Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonometer - sonor - Sonora - Sonoritet - Sonorlyd - sonoro - Sonsonate - Sontag, Henriette Gertrude Walpurgis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sonometer, Tonemaaler, Monokord,
Redskab til Sammenligning af Tonhøjder. Over
en Lydkasse af Træ er udspændt en vandret
Traad (Klaver- ell. Violinstreng), hvis ene Ende
er fast, og hvis anden Ende gaar hen over en
fast Trisse, der bæres af Lydkassen. Denne
Traadende bærer en Vægt, hvorved man kan
give Traaden den ønskede Spænding.
Traadlængden, der skal anvendes, bestemmes ved
Hjælp af et Træstykke, Stolen, der kan skydes
frem og tilbage paa Lydkassen. Strengen
hviler paa Stolens øverste Kant, der er skarp.
Spiller man paa det Traadstykke, der ligger
mellem Stolen og Traadens faste Ende, faar
man en Tone, hvis Højde paa kendt Maade
afhænger af Traadstykkets Længde og
Spænding (se Lyd, S. 135). Nyere S. forsynes ofte
med to Strenge til Sammenligning af to forsk.
Toner.
A. W. M.
sonor (nylat.), velklingende, klar.
Sonora [så’nåra], den nordvestligste Stat i
Mexiko, den næststørste og den tyndest
befolkede i Forbundsrepublikken, grænser mod NV.
til Territoriet Nedre California, hvortil Rio
Colorado danner Grænse, mod N. til Arizona i
U. S. A., mod Ø. til Chihuahua, mod SØ. til
Sinaloa, og mod SV. danner den kaliforniske
Havbugt Grænsen paa en Strækning af 800 km.
Arealet er 198496 km2 med (1921) 275127 Indb.
ell. 1,4 pr. km2. Navnet S. er af indiansk
Oprindelse og skal betyde »Landet, hvor der er en
Kilde«. Terrainet, der i Enkelthederne er næsten
ukendt, veksler fra udprægede Bjerglandskaber
mod Ø., hvor Sierra Madre strækker sig fra
N. til Syd, til Kystsletten mod V. langs den
kaliforniske Havbugt. Sierra Madres Hovedkæde
bestaar af Granit og Syenit; østligere findes
Sedimentbjergarter, særlig Kalksten med Lag af
Antracit; fl. St. findes udstrakte Lavadækker.
Kulminationspunktet er Senoita (2882 m) ved
Grænsen til Arizona; men for øvrigt er
Gennemsnithøjden af Sierra Madre i S. 1500 m. Hist og
her hæver sig over Kystsletten Bjergpartier af
en betydelig Højde, saaledes Sierra de los
Alamos (1791 m) og Sierra Prieta (1361 m). Den til
S. hørende Ø Tiburon er paa lgn. Maade at
betragte som en Bjergknude. Der er stor
Fattigdom paa Vandløb. Over den 900 km lange
Diagonal fra Statens nordvestligste til dens
sydøstligste Hjørne passerer kun 7 Floder, af hvilke
nævnes Rio Mayo, Rio Yaqui, Rio Sonora og Rio
de la Asuncion samt Grænsefloden Rio Colorado.
For S. er Vandløbene af særlig stor Vigtighed,
da den tørre Jordbund bliver umaadelig
frugtbar, hvor kunstig Vanding kan anlægges.
Klimaet er, særlig paa Sletten, meget varmt, men
sundt, naar undtages nogle sumpede Kystegne.
Mest Regn falder der i Juli og Aug., og den
tørreste Tid er Maanederne fra Marts til Juni.
