Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solutol - Solutrétiden - Solvabel - Solvarme - solvatur - Solvay, Ernest - Solvayproces - Solvendel - Solvens, solvent - Solveol - solvere - Solway Firth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Solutol er en Opløsning af ganske uren
Kresol i Kresolnatrium, der bruges som
Desinfektionsmiddel til Stalde, Kreaturvogne o. s. v.
E. K.
Solutrétiden [såly’tre], et Afsnit af den
senere Del af Oldstenalderen (den palæolitiske
Tid), saaledes betegnet efter en Boplads ved
Solutré i det fr. Dept Saône et Loire, ved
Mâcon, i Nærheden af Lyon. Stedet ligger ved
Foden af et stejlt affaldende Højdedrag. Der
er fundet et betydeligt Lag med Kulturrester,
hvori navnlig Ildsteder vidner om Menneskers
Ophold. Talrige Dyreben var især af Huleløve
og Hulebjørn, alm. Bjørn, Ren, Elephas
primigenius (ældre Type end vor Periodes
Elefant) samt Urokse. Fra Menneskehaand
stammer talrige Flintsager. Tildannelsen af
Flinten naar en Højde, som ikke overtræffes i
den yngre Stenalder; navnlig slanke Dolk- ell.
Spydblade viser en mærkelig tekn.
Fuldkommenhed. G. Morkill var den første, som
betegnede et helt Kulturtrin efter dette Fund.
Hans Betegnelse Solutrien er trængt stærkt
igennem som Betegnelse for det Afsnit, der
følger efter Aurignac, og selv efterfølges af
Madeleine-Tiden. S.-Afsnittet er senere paavist
som udbredt over store Dele af Europa fra
Polen til Spanien og Syditalien.
Dybere nede laa ved Solutré de berømteste
Lag, uhyre Hobe af knuste Knogler af
Vildheste; man regner mindst 100000, og kendte
Fantasibilleder viser Menneskene jage
Vildhestene frem til den bratte Skrænt, hvor de
styrter ned og dræbes. Disse Lag stammer
imidlertid fra Aurignac-Tiden. Men de er
vigtige som et tydeligt Tegn paa en talstærk
Befolkning.
H. A. K.
Solvabel (lat.), opløselig, betalbar; solvere,
løse, efterkomme sine Forpligtelser; solvent,
i Stand til at betale (jfr Insolvens); deraf
Solvéns.
Solvarme, se Solkonstanten.
solvatur (solve), lat., paa Recepter: skal
opløses (opløs!)
Solvay [sål’væ], Ernest, belg. Kemiker,
f. 16. Apr. 1838 i Rebecq-Rognon, d. 26. Maj
1922 i Bryssel. Hans Fader ejede et Saltkogeri
og hans Onkel et Gasværk, hvor S. blev ansat
16 Aar gammel, saaledes at han tidlig blev
fortrolig med Raastofferne til den mægtige
Ammoniaksodaindustri, han senere skulde blive
Skaberen af. 1861 udtog han sit første Patent og
kom derved i Forbindelse med den belg.
Statsminister, Pirmez, der meddelte ham, at Dyar
og Hemming (1838), Schlösing, Rolland og
endnu fl. havde benyttet lgn. Metoder, men ganske
uden Held. Takket være sin Ihærdighed og
sin geniale Evne til at konstruere Maskiner og
til at organisere Arbejdet, saaledes at saavel
Tabet af Materiale som Forbruget af
Menneskekraft blev indskrænket til det mindst mulige,
lykkedes det alligevel S. at gøre Metoden
brugbar og lønnende. Under Medvirkning af
Pirmez stiftedes 1863 det første Selskab med en
Kapital paa kun 136000 frc. og i Charleroi blev
da den første Fabrik bygget. Den producerede
227 kg om Dagen, men allerede 5 Aar efter
var den daglige Produktion 1500 kg. Paa
Paris-Udstillingen 1869 fik S. sin første officielle
Anerkendelse, og nu begyndte den store økonomiske
og merkantile Kamp med de mægtige
Selskaber, der arbejdede efter Leblanc’s Metode, en
Kamp, der endte med en afgjort Sejr for S.
1902 produceredes 1600000 t efter S.’s Metode,
men kun en Tiendedel deraf efter Leblanc’s.
S. interesserede sig meget varmt for sine
20000 Arbejderes Vel, saavel det legemlige som
det aandelige. 1912 gav han saaledes en Mill.
frc. til en Centrale d’Education for de belg.
Arbejdere. Hans Anskuelser om Arbejdsforhold
er kendt af enhver Sociolog. Skønt selv uden
akademisk Uddannelse nærede han en
begejstret Kærlighed til Videnskaben og ofrede store
Summer paa Universiteterne i Bryssel og
Paris og paa de to S.-Institutter, han oprettede i
Pare Léopold, et for Fysiologi og et for
Sociologi. 1898 blev S. Dr. h. c. i Bryssel, senere
Æresmedlem af Royal society i London og 1917
Medlem af Videnskabernes Selskab i Paris. 1913
samledes hans Venner og Medarbejdere fra
hele Verden til en storslaaet Højtidelighed i
Anledning af det verdensomspændende Firma
»S. et Cie«’s 50 Aars Jubilæum. Det blev sidste
Gang, de saa disse Fabrikker. Aaret efter brød
Krigen ud, og skønt S. kort i Forvejen,
foruden mange Gange tidligere, havde støttet tysk
Videnskab med store Pengesummer, blev den
76-aarige Mand dog ført i tysk Fangenskab som
Gidsel for den enorme Krigsskat, Tyskerne tog
fra Bryssel. Trods det fik han dog under
Krigen Lejlighed til at blive en af de dygtigste og
ivrigste Ledere af Hjælpearbejdet for det
krigshærgede belg. Land og Folk.
S. P.
Solvayproces [sål’væ-], se Soda.
Solvendel, se Helianthus.
Solvens, solvent, se Solvabel.
Solveol er en Opløsning af Kresol i
kresotinsurt Natron, der bruges som
Desinfektions- og Rensningsmiddel, f. Eks. til
Desinfektion af Hænderne og af kirurgiske
Instrumenter. Det skal være betydelig mindre giftigt end
Karbolsyreopløsninger af samme baktericide
Evne.
E. K.
solvere, se Solvabel.
Solway Firth [’så£wei-’fə.þ], fjordagtig
Indskæring fra det irske Hav paa Vestsiden af
Storbritannien, hvor den danner Grænsen
mellem England og Skotland. Fra Abbey Head paa
den skotske Kyst og det lige over for liggende
eng. Forbjerg St Bees Head skærer S. F. sig
60 km ind i Landet i nordøstlig Retning. Bl.
de betydeligste af de talrige Floder, som
udmunder i Fjorden, hvor de fleste udtømmer sig
gennem tragtformede Sidefjorde, er Eden, Esk,
Annan, Nith og Dee. Denne Tragtform skyldes
Tidevandets stærke Udvikling. I Ebbetiden
tørlægges næsten hele den indre Del af Fjorden
med Undtagelse af de dybere Render i
Fjordens Længderetning; men Floden stiger hurtig
og med stor Voldsomhed. S. F. er et fiskerigt
Vand, hvor navnlig Laks og Sild forekommer i
stor Mængde. Over den indre Arm fører mellem
Bowness og Annan en 1800 m lang
Jernbaneviadukt.
(M. Kr.). M. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
