Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorbonne - Sorbus - sordid - Sordin - sordo - Sordun - Soredier - Sorel - Sorel, Agnès - Sorel, Albert - Sorel, Charles - Sorels Cement eller Magnesiacement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støtte, og den havde ogsaa hele Middelalderen
igennem en fast Borg i S. Tiggerordenerne, som
havde saa mange af de store Skolastikere i
deres (Midte, blev S.’s Konkurrenter, og der var
i den Anledning ofte heftige Stridigheder
mellem Sorbonnister og Mendicanter. Opr. havde
Studenter fra alle Lande Adgang til S.; men da
der jævnlig var langt flere Fremmede end
Franskmænd inden for dens Mure, blev
Anstalten i Beg. af 15. Aarh. lukket for de Fremmede.
For øvrigt blev der i 14. og 15. Aarh. oprettet
en stor Mængde Anstalter rundt omkr. i Lighed
med S. Men »Herrerne; fra S.«, som S.’s Beboere
kaldtes, var dog stedse de mest ansete. 1469 fik
to Sorbonnister, de La Pierre og Fichet, indkaldt
de første Bogtrykkere til Frankrig.
Reformationien blev ivrig bekæmpet fra S., men ogsaa
Jesuitismen fandt Modstandere her. Derimod var
Sorbonnisterne Tilhængere af Gallikanismen.
Efter 1516 blev Navnet S. ofte anvendt om det
teol. Fakultet i Paris, fordi Fakultetet og
Anstalten stod i nøje indbyrdes Forbindelse. Under
Richelieu var S.’s Bet. sunken, men han bragte
det atter til Ære og Værdighed. I 18. Aarh. gik
det imidlertid paa ny tilbage med Anstalten, og
da Oplysningstiden og Revolutionen kom, var
dens Dage talte. 18. Aug. 1792 blev S. definitivt
lukket og erklæret for Statsejendom. En
Aarrække var S. Bolig for Kunstnere, men 1821
blev det atter gjort til en Uddannelsesanstalt,
idet tre Fakulteter, det teol., det
filologisk-historiske og det matematisk-naturvidenskabelige, fik
Sæde i det. I Løbet af 19. Aarh. undergik S.
mange Forandringer, men voksede stadig i Bet.
Det teol. Fakultet har S. senere mistet, men
det har faaet forsk. andre Læregrene i Stedet
og udgør nu en mægtig, human Læreanstalt.
A. Th. J.
Sorbus, se Røn.
sordid (nylat.), smudsig, gerrig.
Sordin, d. s. s. Dæmper.
sordo [’sordo] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: dæmpet, dumpt.
S. L.
Sordun, et forældet Træblæseinstrument i
Stil med Fagotten.
Soredier, se Laver, S. 543.
Sorel [sou’re£], By i Dominion of Canada,
Prov. Quebec, ligger 63 km NØ. f. Montreal ved
Sammenløbet af Saint Lawrence og Richelieu
River. (1921) 8174 Indb., der næsten alle er
fransktalende. Paa dette Sted anlagdes 1665 et
Fort for at vogte Vejen ad Richelieu River,
Lake Chainplain og Hudson River. Byen fik
Navn efter Fortets første Kommandant. S. er
Jernbaneknudepunkt, Anløbssted for
Floddampere og har Maskin- og Læderindustri.
G. Ht.
Sorel [så’ræl], Agnès, den fr. Kong Karl
VII’s Elskerinde, den første i Rækken af de fr.
maîtresses en titre, f. omkr. 1422 paa Fromenteau
Slot i Touraine, d. paa Anneville Slot 9 Febr
1450, var Datter af en Adelsmand Jean S. og
kom som Æresdame hos Hertuginde Isabeau af
Lothringen, René af Anjou’s Hustru, til det fr.
Hof. Her lærte Kongen S. at kende 1441 og
elskede hende til hendes Død. Efter samtidiges
Udsagn var hun overmaade smuk, og Kongen
glædede hende med rige Gaver, saaledes fik hun
1444 Slottet Beauté-sur-Marne, efter hvilket hun
siden kaldte sig dame de Beauté. Har man
imidlertid tidligere henlagt hendes Komme til
Hoffet til 1431, tillagt hende stor politisk Bet.
og paastaaet, at den Virkekraft, som Karl VII
viste fra Beg. af 1430’erne, skyldtes hendes
Paavirkning, er dette helt uhistorisk. Det er
nemlig paavist af de Beaucourt, at Kongen først saa
hende 1441. I sine sidste Aar levede hun i Strid
med Dauphinen Ludvig, men at hendes ret
bratte Død skulde skyldes, at hun blev forgivet
efter hans Tilskyndelse, er uhjemlet. Hun fødte
Kongen fire Døtre. (Litt.: G. du Fresne de
Beaucourt, Charles VII et A. S. [i Revue
des quest. hist., 1. Bd, 1866; R. Duquesne,
Vie et aventures galantes de la belle S. [1909]).
(J. L.). H. J-n.
Sorel [så’ræl], Albert, fr. Historiker
(1842—1906), blev 1872 Prof. i Historie ved
École libre des
sciences
politiques. Han har
bl. a. skrevet
Histoire
diplomatique de la
guerre
franco-allemande (2
Bind, 1875),
L’Europe et la
révolution
française (4 Bd,
1885—92,
prisbelønnet af det
fr. Akademi),
Précis du droit
des gens (1876,
2. Oplag 1887)
samt Essays
over Montesquieu (1887) og Mme de Staël
(1891).
Kr. E.
 |
| A. Sorel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
