Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sol (den rom. Solgud) - Sol (se Solmisation) - Sol (Sølvmønt) - Sol (Holde op for Sol og Maane) - Sola, José Comas - Solaar - sola fide - Solamaatter - solamen miseris socios habuisse malorum - Solanaceæ (Natskyggefamilien) - Solanaceæ (Til Bladgrupper paa Friland) - Solanin - Solano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere Bet. Det fortaltes, at S. havde forudset
Cæsar’s Mord og derfor Dagen forud havde
været formørket fra den sjette Dagtime. Paa og
efter denne Tid tænktes S. altid i Lighed med
Helios, som en ung Mand, hvis Hoved er
omgivet af Straaleglans, og som med Firspand
kører hen over Himlen. Saaledes ses han
navnlig ofte paa Mønter fra den ældre Kejsertid.
Ud fra Forestillingen om, at S. ser alt det, som
ellers skjuler sig, navnlig Forbrydelse og
Overgreb, bliver det en ret alm. Skik, at Gravmæler
o. l. stilles under hans Værn. Idet tillige Lyset
og S. bliver opfattede som hjælpende, rene og
frigørende Magter, udvikler sig mod Oldtidens
Slutning en vidt udbredt Soldyrkelse (s.
d.) af mere almen Karakter. Oftere
sammenblandes Dyrkelsen med andre Guddommes
Dyrkelse, saaledes allerede i 2. Aarh. med Baal,
senere med Mithras. Under Heliogabal’s
korte Kejserdømme (218—22) fik Soldyrkelsen
en særlig Form; han indførte fra Emesa den
syriske Guddom Elagabal’s Symbol, en
»himmelfalden« sort Sten, og gjorde denne
Solguds Dyrkelse til den mest ansete.
H. A. K.
Sol, i de romanske Sprog Benævnelsen paa
Noden g (se Solmisation).
Sol, Sølvmønt i Peru = 100 Centavos,
indeholder 25 gr 9/10 fint Sølv.
Th. O.
Sol. Holde op for Sol og Maane;
samme Leg som Bro, Bro, Brille.
Fr. K.
Sola [’såla], José Comas, sp. Astronom, f.
19. Decbr 1868 i Barcelona. Siden 1903 har han
været Direktør for den astronomiske Afdeling
af Observatoriet Fabra, som er tilsluttet
Akademiet i Barcelona. Fra 1910 har han været
Formand i Société astronomique d’Espagne et
Amerique. S. har studeret Mars’ og Juppiter’s
Overflade, spec. den røde Plet paa Juppiter,
og har i talrige Afh., dels i Observatoriets
Publikationer, dels i Fagtidsskrifter, publiceret sine
Undersøgelser over Solen, Stjernernes
Egenbevægelse, Dobbeltstjerner, Stjernestrømme og
den indre Bevægelse i Stjernehobe; han har
konstrueret enkelte Instrumenter i dette
Øjemed. S. har opdaget Smaaplaneterne Hispania
(804), Alphonsina (925), Barcelona (945),
Amelia (986) samt 1028, som endnu ikke har faaet
noget Navn, foruden enkelte andre, som er for
usikkert observeret, til at deres Bane har
kunnet bestemmes. Han har ogsaa drevet seismiske
Studier og i Fagtidsskrifter offentliggjort
talrige Meddelelser fra dette Omraade.
J. Fr. S.
Solaar, den Tid, hvori Solen tilsyneladende
gør et Omløb om Jorden, altsaa den Tid, hvori
Jorden i Virkeligheden gaar en Gang rundt om
Solen. Se for øvrigt Aar.
J. Fr. S.
sola fide (lat.), »Ved Troen alene«, en
Betegnelse, som er blevet en Slags Løsen for
Reformationens Hovedtanke m. H. t.
Frelsesvejen, i Modsætning til den kat.
Semipelagianisme, der stadig lod Menneskets Gerninger
spille en Rolle ved Siden af Troen. Betegnelsen
er hentet fra Rom. 3, 28, hvor Luther i sin
Overs. efter Ordet Tro indskød »alene«.
