Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorø - Sorø Akademi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skyldkreds og 2. Udskrivningskreds (59. Lægd).
Byraadet bestaar af ialt 11 Medlemmer, hvoraf
den folkevalgte Borgmester som Formand.
Byen er Sæde for Amtmanden over S. Amt.
S. er Station paa den vestsjællandske
Statsbane og Udgangspunkt for den private 15,9 km
lange, 1903 aabnede S.—Vedde Bane, som er
Sidebane til Tølløse—Høng Banen og drives af
Staten.
Historie. S. er ikke nogen gl By, i alt
Fald ikke som Købstad, da den først fik
Privilegier 27. Aug. 1638. Som Bebyggelse er den
vel nok opstaaet længe før, og i Ly af det
senere Akademi er da Byen vokset op. Men
den blev aldrig nogen stor By (1672 havde den
528, 1769: 529 Indb.) og fik aldrig nogen
selvstændig Historie. Dens Historie er Klosterets
og Akademiets. — Klosteret blev anlagt
ved Midten af 12. Aarh. af Hvideslægten som et
Benediktinerkloster, men omdannedes kort Tid
efter af Absalon til et Cistercienserkloster og
Abbedi, som han 1161 indviede til Jomfru Maria,
ligesom han skænkede det store Rigdomme i
Tiender og Jordegods. Det blev snart et af
Nordens rigeste og mest ansete
Cistercienser-Klostre. Regenterne, især Valdemar Sejr,
Christoffer II, Valdemar Atterdag og Dronning
Margrete, begunstigede det ved Gaver og
Privilegier, og dets Abbeder indtog en høj Stilling
bl. Rigets Prælater. Efter Reformationen blev
-det selvfølgelig Kronens Ejendom, men dets
store Anseelse gjorde, at det blev bestaaende
længe efter, og først fra 1580, da det som
Krongods forlenedes til Peder Reedtz, kan det
regnes som ophævet. De store Klosterbygninger,
der bestod af 4 sammenbyggede Fløje, hvoraf
deri nordlige var Kirken, og som indesluttede
Fratergaarden (alle genopførte efter en Brand
1247), er nu forsvundne paa Kirken og
Klosterporten (samt et Stykke Mur ved Kirkegaarden)
nær. Bygningerne stod i alt væsentlig indtil
1734, da de nedbrødes, dog med Bevarelse af
Klosteromgangen og Kirken, saa at de ny, 1747
fuldendte Bygninger ligeledes dannede et
firfløjet Kompleks. Det var disse ny Bygninger,
der brændte 1813; dog blev de to Sidepavilloner,
Lektorboligerne, staaende og viser, hvorledes
det afbrændte Akademi har set ud; den ene af
Pavillonerne var i omtr. 40 Aar Bolig for B. S.
Ingemann, hvis Navn saa stærkt er knyttet til
S., og paa hvis Grav der er rejst en
Mindestøtte. — I S. er Forfatteren Jens Schielderup
Sneedorf og Sønnen, Historikeren Frederik
Sneedorf, Biskop Jens Paludan-Müller,
Historikeren Chr. Molbech, Politikeren J. B. S. Estrup
og Matematikeren P. C. Julius Petersen født.
(Litt.: N. Durop, S. humili spiritu descripta
[Kbhvn 1635]; Wendelboe og Estrup,
»Beskr. af Mindesmærker i S. Akad. Kirke med
en hist. Indledn. om den gl. Klosterkirke«
[Kbhvn 1836]; S. M. Gjellerup, »Studier til
de Soranske Stiftelsers Hist.« [i »Hist. Tidsskr.«
4. Rk., VI]; Th. Hansen, »S. En Beskrivelse
af Klosteret, Akademiet, Kirken,
Læreanstalten og S.’s nærmeste Omegn« [Kbhvn 1883];
Boesen i S. Skoles Program [1902]; P.
Madsen, »Hvidernes Kirke i S.« [Kbhvn 1904]; N.
P. Larsen, »Begravelsespladser i S. fra den
ældre Middelalder til vore Dage« [Slagelse
1908]; P. Schjærff, »S. Klosters og Kirkes
Historie 1536—1737« i »Aarb. f. S. Amt« II,
1913; »Danske Byer og deres Mænd«, XXVI,
1918; Trap, »Danmark«, 4. Udg. III).
(H. W.). M. S.
Sorø Akademi, hvis officielle Navn nu er
»S. Akademis Skole«, er siden 1903 en
fuldstændig højere Almenskole med alle 3
Retninger i Gymnasiet, Realklasse og dobbelte
Mellemskoleklasser. Den har foruden Rektor 8
Lektorer, 12 Adjunkter og Lærere i Skrivning,
Tegning, Musik og Sløjd. Af Eleverne, ialt c.
300, er et bestemt Antal Kostelever med Ophold
paa Akademiet (Alumner), de øvrige kun
skolebesøgende. Akademibygriingerne, der ligger S.
f. Byen i S. Landdistrikt paa det gl. Klosters
Plads, er opført 1822—27 (Statsbygmester P.
Malling); den meget anselige Hovedbygning er
i lgn. Stil og med samme Grundrids som
Frederiksberg Slot, er helt igennem dekoreret af
Hilker (1859—71) og har en Mængde Portrætter
og Buster af Konger og bekendte Mænd. V. f.
Hovedbygningen ligger Rektorgaarden samt et
andet Bygningskompleks, V. f. Klosterporten
det store Gymnastikhus og Ø. f. denne den
1859—60 udvidede Kvæsturbygning, som nu
ogsaa huser Biblioteket (c. 70000 Bd). Af
Bygningerne fra før Branden 1813 staar endnu de to
af Sidepavillonerne, alm. kaldt Ingemann’s Hus
og Molbech’s Hus. I »Fratergaarden«, Pladsen
mellem Kirken og Hovedbygningen, er der 1912
over »Fraterbrønden« rejst et Brøndhus. Til
Akademiet hører en 5,5 ha stor smuk Have,
anlagt 1864—65, med mange sjældne Vækster, og
i denne er 1898 afsløret en Bronzestatue af
Holberg (V. Bissen). V. f. S. Sø ligger
Højdepunkterne »Parnas« med en 1917 afsløret
Mindesten for Digteren Chr. Hviid Bredahl samt
Restaurationspavillon og »Helikon«, hvorfra der
er vid Udsigt. Den økonomiske Administration
er underlagt Kvæsturen for Universitetet og
S. A. Akademiet har en meget betydelig
Formue; foruden Bygningerne og Kapital ejer det
6 Gaarde i Byen, fl. Hovedgaarde og andet
Jordegods, 15 Landsbykirker og c. 3600 ha Skov
m. m.; dets aarlige Indtægter har i de senere
Aar været omkr. 2/3 Mill. Kr, men Udgifterne
samtidig c. 1 Mill., altsaa betydeligt
Underskud. Dette Forhold hidrører dog dels fra de
 |
| Sorø Akademi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
