Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solon - Solon, Louis Marc - Soloner - Solorden - Solothurn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde gjort, opkastede sig til Enehersker. I
den flg. Tid betragtede man ham som
Grundlægger af Demokratiet i Athen, som rigtignok
senere fik en langt videre Udvikling. I ethvert
Tilfælde kom hans Love til at danne
Grundlaget for hele Athens senere Lovgivning. S. selv
skal efter Lovgivningens Gennemførelse have
begivet sig paa en længere Rejse, bl. a. til
Ægypten.
S.’s digteriske Virksomhed hænger nøje
sammen med hans politiske. Hans Digte, som for
største Delen var i elegisk Form, til Dels dog
ogsaa i iambisk ell. trochæisk, stammer dels
fra Tiden før hans Lovgivning og har da til
Formaal at agitere for Reformerne, dels fra
den senere Tid, da han forsvarer sin
Virksomhed mod de Angreb, der fra forsk. Sider
rettedes mod den, og roser sig af de store
Resultater, som han havde opnaaet. Af politisk
Indhold var ogsaa et Digt, hvori han opfordrede
sine Landsmænd til at gaa i Krig for at erobre
Øen Salamis. Dette Digt og den Kamp, som
stod i Forbindelse hermed, har man i Reglen
henlagt til S.’s Ungdom, men i nyere Tid er
den Formodning bleven fremsat, at det tilhører
Tiden efter hans Lovgivning, da Peisistratos
følte Athenerne i Kampen om Salamis.
Endelig skrev S. ogsaa Digte af mere alm.
ræsonnerende Indhold, hvori han fremsætter dybt
alvorlige Advarsler mod Overmodet, som
tidligere ell. senere nedkalder Gudernes Straf over
Menneskene. Af disse Digte er der bevaret
talrige større ell. mindre Brudstykker, som er
udgivne af Bergk i Poetæ lyrici græci, II. S.’s
Levned er i Oldtiden beskrevet af Plutarch,
hans politiske Virksomhed fyldigst omtalt af
Aristoteles i Skriftet om Athens Statsforfatning.
H. H. R.
Solon [så’lå], Louis Marc, fr. Kunstner,
f. 1835 i Montauban. Han studerede i Paris i
Boisbaudran’s Atelier, følte sig tidlig dragen til
den dekorative Kunst, samtidig med at han
lagde sig efter Raderekunsten, og blev knyttet
til Sèvres-Fabrikken, men, tog 1870 til England.
Her blev han udpræget China-man, slog sig ned
i Stoke-upon-Trent (Messrs Minton’s), og viede
eng. Kunsthaandværk sine mange Ideer og sin
betydelige tekn. Kunnen. Han har skrevet The
art ofjhe old english potter.
A. Hk.
Soloner, se Mantshuriet.
Solorden, 1) Persisk Sol- og
Løveorden, stiftet 1808, 5 Klasser. Dekorationen,
en Stjerne med fra 8 til 5 Straaler — alt efter
Graderne — bæres i blaat, rødt og hvidt Baand
af Perserne, i grønt af Udlændinge; 2)
argentinsk S. Ordenstegnet: en Guldmedaille,
hvorpaa Solen omgiven af en Laurbærkrans.
Solothurn [’zo.lotornl (fr. Soleure),
Kanton i den nordvestlige Del af Schweiz, grænser
mod Nord til Baselland, mod Øst til Aargau og
mod Syd og Vest til Bern. Foruden dette
sammenhængende Omraade har S. 3 Exklaver,
Steinhof i Kanton Bern, Klein-Lützel mellem
Bern og Alsace samt Leimenthal mellem Bern,
Baselland og Alsace. Arealet er 791 km2 med
(1920) 130617 Indb. ell. 165 pr km2. Gennem S.