A. Th. J.
Solamaatter er Træuldsmaatter, der bruges
som Mørtelbærere ved Fremstilling af Vægge
og Lofter og erstatter Forskallingsbrædder og
Rørvæv. De fremstilles af Affaldstræ
(Topender, Brænde), der i Form af 50 cm lange
Stammestykker, 10—30 cm i Diameter,
omdannes til Træuld paa en Høvlemaskine og
sammenspindes til en c. 12 mm tyk Snor omkring
en Staaltraadssjæl. Af Snoren fremstilles paa
en Vævemaskine Maatter, der sælges i 2,5 m
brede Ruller og vejer 1,5—1,8 kg/m2. Ved
Fremstilling af Mellemvægge udspændes Maatten
mellem Træstolper, og Mørtelen udkastes ikke,
men trækkes paa med et Trækkebræt; ved
Fremstilling af Lofter spændes Maatten ud
under Bjælkerne og udstøbes fra oven under
Benyttelse af en flyttelig Forskalling.
E. Su.
solamen miseris socios habuisse
malorum (lat.), »det er en Trøst for de Ulykkelige
at have haft Lidelsesfæller«.
H. H. R.
Solanaceæ, se Natskyggefamilien.
Solanaceæ. Til Bladgrupper paa Friland
anvendes S. atropurpureum, mørkerøde Blade, S.
laciniatum, fligede Blade, S. marginatum, paa
Undersiden hvidfiltede Blade, S. robustum og S.
Warscewizii, store tornede Blade. De formeres
ved Frø, saaet i Febr paa Undervarme. Efter
at være priklede, omplantede og afhærdede
udplantes de paa Blivestedet sidst i Maj. Som
Prydfrugtplanter dyrkes S. capsicastrum i
Koldhus for sine smukke røde Frugters Skyld. Frøet
saas i Febr i Skaale i Formeringsbedet. Efter
at være priklede og omplantede sættes de i 12—15
cm’s Potter i Maj. Planterne anbringes i en
halvvarm Bænk, hvor de passes med rigelig
Luft og Vanding, fra Tid til anden med
flydende Gødning. S. melongena med store,
hængende hvide Bær og Varieteter med røde ell.
violette Frugter. Frøet saas om Foraaret,
Planterne prikles og omplantes, naar de har fyldt
Potten med Rødder. De holdes stadig paa
Undervarme med rigelig Luft og let Skygge.
Frugterne vil være udviklede tidligere eller senere
paa Eftersommeren, efter som Frøet saas først
ell. sidst paa Foraaret. S. jasminoides o. fl. er
blomstrende Buske, der dyrkes, om end
sjældnere, udplantet i Koldhus; de formeres ved
Stiklinger.
(L. H.). P. F.
Solanin, C52H98NO18,4 1/2 H2O, et i forskellige
Solanumarter forekommende Glyko-Alkaloid,
der kan fremstilles af Kartoffelspirer. Det
danner smaa naaleformede Krystaller, der smager
bittert og brændende. S. er klartopløseligt i
fortyndet Saltsyre og i 85 % Alkohol, derimod
tungere opløseligt i absolut Alkohol og i Æter,
næsten uopløseligt i Kloroform, Petroleumsæter
og Benzol. S. er en svag Base, som ved
Indvirkning af fortyndede Syrer spaltes i en
Sukkerart og en ny Base Solanidin, C40H61NO2,
idet der samtidig udtræder Vand. S., der findes
i Næringsmidlet Kartofler, virker ikke giftigt i
Fordøjelsessystemet, men kan lamme
Aandedrætscentrene og hæmolysere Blodet. Særlig
Interesse har det faaet, da den amerik.
Forsker J. Loeb paaviste, at S. kan paavirke
ubefrugtede Æg saaledes, at de udvikles uden
videre Befrugtning. Levedygtige Frøer og
Insektlarver er udviklede paa denne Maade.
(O. C.). S. P.
Solano [så’lanå] er en fra det sydlige Spanien,
særlig Sevilla og Cadiz, kendt Vind, der ligner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
