Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommer, Hans - Sommerard, Alexandre du - Sommerard, Edmond du - Sommerasters - Sommercypres - Sommerfeldt, Elisæus Janus - Sommerfeldt, Søren Christian - Sommerfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hameln«, »Der wilde Jäger«, »Sappho’s
Gesänge«, »Tannhäuser« etc.; endvidere fik han med
Held opført en Del Operaer, hvis Stof mest
er hentet fra tyske Sagn og Myter (»Loreley«,
»Rübezahl«, »Der Meermann«, »Der
Waldschratt«, »Münchhausen« etc.); uden for
Tyskland er disse Operaer næppe naaet; S.’s andre
Arbejder er Mandskor, patriotiske symfoniske
Værker, Marcher etc. I Forening med Rich.
Strauss, Schillings o. fl. var S. Stifter af
»Genossenschaft deutscher Tonsetzer« (til
Beskyttelse af deres økonomiske Rettigheder).
W. B.
Sommerard [såm’ra.r], Alexandre du,
fr. Arkæolog og Stifter af Cluny-Museet i Paris
(1779—1842). S. tjente først som Officer under
Napoleonskrigene, var dernæst jur.
Embedsmand, men gjorde samtidig, da han var
formuende, forsk. Rejser. Fra 1831 hengav han
sig ganske til Arkæologien, berejste hele
Frankrig og opsøgte gl. Mindesmærker, som han
opkøbte i Mængde og beskrev; Resultatet af disse
Rejser var en stor Saml. af Manuskripter,
Møbler, Kostumer, Vaaben etc., der 1832 anbragtes
i Hôtel de Cluny. Sine mange Kundskaber i
den middelalderlige Arkæologi nedlagde S. i
Værket Les arts au moyen-âge (1839—43, 5 Bd
8° samt 510 Plancher i fol.); dette fuldendtes
først af Sønnen Edmond S. (1817—85), der
var uddannet som Maler og Ornamenttegner;
han blev 1843 Direktør og Konservator ved
Cluny-Museet.
(A. Ls.). C. A. J.
Sommerard [såm’ra.r], Edmond du, fr.
Litograf, 1817—85, udførte forsk. litografiske
Blade, Portrætter og Illustrationer til sin
Faders Værk Les arts au moyen-age. I øvrigt var
han Arkæolog.
A. Hk.
Sommerasters, se Callistephus.
Sommercypres, se Tangurt.
Sommerfeldt, Elisæus Janus, dansk
Officer, f. 5. Febr 1842 i Randers, d. 18. Apr.
1903 under et Ophold i Algier. S. indtraadte
1859 i Landkadetkorpset, udnævntes 1861 til
Sekondløjtnant i Fodfolket og deltog under
Krigen 1864 i Fægtningen ved Vejle 8. Marts, blev
Premierløjtnant 1867, forsattes Aaret efter til
Ingeniørkorpset, blev 1873 Kaptajn og virkede
derefter 1874—84 som Lærer i civil
Bygningskunst i Officersskolens ældste Klasse samtidig
med, at han 1878—80 udgav sine
»Forelæsninger i Husbygningskunst«. Ved talrige Rejser i
Udlandet satte han sig tillige ind i de da
raadende Principper for permanent Befæstning og
traadte i personlig Forbindelse med førende
Militær-Ingeniører, bl. a. Brialmont, Schumann
og Trobenius. Da derfor Garderhøjfortet skulde
opføres 1886, blev dette Hverv af Foreningen
»Fædrelandets Forsvar« overdraget ham, der
1885 var blevet Oberstløjtnant, ligesom han som
Chef for den nyoprettede 4. Ingeniørdirektion
fik Ledelsen af det direkte Arbejde ved
Bygningen af Kbhvn’s Landbefæstning, hvor han
med forholdsvis smaa Midler opnaaede
betydelige Resultater og fik Lejlighed til paa
selvstændig Maade at udnytte de i Udlandet gjorte
Erfaringer, ligesom han havde en væsentlig Del
i den paa Vestfronten skabte særlige
Befæstningsform, der i Udlandet ofte betegnes som
»Den danske Front«. Efter at
Befæstningsarbejdet var afsluttet 1806, blev S., som 1890 var
udnævnt til Oberst, ansat som Chef for
Ingeniørregimentet, men gik allerede 1900 tilbage til
Bygningstjenesten som Chef for 1.
