Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soot, Eyolf - Soothill - Sop - Sophie - Sophies Minde - Sophora - Sopor - Sopp, Olav Johan - Soppe - sopra - Sopran - Soprannøgle - Sopron - Sora - Sorabji, Kaikhosru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laboratorium« udmærket (1898) og Portræt af
den kendte Museumsmand A. Sandvig paa
Lillehammer. Mindre heldig har han været med
det store Billede af Bjørnstjerne Bjørnson og
Frue (1897, Kunstmuseet i Oslo), der i
Sommeraftenen skuer ud over den brede Bygd fra
Altanen paa Aulestad. S. er i sine tidligere
Arbejder en ypperlig Fortæller, i Slægt med
Chr. Krohg. Det momentane i Motivet betones
stærkt og er Udslag af samme stærke
Temperament som den nervøse Glød i Koloritten. Men
Formgivningen har »efterhaanden tabt mere og
mere af Fasthed. I de senere 20 Aar har han
udført faa større Kompositioner, men en Del
Landskaber samt særlig en stor Række
Portrætter, hvoraf enkelte i offentlig Eje, saaledes
af Hofjægermester Th. Fearnley (i Oslo Børs),
af Anna Rogstad og af Even Thorsen (begge i
Stortingets Gal.), af B. Bjørnson (i Bergens
Billedgal.), af General Klingenberg (1925; i
Militære Samfund, Oslo). I de senere Aar er hans
Produktion blevet sat meget tilbage ved hans
Sygdom. — Han udstillede hyppig paa Statens
aarlige Udstillinger i Oslo mellem 1884 og 1908.
Separatudstillinger i Oslo 1904, 1912 og 1921.
(Litt.: Andr. Aubert, »Det ny Norges
Malerkunst« [1904], S. 75 ff.; Jens Thiis,
»Norske Malere og Billedhuggere«, II [1907], S. 145,
341 ff.; C. G. Laurin, »Nordisk konst« [1925]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Soothill [’su.thi£], By i det nordlige
England, Yorkshire, West Riding, tæt N. f.
Dewsbury, med Fabrikation af Uldvarer og Shoddy
(Kradsuld). 13000 Indb.
M. H-n.
Sop, se Svampe.
Sophie, se Sofie.
Sophies Minde (norsk), se Vanføre.
Sophora [-fo-] L. (Edwárdsia Salisb.). Slægt
af Ærteblomstrede (Sophoreæ), Træer ell.
Buske med uligefinnede Blade, hvis talrige
Smaablade er smaa, og gule ell. hvide Blomster i en
af Klaser sammensat Top; 10 fri Støvblade.
Bælgen er rosenkransformet, med eller uden
Vinger. Over 25 Arter i subtropiske Egne. Nogle
dyrkes i Væksthuse. S. japonica L. (Japan)
trives godt i de norske Kystegne fra Oslo til
Molde, derimod næppe paa Friland i Danmark.
A. M.
S. japonica L. (Kina) med smukke store
Blade dyrkes som fritstaaende Prydtræ paa
Græsplæner. Den formeres ved indført Frø, men de
unge Planter maa efter at være priklede
dækkes med Løv og Granris. Jorden, hvor den
plantes, bør være let og varm.
(L. H.). P. F.
Sopor (lat.), dyb Søvn under forsk. sygelige
Tilstande.
H. I. B.
Sopp [såp], Olav Johan (-Olsen),
norsk Mykolog, f. paa Hamar 6. Oktbr 1860,
Student 1879, cand. med. 1888, Dr. phil. (med
Afhandlingen: »Om sop paa levende jordbund«)
1893. S. var 1885—87 Assistent hos Botanikeren
Brefeld i Münster, 1887—90 Bestyrer af det
fysiol. Laboratorium ved Ringnes’ Bryggeri i
Oslo og er siden 1890 Leder af en Fabrik paa
Kapp, Østre Toten, oprettet for at udnytte en
af S. opfundet Metode til Fremstilling af
kondenseret, usukret Mælk. Fabrikken tilhører
siden 1897 Schweizerfirmaet Henri Nestlé. S.
