Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solskinsmaaler - Solskive - Solskiven - Solsona - Solsort - Solspektrum - Solsprængning - Solsten - Solstik - Solstitialpunkt - Solstitium - Solstraalefortællinger - Solstraaleøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pr cm2), registrerer denne S. ikke alt Solskin,
f. Eks. maa Solen ved en i øvrigt fri Horisont
have en vis Højde derover, forsk. efter det
underliggende Terrain (Hav ell. Land), for at
der skal fremkomme et Spor. — I øvrigt findes
en af Maurer bygget S. efter samme
Princip, men af større Nøjagtighed og Følsomhed
(1,5 Gramkalorier i Min. pr cm2), ligesom man
ogsaa har anvendt lysfølsomt Papir til
saadanne Instrumenter (Jordan’s S.).
H.-P.
Solskive er et Apparat til at bestemme
Tiden efter Solen ved Hjælp af Retningen af den
Skygge, en i Meridianen anbragt og parallelt
med Verdensaksen opstillet Stang kaster.
Skyggen forestiller Solens Deklinationscirkel, hvis
Stilling bestemmer Solens Timevinkel. Den
simpleste S. er den ækvatoriale, men den
er den vanskeligste at opstille. Den bestaar af
en cirkelformet Skive, som er inddelt i 24 lige
store Dele; disse forestiller Timer. Gennem
Skivens Centrum gaar en retliniet Stift, der
staar lodret paa Cirklens Plan. Stiften skal
stilles i Meridianen parallelt med Himmelaksen,
altsaa med en Hældning mod Horisonten lig
Stedets Bredde; Inddelingens Nulpunkt
anbringes ogsaa i Meridianen, saaledes at det falder
paa Skivens nederste Punkt. Under Solskin
kaster Stiften Skygge paa Skiven. Er Solen paa
samme Side af Ækvator som Stedet, falder
Skyggen paa Skivens øvre Flade; er Solen paa
den anden Side af Ækvator, vil Skyggen falde
paa Skivens nedre Flade. Er denne S. rigtig
opstillet og inddelt, aflæser man direkte
Klokkeslættet efter sand Soltid og kan ved Hjælp af
Almanakken finde, hvad Klokken i samme
Øjeblik skal være. I St f. denne S. bruges den
horisontale og vertikale, som har
større Stabilitet og er lettere at opstille. Den
horisontale S. bestaar af en plan horisontal
Skive, hvorpaa man har anbragt en retvinklet
vertikal Plade saaledes, at den ene Katete
falder sammen med Middagslinien, og
Hypotenusen peger mod Verdenspolen; Vinklen ret
over for den Katete, som staar lodret, maa
altsaa være lig Stedets Bredde. Den Skygge,
som Hypotenusen kaster, er Solens
Deklinationscirkel, men da den ikke træffer Ækvator,
men Horisonten, kan den horisontale Skive
ikke inddeles i 24 lige store Dele, men man
maa særskilt beregne Retningen af Skyggen ell.
Delstregerne, som svarer til de forsk.
Klokkeslæt, efter Formlen: tga = tg t sin φ, hvor a
er Vinklen mellem Middagslinien og Skyggens
Retning til Klokkeslættet t. φ er Stedets
Bredde. Da disse Vinkler afhænger af Stedets
Bredde, vil den horisontale S.’s Inddeling være
forskellig alt efter Bredden. Dette gælder ogsaa
de vertikale S., som bestaar af et lodret paa
Meridianen opstillet Plan, som vender mod Syd
ell. Nord, og paa hvilket der stikker en Stift
frem, som kaster Skygge. Er Solen i
Meridianen, er Skyggen vertikal, dens Retning (a)
med Vertikallinien til andre Klokkeslæt (t)
beregnes efter Formlen: tg a = tg t cos φ. Vender
Skiven mod Syd, kan en vertikal S. benyttes
den sidste Del af Formiddagen og den første
Del af Eftermiddagen; vender den mod Nord,
kan den kun benyttes den sidste Del af
Eftermiddagen og den første Del af Formiddagen.