gaar fra SV. til NØ. 5 parallelle Kæder af
Jurabjergene. Den sydligste, der hæver sig
umiddelbart op fra venstre Aarebred, bærer
Kantonets højeste Punkter Hasenmatt (1448 m),
Weissenstein (1294 m) og Röthifluh (1399 m),
hvilken sidste er kendt for sin pragtfulde
Udsigt. De nordlige Kæder har ingen betydeligere
Højder. S. f. Bjergene tilhører Landet den
schweiziske Højslette og har gennemgaaende en
bølgeformet Overflade. Her træffes dog
parallelt med Jura et Par Højdedrag, Bucheggberg
(671 m) og Born (519 m). De nordlige Egne
afvandes af Birs, og de sydlige gennemstrømmes
af Aare, der her optager Emme og Dünnern.
Klimaet varierer en Del efter Højde og
Beliggenhed. Bjergegnene er barske i
Sammenligning med Aares Bassin, hvor til Gengæld
Taager er hyppige til alle Aarstider. Paa
halvtredie Tusind Franskmænd og lige saa mange
Italienere nær er Befolkningen tysktalende. 2/3
er katolsk og 1/3 protestantisk. Oplysningen
staar særdeles højt. Agerbruget drives godt, og
S. er et af de faa schweiziske Kantoner, der
producerer mere Korn, end de forbruger.
Jorden er frugtbar, og af Arealet er 91 km2
Agerland, 106 km2 Alpegræsgange, 295 km2 Skov
og 11 km2 Vinland. Foruden Korn udføres
Frugter og Tømmer. Kvægbestanden udgjorde (1921)
4730 Heste, 40237 Stkr Hornkvæg, 2883 Faar,
6137 Geder, 19022 Svin. Kunstig Fiskeavl med
Foreller drives i temmelig stor Maalestok. Af
Mineraler faas en udmærket Kalksten
(Solothurner Marmor) fra Jura samt Gips, Møllesten,
Sandsten og Mergel. Desuden nævnes
Svovlkilderne ved Lostorf samt det svovl- og saltsure
Attizholzbad, der var kendt allerede i
Romertiden. Haandværk og Industri sysselsætter 57
% af Befolkningen. Alene Urmageriet ernærer
13000 Mennesker, og yderligere findes
Maskinfabrikker, Jernstøberier samt Tilvirkning af
Papir, Træmasse, Tobak, Cikorie, Kamme, Fodtøj,
Karbid, Silke- og Uldvarer. Handelen fremmes
ved fl. Baner, af hvilke de til Basel er de
vigtigste. Gennem Jura fører Passene Øvre- og
Nedrehauenstein samt Paszwang. S.’s
Forfatning, der skriver sig fra 1887, er
demokratisk-repræsentativ med Referendum. Lovgivende
Myndighed er Kantonomraadet, som har 130
Medlemmer; udøvende Magt har et
Regeringsraad paa 5 Medlemmer, der vælges for 4 Aar
ad Gangen; den dømmende Myndighed udøves
af en Overret samt en Kassations- og
Appellationsret. Stadens Budget balancerer med
henved 11,5 Mill. frc. S. deles i 10 Distrikter. I
gejstlig Henseende hører Katolikkerne i S. til
Bispedømmet Basel og Lugano, hvis Bispesæde
er Byen S., og Protestanterne slutter sig til
den Bern’ske Landskirke. I militær Henseende
hører S. til 5. schweiziske Division. Vaabenet
er et af hvidt og rødt tværdelt Skjold.
Hovedstaden S. (lat. Salodurum) ligger 29
km NNØ. f. Bern ved Aare. (1920) 13065 Indb.
Byen har en henrivende Beliggenhed ved
Foden af Jura og paa begge Sider af Aare; men
meget af dens maleriske Præg er gaaet tabt
ved Nedrivningen af de gl. Volde. Af
Bygninger fremhæves St-Ursus-Katedralen, der
opførtes 1762—73 i St f. en ældre Kirke fra 1050;
den blev 1828 Domkirke for Bispedømmet
Basel. Endvidere nævnes 4 Klostre, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