har i Aarenes Løb udfoldet en meget
fortjenstfuld Virksomhed ved sin Agitation for
Anvendelse af spiselige Svampe i Husholdningen, og
ved Siden heraf har han offentliggjort
Arbejder om Klipfisksop-Plagen, om planmæssig
Anvendelse af rendyrket Osteløbe, om Indførelse
af rendyrket Ølgær i Bryggerierne, om
planmæssig Anvendelse af Antiseptik-Aseptik og
Sterilisering i Mælkebruget, om Bekæmpelse
af Skovmark ved Svampeinfektion, om
Anvendelse af Surmælk og »Tætte«, om
Hjemmelavning af Øl og Vin m. m. I Politikken har han
især optraadt som en ivrig Modstander af
Forbudsbevægelsen.
Wt. K.
Soppe, norsk Navn paa en Tømmerflaade i
fl. Lag, kaldes ogsaa Mose. Ved de store
Lændser bliver Sopningen, d. e. Arbejdet med
at flaadelægge Tømmeret, udført ved Hjælp af
Soppemaskiner; Tømmeret lægges da
sammen ligesom en Cigarbundt, og der slaas
Staaltraadstove omkr. Bruges der ikke
Soppemaskine, siges Tømmeret at blive
haandsoppet. Lagene placeres herunder ofte paa
tværs af hinanden, saa Tømmeret siges at være
krydssoppet (se Flødning).
K. Ø.
sopra [’sopra] (ital.), over, ovenfor; i
Klavermusik paa Steder, hvor de to Hænder skal
krydse hinanden, en Angivelse af, at den
paagældende Haand skal føres over den anden.
Come s., som ovenfor.
S. L.
Sopran (af lat. suprema, fr. dessus, eng.
treble), den højeste af de fire Arter af den
menneskelige Sangstemme; den findes hos Kvinder,
Børn og Kastrater. S.’s Omfang er normalt
c′—a″, ikke sjælden til c‴ og undtagelsesvis endnu
et Par Toner højere.
S. L.
Soprannøgle, se Nodenøgle.
Sopron [’∫opron], Ödenburg,
Oedenburg. 1) Komitat i det nordvestligste Ungarn,
1798 km2 med 139000 Indb. (77 pr. km2). 2)
Hovedstad i ovenn. Komitat, ligger 5 km V. f.
Neusiedlersøen. (1920) 35248 Indb., hvoraf
Halvdelen er Tyskere. I Byen er der et evangelisk
Lyceum med teol. Kursus, et kat.
Lærerseminarium og Gymnasium samt en højere
Stats-Pigeskole. 1893 rejstes et Mindesmærke for Franz
Liszt, der er født i Nærheden af S. Industrien
omfatter Fabrikation af Vin, Sukker, tørret og
kandiseret Frugt. Store Kvæg- og
Svinemarkeder. S. er Romernes Scarvantia, hvilket senere
blev til Castrum Suprum, hvoraf det ung. Navn
er opstaaet.
N. H. J.
Sora, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger
94 km NV. f. Caserta ved Liri, 280 m o. H.
(1911) 16250 Indb. S. har Rester af en
kyklopisk Mur og en middelalderlig Borg og er
Bispesæde. Byen driver Papir- og Uldindustri.
I S. havde mange rige Romere deres
Landsteder.
C. A.
Sorabji [sə’räbji?], Kaikhosru, eng.
Komponist (af pers. og sp. Afstamning), f. 14. Aug.
1895 i Essex, er Autodidakt og har vakt
Opmærksomhed ved omfattende Værker i
modernistisk Stil (Symfoni med Klaver, Orgel og Kor,
fl. Klaversonater, en Klaverkoncert o. a.
Klavermusik, Klaverkvintet og Sange (særlig til
Digte af Baudelaire og Verlaine).
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
