
Ægtefællerne,
dertil var
Alders- og
Karakterforskellen for stor,
men hun fik
tidlig stor
Indflydelse paa
sin tavse
Gemal. Hun saa
med Mistillid
paa den gamle
danske Adel,
og denne med
ikke mindre
paa hende.
Hun gjorde,
hvad hun
kunde, for at ophidse Kongen mod Korfitz
Ulfeldt; en medvirkende Grund hertil var
ogsaa det stærke Nag, som hun havde fattet til
Leonora Christina. Siden hørte hun til dem,
der var ivrigst for Krigen med Sverige, og
maa bære en ikke ringe Del af Ansvaret for
den ulykkelige Krigserklæring. Under Kbhvn’s
Belejring fik hun rig Lejlighed til at vise, at
hun ikke savnede personligt Mod, og færdedes
idelig til Hest paa Voldene for at opmuntre
Forsvarerne. I den efter Krigens Slutning
paafølgende Statsforandring har hun utvivlsomt
ogsaa spillet en betydelig Rolle; hun har sikkert
været indviet i Sammensværgelsen fra første
Færd af og bidraget stærkt til at drive Kongen
frem i enevældig Retning. Som enevældig
Dronning benyttede hun i høj Grad sin Magt til at
tilfredsstille sit personlige Fjendskab, saaledes
navnlig over for Kaj Lykke og Leonora
Christina, men hendes politiske Indflydelse blev
snarere mindre efter 1660. Hun tog levende Del
i de Intrigekampe ved Hoffet, hvorpaa
Enevældens første Tiaar var saa rigt, og støttede
særlig Hannibal Sehested; derimod blev
Forholdet mellem hende og Christoffer Gabel snart
spændt. Gabel’s Udnævnelse til Statholder i
Kbhvn 1664 var et stort Nederlag for hende.
I kulturhistorisk Henseende har S. A. haft
stor Bet. Den Indtrængen af fr. Aand og fr.
Sæder, som allerede tidligere var begyndt, fik
ved hendes Eksempel et stærkt Stød fremad.
Hun forskrev sine Dragter fra Paris og
indrettede sine talrige Hoffester efter fr. Mønster
med Balletter, med mytologiske Fremstillinger
og Scener af Land- og Hyrdelivet. Hun
optraadte selv i disse og udfoldede stor Pragt.
En af hendes Hovedfornøjelser var Jagten, og
ved sine Fester optraadte hun med særlig
Forkærlighed som Jagtens Gudinde. Alt dette slugte
store Summer, og hun havde sin store Skyld i
Landets daarlige finansielle Tilstand. Hendes
pragtfulde Byggeforetagender paa Hørsholm,
som hun havde faaet efter Korfits Ulfeldt’s
Fald, paa Dronninggaard og i Kbhvn, hvor hun
byggede »Sofie Amalienborg« i den af hende
anlagte pragtfulde fr. Have, slugte ogsaa
betydelige Summer.
Efter Frederik III’s Død boede hun for det
meste paa sit Livgedingsslot Nykjøbing paa
Falster, hvortil hørte alt Krongodset paa
Lolland og Falster; tillige havde hun Maribo
Kloster, Hørsholm og Dronninggaard. Med
hendes politiske Indflydelse var det nu i det
væsentlige forbi. Hun havde haabet at kunne
beherske Sønnen, men han blev snart ked af
hendes Formaninger og Raad. Hun søgte dog,
saa godt hun kunde, at deltage i Intrigespillet
ved Hoffet og begunstigede særlig Griffenfeld
for ved hans Hjælp at sætte sine Ønsker
igennem. Hendes Yndlingsplan var at faa den
yngste Datter Ulrikke Eleonore gift med den sv.
Konge Karl XI. Krigen med Sverige og siden
Griffenfeld’s Fald kom hende derfor meget
ubelejligt. 1680 opnaaede hun dog at se det sv.
Ægteskab fuldbyrdet. (Litt.: Fridericia,
»Adelsvældens sidste Dage«).
L. L.
 |
| Dronning Sofie Amalie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