Ingeniørdirektion. S. var 1882—94 Borgerrepræsentant
i Kbhvn.
Sch. P.
Sommerfeldt, Søren Christian, norsk
Præst og Botaniker, f. paa Toten 9. Apr. 1794,
d. i Ringebu 29. Decbr 1838, blev Student i
Kbhvn 1811. Han interesserede sig meget for
Botanik; men da han ikke kunde faa nogen
Ansættelse ved Univ. i Oslo, valgte han Teologi
som Brødstudium og tog 1816 Embedseksamen.
1818 blev han Sognepræst i Saltdalen, som han
grundig studerede, og hvorom han udgav
»Physisk-oeconomisk Beskrivelse over
Saltdalen« (Kgl. norske Vidsk. Selsk. Skr i 19. Aarh.,
II, 1824—27). 1824 blev han residerende
Kapellan i Asker, men udnævntes 1827 til
Sognepræst i Ringebu i Gudbrandsdalen. Han var en
fortrinlig Kender af Norges Flora og særlig en
dygtig Kryptogamforsker. Han har udgivet
forsk. botaniske Afhandlinger og den for sin Tid
udmærkede: Supplementum floræ Lapponicæ
(1826).
(N. W.). Wt. K.
Sommerfugle (Lepidóptera) (hermed en
farvetrykt Tavle), Insektorden, karakteriseret
ved at have fire skælklædte Vinger med faa
Længderibber og meget faa Tværribber. Det
fuldt udviklede Insekt med Sugemund.
Fuldstændig Forvandling (se Insekter Fig. 16).
Bygningen af Imago. Hovedet er i
Alm. halvkugleformet, for en væsentlig Del
opbygget af de store Øjne. Det bærer hyppig to
Punktøjne, som oftest ganske skjult af Haar.
Følehornene er veludviklede, bestaaende af
mange Led, hos Dagsommerfugle kølleformede,
hos de øvrige meget forsk. udseende, hos
Hannerne ofte savtakkede ell. fjerformede
(Spindere o. a.). Af Munddelene mangler
funktionsdygtige Kindbakker ganske; paa deres Plads
findes kun et Par smaa Kitintappe; kun hos
visse Former af Micropterygiidæ er de ret vel
udviklede. Kæberne danner den lange,
spiralsnoede Sommerfuglesnabel (se Insekter, Fig.
4), der kun rent undtagelsesvis mangler
(Hepialus), og som kan naa en Længde af indtil 26
cm (Aftensværmere). Kæbepalperne er
rudimentære; hver Kæbehalvdel er paa Indersiden
rendeformet udhulet, og idet de to Halvdele
slutter sig nær sammen, opstaar et Rør,
hvorigennem Honningen suges op. Underlæben er
i det hele rudimentær; stærkt udviklede er kun
Palperne, der som store, stærkt haarede Klapper
sidder paa Siderne af Snabelen og beskytter
denne; de er tillige, f. Eks. hos Sphinxerne,
lydgivende Organer, idet de frembringer Lyde ved
at gnide mod Snabelens Yderside. Forbrystet
er lille, Thorax dannes væsentlig af
Mellembrystet: Bagbrystet er ikke saa stærkt udviklet;
der er kun et Par tydelige Thoraxspirakler bag
1. Brystring; paa Bagbrystet findes hos
adskillige S. en dyb Grube, der i Alm. opfattes som
Høreorgan. De tre Par Ben er gennemgaaende
svagt udviklede; første Par er særlig hos
mange Dagsommerfugle kun rudimentære
Pudsefødder, der hverken kan bruges til Gang
ell. under Hvilen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
