Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soria - Soriano - Soriano, Francesco - Soriano nel Cimino - Soricidæ - Sorites - Sorlingues - Sorma, Agnes Martha Karoline - Sormovo - Soroca - Sorocaba - Soroki - Sorolla Bastida, Joaquin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministra samt de nordøstlige Udløbere af Sierra
Guadarrama. S.’s Nordgrænse danner
Vandskellet mellem Ebro og Duero og
Sydøstgrænsen mellem Jalon og Duero. Sidstnævnte Flod
udspringer i S. og gennemstrømmer Provinsen
i en Bue, idet den optager fl. Tilløb, af hvilke
nævnes Rituerto og Ocero. I klimatisk
Henseende er S. Spaniens mest barske Egn. Den
aarlige Middeltemp. i Byen S. er 11,5°;
Maksimum er 38,4° og Minimum ÷ 9°. De
fremherskende Vinde er nordlige. Nedbøren er 63 cm,
hvoraf 16 cm falder om Vinteren, 21,5 om
Foraaret, 9 om Sommeren og 16,5 om Efteraaret.
Snedækket er om Vinteren meget betydeligt;
paa Bjergene ligger Sneen en stor Del af Aaret,
men forsvinder dog altid om Sommeren. Næsten
alle højere Bjergdrag fremviser en nøgen og
furet Overflade. I de lavere Bjergegne træffes
Skov af Fyr, Bøg, Eg og Steneg, og Højsletten
dækkes dels af et Græstæppe, dels af store
Bevoksninger med aromatiske Læbeblomster. S.
byder ikke paa gode Betingelser for
Menneskelivet, og Befolkningen er da ogsaa aftagen fra
153600 (1877) til 151500 (1887). Udvandringen
gaar væsentlig til Madrid og saa at sige ikke ud
af Spanien. Beboerne er Kastilianere, hvoraf
mange Analfabeter. Ca. 1/3 af Arealet er
Ødemark, en anden Tredjedel er opdyrket, Resten
er Skov, Hede og Græsmark, hvor der drives
Faareavl. Faarebestanden udgør c. 700000, og
Ulden fra S. er meget fin. Yderligere holdes
Geder, Svin, Hornkvæg, Heste, Æsler, Muldyr
samt Bistader. Der skal findes Kul og Jern i S.,
men det brydes ikke. Ved Medinaceli findes en
Saltkilde, hvoraf udvindes en Del Salt.
Industrien er højst ubetydelig. Handelen er i
Aftagende, da der nu ikke udføres saa megen
Uld. Til Madrid sælges Tømmer og Brændsel.
Samfærdselen er yderst vanskelig i den
bjergfulde Egn. Køreveje mangler næsten ganske, og
af de faa Jernbanelinier kan fremhæves Linien
fra Valladolid til Zaragoza, der skærer Prov.
fra V. til Ø., og Linien fra Soria til Medinaceli.
Provinsen deles i 5 Distrikter, Agreda,
Almazan, Burgo de Osma, Medinaceli og S. samt i
345 Sogne.
Hovedstaden S., lat. Numantia nova ell.
Caurium, ligger 190 km NØ. f. Madrid paa
højre Bred af Duero og 1049 m o. H. (1920)
7500 Indb. S. er en tarvelig By uden Industri
ell. Handel. Den omgives af gl. Mure og har
et forfaldent Slot med et højt Taarn, der har
tilhørt Greverne af Gomara. 5 km NØ. f. S.
ligger rom. Ruiner, som man mener skal skrive
sig fra det gl. Numantia. S. er først anlagt 1122.
Byen er ikke Provinsens gejstlige Hovedstad,
da Biskoppen residerer i Osma.
(H. P. S.). C. A.
Soriano [så’rianå], Dept i Uruguay,
begrænses mod N. af Rio Negro, mod V. af Rio
Uruguay, 9244 km2 med (1922) 62154 Indb., der
hovedsagelig lever af Kvægavl. Hovedstad er
Mercedes.
M. V.
Soriano, Francesco, ital. Kirkekomponist
(1549—1620), Elev af Nanini og Palestrina,
Kapelmester ved forsk. Kirker i Rom, St Luigi, S.