Med en S. kan man altsaa finde Klokkeslættet
til enhver Tid, naar Solen skinner.
J. Fr. S.
Solskiven, Solens runde lysende Skive, var
Genstand for særlig Dyrkelse i det gl Ægypten.
Under en af de sidste Konger af 18. Dynasti,
Amenofis IV ell. Amenholep IV, blev Solens
runde Skive, der kaldtes Aton, af denne Konge
ophøjet til Ægyptens fornemste Guddom. Der
byggedes en ny Hovedstad, som blev Hovedsæde
for denne Guddoms Dyrkelse og opkaldtes efter
ham, men det hele varede ikke stort længere
end Kongens Levetid; snart efter hans Død
afskaffedes Dyrkelsen af S. I det sydlige Ægypten,
især i Edfu, dyrkedes S. under Skikkelse af
Solskiven, forsynet med 2 mægtige udstrakte
Vinger og 2 nedhængende Uræusslanger. Denne
Guds Navn var Behudti e. l. Den var en Form
af Solguden Horos. Dens Dyrkelse udbredtes
tidlig over hele Ægypten; den ses for øvrigt
især ofte paa Mindesmærker fra den senere
Tid.
(V. S.). H. O. L.
Solsona [sål’såna], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Lerida, ligger 83 km ØNØ. f.
Lerida. (1920) 2500 Indb. S. er en gammel By,
omgivet af Mure og Taarne. Den har en delvis
romansk Katedral og er Sæde for en Biskop.
S. har Tilvirkning af Knive og Kniplinger.
Ptolemæus omtaler Byen under Navn af Secelsis.
C. A.
Solsort, se Drossel, S. 439.
Solspektrum, se Spektralanalyse
(astron.).
Solsprængning kaldes ofte den
Vejrsmuldring, som skyldes store og bratte
Temperatursvingningers Indvirkning paa Stenarternes
overfladiske Partier. S. spiller især en Rolle i
Ørkenegne med den stærke Insolation om
Dagen og den betydelige Afkøling om Natten.
Solsten, se Feldspat.
J. P. R.
Solstik, se Hedeslag.
Solstitialpunkt, se Ekliptika.
Solstitium, S. æstivum: Sommersolhverv;
S. brumale: Vintersolhverv. Se Aarstider.
Solstraalefortællinger kaldes en Række fra
Engelsk oversatte sentimentalt moralske
Fortællinger — 25 Bd i alt —, som udkom paa
Philipsen’s Forlag 1870—81. Deres Forfatter
var Mrs. Matilde Mackarness (1826—81), som
1849 udgav A Trap to catch a sunbeam, der
hidtil har opnaaet op mod 50 Oplag. Den
efterfulgtes af en lang Række af samme Art, og
en Del af dem samledes og offentliggjordes
senere under Titlen: The Sunbeam Series. De gik
deres Sejrsgang over hele Verden, men er nu
næsten glemte.
I. O.
Solstraaleøen, Tysnes Herred, Hordaland
Fylke ved Godøysund, tilhører Kronprins Olav.
I 1890’erne købte Englænderen John Musgrave
Øen og lod opføre der nogle fantastisk
udseende Træbygninger samt plante mange Træsorter.
Han forærede Øen til sin Sønnedatter Ada
Musgrave, som omdøbte den til »Fortinbras« efter
den norske Prins i »Hamlet«. I Begejstring over
Begivenhederne 1905 forærede hun Øen til
Kronprins Olav, Øen er kun et Par Hundrede m
lang. Her var Njardarlog, Gudens Ø,
Helligdommen, som knyttede sammen Hordavældet,
det samme for de gamle Fylkesriger, som Delfi
og Olympia var for Grækerne.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
