Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 890 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sogneraad - Sogneraadskreds - Sognerejser - Sognerytter - Sognestævne - Sognevej - Sognevidne - Sogn og Fjordane - Sognsvandet - Sohag - Sohair - Soham - Sohar (Skrifter) - Sohar (By) - Sohl - Sohlberg, Harald Oscar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sogneraad kaldes siden Landkommunallov
6. Juli 1867 Kommunalbestyrelsen i en
Sognekommune, se Kommunestyrelse.

Sogneraadskreds, se Sognekommune.

Sognerejser, d. s. s. Sognekørsler (s. d.).

Sognerytter, se Ryttergods.

Sognestævne, se Sogn. Den nuv.
Benævnelse er Kirkestævne (s. d.).

Sognevej. Herved forstodes tidligere en
Vej, som førte til den for Sognet fælles Kirke
(en saadan Vej kaldtes ogsaa særlig for
Kirkevej) ell. fra Kirken til det Sted, hvor Præst og
Degn boede. I Nutiden bruges S. i Alm. om
alle offentlige Biveje paa Landet, fordi disse
vedligeholdes af Sognekommunerne.
Modsætningen bliver da Landevejene, der vedligeholdes af
Amtskommunerne og af denne Grund ogsaa
undertiden kaldes Amtsveje.
P. J. J.

Sognevidne, se Sogn og Nabovidner.

Sogn og Fjordane, Fylke (tidligere
Nordre Bergenshus Amt), 18472,8 km² med
(1920) 90114 Indb., altsaa c. 5 pr. km², ligger
omkr. de store Fjorde Nordfjord og
Sognefjorden med deres Forgreninger, i V. grænser det
mod Atlanterhavet, i Ø. grænser det til
Jotunheimen og Filefjeld, i N. til Sunnmørealperne og
i Syd til Vosshalvøens Fjelde. Store Dele af
Fylkets Østparti er opfyldt af Justedalsbræen.
Fylket hører til Landets mest besøgte Turiststrøg.
Man behøver bare at nævne Flaamsdalen,
Lærdal, Fjærlandsfjord, Balestrand, Loen, Olden og
Stryn. Partiet mod Havet er opspaltet i en
Række trange Fjorde. Fra Lærdal ved
Sognefjordens Bund fører Hovedvej over Filefjeld til
Valdres med en Sidevej over Hemsedal til
Hallingdal. Fra indre Nordfjord fører Hovedvej
gennem Skjaak og Lom til Gudbrandsdalen.
Gennem Flaamsdalen gaar Vej til Myrdal
Station paa Bergensbanen. Her er besluttet anlagt
Jernbane, som nu (1926) er under Bygning.
Fylkets vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Fædrift,
Frugtavl samt Fiskeri. Industrivirksomheden og
Turisttrafikken har voksende Bet. Af Arealet er
441,3 km² Ager og Eng, 2041,9 km² er Skov,
væsentlig Løvskov, 656,8 km² er Ferskvand; Resten
er Snaufjeld, evig Is og Sne. Der er en betydelig
Heste- og Fæavl. 1912 opgaves der at være 10952
Heste, 83924 Storfæ, 122264 Faar, 44327 Geder,
7709 Svin, 34882 Høns. I den senere Tid har der
været drevet en Del Tobaksavl i Indre og
Midtre Sogn, Det samlede Udbytte af
Fiskerierne opgives (1918) til 7314456 Kr., deraf falder
3628960 Kr. paa Skreifisket og 294075 paa
Laksefisket. Ved Vadheim og Høyanger er der
storindustriel Virksomhed. I alt var der 1920 165
industrielle Bedrifter med 1402 Arbejdere.
Fylket har en Vandkraft paa 1,4 Mill. H. K.,
hvoraf Staten ejer 28000 H. K. Antagen Formue 1924
var 170,2 Mill. Kr. og Indtægt 41,6 Mill. Kr. 1920
var der 31 Sparebanker med en samlet
Forvaltningskapital paa 51,6 Mill. Kr. Fylket
bestaar af 37 Herreder. Der er ingen Byer inden
Fylket, men Ladestedet Florø og Strandstedet
Moldøen. I gejstlig Henseende hører det til
Bjørgvin Bispedømme (før Bergens Stift); i
militær til 4. Division. Fylket vælger 5
Stortingsrepræsentanter. Fylkesmanden bor i Leikanger.
Fylket omfatter Sorenskriverierne: Indre Sogn,
Ytre Sogn tilhørende Sogn Politidistrikt, og
Nordfjord, Sunnfjord Sorenskriveri tilhørende
Fjordane Politidistrikt (Litt.: A. Helland:
»Nordre Bergenshus amt«, I, II [Oslo 1901],
»Norges land og folk«, XIV).
M. H.