Maria Maggiore og Lateranet. Sammen med
Anerio og Vittoria hører S. til de mest
fremragende Repræsentanter for den rom.
Kirkemusik efter Palestrina, lige saa mærkelig ved
sin store kontrapunktiske Kunst som indtagende
ved d-ennes ideale Stræben. Enkelte af hans
Værker findes gengivne i Proske’s Musica divina.
A. H.
Soriano nel Cimino [-t∫i-], By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 10 km Ø. f. Viterbo.
(1911) 6250 Indb. S. n. C., der er bekendt for
Kilden Papacqua, ligger i en skovrig Egn ved
Monte Cimino (1056 m).
C. A.
Soricidæ, se Spidsmus.
Sorites, se Slutning.
Sorlingues [sår’læ.g], den franske
Betegnelse for Scilly Øerne.
Sorma [’zårma] (egl. Zarémba), Agnes
Martha Karoline, tysk Skuespillerinde, f.
17. Maj 1865 i Breslau af slavisk Slægt, begyndte
15 Aar gl sin sceniske Virksomhed i sin Fødeby
og tilhørte Provinsscenerne, indtil hun 1883
ansattes ved Deutsches Teater i Berlin, hvor hun
først vakte Opmærksomhed som Ingenue og
senere — ogsaa paa Berliner Teater — udviklede
sig til en betydelig Karakterskuespillerinde, hvis
Særkende var en Troskab mod Naturen, der
ikke er alm. i tysk Skuespilkunst (Kätchen v.
Heilbronn, Julie, Ofelia, Katharina, Nora, Fru
Alving, Madame Sans-Gêne, Cyprienne i »Lad os
skilles«). 1888 optraadte hun blandt andet
éarø-men med Joseph Kainz paa Dagmarteatret i
Kbhvn; to Aar senere ægtede hun den ital.
Greve Demetrius af Minotto, og 1899 foretog hun
i Spidsen for sit eget Selskab en omfattende
Turné til europ. og amer. Hovedstæder,
deriblandt til Paris, hvor hun var den første, der
gav Frankrig Kendskab til tysk Skuespilkunst
efter Krigen 1871. S. høstede ikke Guld ved sine
Rejser, men overalt virkede hun stærkt ved sin
rige Personlighed og sin alsidige, altid friske
Kunst. Senere var hun i Perioder knyttet til
Max Reinhardt’s Teatre, men synes nu for
bestandig at have trukket sig tilbage fra Scenen.
R. N.
Sormovo [’sårmåvå], Fabriksby i storruss.
Guv. Nishnij Novgorod; (1920) 21478 Indb.
N. H. J.
Soroca [sa’råka], russ. Soroki, Judet
(Dept) i rum. Landskab Bessarabien.
Hovedstaden S. ligger 137 km NNV. f. Chisinau paa højre
Bred af Dnjestr. (1922) 27800 Indb. S. er bygget
dels paa Bunden af den brede Dnjestr-Dal, der
her ligger 46 m o. H., dels paa Sideskraaningen
indtil 242 m o. H. I selve Dalbunden ligger
Jødekvarteret med snævre Gader. Paa Skraaningen
bor Russerne forneden; øverst grupperer sig
Rumænernes Hytter. S. har en Flodhavn og
driver Handel med Korn og Tobak. Byen var opr.
en genuesisk Koloni Olchionia; men Italienerne
forsvandt efter Konstantinopels Erobring 1453.
Under Rusland kom S. 1812.
(H. P. S.). N. H. J.
Sorocaba [soru’kawa], By i Staten São Paulo,
Brasilien, ved en Biflod til Rio Tieté, Markeder
for Heste og Muldyr, 4000 Indb.
M. V.
Soroki, se Soroca.
Sorolla Bastida [så’rålja-wa’stiða], Joaquin,
sp. Maler, f. 1862 i Valencia. Et af S.’s første
større Arbejder var en Scene fra Krigen 1808;
senere levede han en Tid i Rom og udførte
her »Christi Begravelse«. Med Beg. af
1890’erne slaar hans Kunst igennem; hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