Befolkningen, der i 19. Aarh. er gaaet tilbage
som Følge af Apachernes Indfald, er, fraregnet
nogle faa Mestitser, udelukkende indiansk. De
vigtigste Indianersprog, der tales den Dag i Dag
i S. i forsk. Dialekter, er Opata, Pima, Séri,
Cahita samt Tarahumara. Beboerne er alle paa
nogle nordvestlige Stammer nær Agerdyrkere,
hvis Landsbyer ligger i Bjergdalene, hvor Vand
kan skaffes. Der dyrkes Majs, Hvede, Byg,
Bælgsæd, forsk. Grønsager samt Bomuld og
Tobak. Agaven benyttes stadig til Tilberedning af
Pulque og har en stor Udbredelse i vild
Tilstand. Paa Kystsletten dækker Kaktus, især
Cereus giganteus, store Arealer, og i Bjergegne
optræder smukke Egeskove. De Græsgange, der
findes fl. St., har man forsøgt udnyttet til
Kvægavl, men hidtil uden større Held. Bjergene
indeholder rige Lejer af ædle Metaller, Kobber og
Bly, og i næsten alle Flodlejer kan der vaskes
Guld; men Bjergværksdriften er endnu
ubetydelig. Det samme gælder Industri og Handel. Den
vigtigste Handelsplads er Guaymas, der
ligger ved Kysten og staar i Dampskibsforbindelse
med Mazatlan, San Blas og Acapulco. Desuden
fører fra Guaymas gennem Rio-S.-Dalen en
Jernbane, der staar i Forbindelse med U. S. A.’s
Banenet i New Mexiko. Arizpe og Ures har
efter hinanden haft Rang som Hovedstæder; den
nuv. er Hermosillo. Første Gang, Spanierne
hører om S., er paa Coronado’s Tog 1540. Efter
at de havde taget det i Besiddelse, kaldte de det
Nueva Navarra.
(H. P. S.). M. V.
Sonoritet ell. Klangfylde kaldes den
Egenskab ved en Sproglyd, der betinger dens
Lydelighed, dens lette Opfattelighed paa lang
Afstand. Den sonoreste Lyd er den, der, alt
andet lige, kan høres længst bort. S. beror paa
alle de Faktorer, der i det hele betinger Lydens
Art, dog saaledes at Stemmens Brug ell.
Ikke-Brug spiller den største Rolle. Det er muligt at
opstille en hel Skala af Sproglydene efter deres
større ell. mindre S., saaledes for de vigtigste
Lyd, idet vi begynder med de mindst sonore
Lyd:
1) ustemt Lyd (p, t, k - f, s o. s. v.),
2) stemte Lukkelyd (sjældne i dansk, stemt b,
d, g),
3) stemte Hemmelyd (v, aabent d og g o. s. v.),
4) Næselyd o. l. (m, n, l o. s. v.),
5) r-Lyd,
6) Vokaler, der igen falder i flere Klasser efter
den mindre ell. større Aabningsgrad. Den mest
sonore Lyd er et fuldt klingende a, som
hverken nærmer sig til æ ell. til å. — S. spiller den
største Rolle ved Stavelsens Bygning, idet en
Stavelses Lyd alm. grupperer sig om den mest
sonore Lyd, der bliver Stavelsens Sonant ell.
Ton, se Stavelse.
O. Jsp.
Sonorlyd er en af tyske Fonetikere anvendt
Benævnelse for de Sproglyd, der udmærker sig
ved størst Klangfylde ell. Sonoritet, nemlig
foruden Vokalerne de stemte Nasaler samt l- og
r-Lyd.
O. Jsp.
sonoro [so’nåro] (ital.), klartklingende,
klangfuldt.
Sonsonate [sånså’natæ], By i Mellemamerika,
Republik San Salvador, ligger 60 km V. f. San
Salvador og 60 km fra det stille Hav, 206 m
o. H. S., der har c. 16000 Indb., skal være
anlagt 1524. Nu driver den stor Frugtudførsel over
Acajutla, med hvilken Havn den er forbunden
ved Jernbane.
(H. P. S.). M. V.
Sontag [’zånta.k], Henriette Gertrude
Walpurgis, tysk Sangerinde, f. i Koblenz 3.
Jan. 1806, d. i Mexiko 17. Juni 1854, optraadte
allerede som Barn paa Scenen, kom i en Alder
af 11 Aar ind paa Konservatoriet i Prag og sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