Sognsvandet, V. Aker Herred, Akershus
Fylke, ligger 2 km N. f. Oslo, mellem
Vettakollen og Maridalsvandet. Det ligger i
naturskønne Omgivelser 182 m o. H. Det er c. 1 km
langt i N.—S. og 1/2 km bredt. Vandet har
Afløb gennem en Bæk, som inden Bygrænsen
kaldes Frognerbækken og løber gennem
Frognerparken, hvor der er en Rk. smaa Fald. Den
falder ud i Frognerkilen. Hovedvej fører op til
Vandet, som er et yndet Udflugtssted for
Hovedstadens Befolkning. Ved denne Vej ligger
det nye Stadion.
M. H.

Sohag, ægypt. By, Hovedstad i Prov. Girgeh,
omtr. 100 km S. f. Siut (Assiut) og 60 Km N. f.
det gl Abydos, paa Nilens vestlige Bred; 14000
Indb. En Kanal bøjer her af fra Nilen for ved
Siut atter at forene sig med Hovedløbet. V. f. S.
paa Ørkenens Rand ligger et gammelt
koptisk Kloster, Dêr-el-abjad, »det hvide Kloster«,
grundlagt af Schenute, den berømteste
Munkeleder i den gamle koptiske Kirke, med en højst
interessant Kirke, senest fra 5. Aarh. 6 km mod
NV. ligger Dêr-el-akhmar, »det røde Kloster«,
ligeledes et koptisk Kloster med en gammel
Kirke.
(V. S.). H. O. L.

Sohair, d. s. s. Zuhair.

Soham [’so_nəm], By i det sydøstlige
England, Cambridgeshire, en Landstad 20 km NØ. f.
Cambridge i Fendistriktet (Fens). Har udstrakt
Dyrkning af Haveurter og betydelig Handel med
Kvæg. (1901) 4230 Indb.
M. H-n.

Sohar (Zohar) (hebr.), »Lysglans«, Navn
paa et af Hovedskrifterne for Kabbala (s. d.).
En Del af S. oversattes 1534 til Latin af den
ital. Jøde Baruch. (Litt.: H. Joel, »Die
Religionsphilosophie des S.« [Leipzig 1849]; A.
Jellinek, »Moses ben Schemtob de Leon und
sein Verhältniss zum S.« [Leipzig 1851]; E.
Bischoff, »Die Elemente der Kabbala« I
[Berlinf 1913]).
J. P.

Sohar, By i det sydøstlige Arabien, Sultanatet
Oman, ligger ved Kysten af det indopersiske Hav
og har c. 5000 Indb.
M. V.

Sohl [zo.l] (ung. Zolyom), tidligere ung.
Komitat, beliggende i Karpaterne i den vestlige
Del af Slovakiet, hører nu til det XVIII,
tschekkoslovakiske Dept (Župa), Zvolen.
O. K.

Sohlberg [’so.lbærg], Harald Oscar,
norsk Maler, f. 29. Novbr 1869 i Oslo. Han
gennemgik den kgl. norske Tegneskole, hvor han
fik en grundlæggende Tegneundervisning, og
efter et Studieophold hos Maleren Sven
Jørgensen i Slagen rejste han til Kbhvn, hvor han
opholdt sig et halvt Aar (1891—92) og en kortere
Tid arbejdede paa Zahrtmann’s Atelier,
hvorefter han vendte hjem og 1894 paa Statens
Kunstudstilling udstillede sit 1893 malede
Billede »Aftenglød«, der vakte megen Opsigt ved
den intense Kraft, hvormed det enkle Motiv var
behandlet, og straks blev indkøbt til
Kunstmuseet i Oslo. Med Houen’s Stipendium opholdt
han sig 1895—96 i Paris og 1896—97 i Weimar.
I Paris studerede han paa egen Haand, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>