Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 970 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sospirante - sospiro - Sospita - Sossos - sostenuto - Sostrup - Sosva - Sot - Sotades - Sotdug - Soteira - Soter - Soteria - Soteriologi - Sothisperiode - Sotka - Sotkamo - Sotnie - Soto, Dominicus de - Sotor - Sotra - Sotteville les Rouen - Sottie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sospirante (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
sukkende, klagende.
S. L.

sospiro (ital., fr.: soupir, »Suk«), i den mus.
Terminologi Betegnelse for en halv Takts Pause.
S. L.

Sospita (lat.), »Frelserinden«, Tilnavn især
til Juno; i Paakaldelserne hedder Gudinden
Juno s., mater, regina (Moder, Dronning). I
Lanuvium fandtes hendes gamle Helligdom, en
Lund og et Tempel. Fra den Tid af, da Romere
og Latinere traadte i Forbund (338 f. Kr.),
dyrkedes denne opr. lat. Gudinde ogsaa i Rom og
nød megen Anseelse; saaledes havde hun
Templer baade paa Palatinerbjerget og forum
olitorium. Hovedhelligdommen var dog stedse den
gamle i Lanuvium, rigt udstyret og med et
talrigt Præsteskab. Hvert Aar bragte Konsulerne
her paa bestemt Tid et Offer. Om Gudindens
Anseelse vidner det ogsaa, at der saa sent som
linder Antoninus Pius byggedes et nyt
Tempel. Om hendes ejendommelige i Kunsten
gentagne Gange afbildede Skikkelse smlg. Afb.
Juno, S. 251.
H. A. K.

Sossos, se Kronologi (Babylonerne).

sostenuto (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
udholdt, baaret, betegner, at hver Node skal
have sin fulde Taktværdi og bæres jævnt og tæt
over i den flg. S. forekommer undertiden ogsaa
som Tempobetegnelse, omtr. ensbetydende med
meno mosso, mindre hurtig.
S. L.

Sostrup, se Benzon, S. 1.

Sosva [’såzv_a], Navn paa fl. Floder i det
nordlige Rusland og Nordvestsibirien, bl. hvilke
nævnes: 1) S., Severi-S. ell. Store S. i
Guv. Tobolsk, udspringer paa Østsiden af
Ural-Bjergene ikke langt fra Petschoras Kilder,
strømmer under flere Krumninger i østlig og
nordlig Retning og udmunder i venstre Bred af
Ob i Nærheden af Beresov. Syd fra modtager S.
Lille S., der er 215 km lang og afvander en
sumpet Skovegn; fra Ural modtager S. den 300
km lange Sygva. S., der er 693 km lang, har i
Bjergene et rivende Løb, men snor sig til Slut
gennem lave Sumpe. Den afvander 87001 km²
og er sejlbar paa en Strækning af 350 km. — 2)
S. ell. Syd S. i Guv. Perm og Tobolsk,
udspringer i Ural, strømmer mod Ø. og udmunder i
Tavda, der hører til Obs Flodsystem. Længden
er 300 km. — 3) S. i Guv. Archangelsk,
udspringer paa Tundraen, strømmer mod SV. og falder
i højre Side af Petschora. S. er 160 km lang og
særdeles vandrig.
(H. P. S.). N. H. J.

Sot, Sygdom, er en fællesnordisk (oldn. sótt)
og fællesgermansk (got. sauhts, tysk »Sucht«)
Afledning af et Verbum (got. siukan), som betød
»være syg«. Nu bruges Ordet næsten kun som
sidste Led i Sammensætninger (Blegsot, Farsot.
Gulsot, Svindsot o. s. v.), sjældnere er det som
første Led (Sotteseng).
V. D.

Sotades [gr. -’tade.s], gr. Digter i Beg. af
3. Aarh. f. Kr., stammede fra Maronea i
Thrakien. men opholdt sig for en stor Del i
Ægypten, hvor Kong Ptolemaios Filadelfos, opbragt
over et Smædedigt, skal have ladet ham
drukne. Af hans lystige, for en stor Del uanstændige
Digte er der bevaret enkelte Brudstykker,
hvoriblandt der dog ogsaa findes nogle kønne
Sentenser. De er udgivne af Meineke i Fragmenta
comicorum græcorum, III. Efter S. er opkaldt
det sotadeiske Vers, som er et ionisk Vers
(s. d.) af Grundformen ⎼ ⎼ ⏝ ⏝ ⎼ ⎼ ⏝ ⏝
⎼ ⎼ ⏝ ⏝ ⎼ ⏓, men i Reglen behandles
med meget stor Frihed.
H. H. R.

Sotdug, se Fumago.

Soteira [-’tæ^i-] (gr.), »Frelserinden«, Tilnavn
til forsk. Gudinder, saasom Hera (lat. Sospita),
Themis, Tyche, o. a.
H. A. K.

Soter [’so.te’r], Frelseren, Befrieren,
Lykkens gode Giver, et alm. brugt Tilnavn til
forskellige gr. Guddomme. For Zeus S. drikkes
ved Symposierne det første Glas, naar
Maaltidet er endt. En Statue for ham fandtes i
Athen, et Tempel i Peiraieus. I Havsnød
anraabtes Poseidon ell. Dioskurerne som S., og
ligeledes findes Navnet anvendt i Paakaldelser
af Asklepios (som Lægegud), Apollon,
Herakles og andre. Af samme Betydning er
Soteira.
H. A. K.

Soteria [gr. -’ria] (gr., Frelserfesten), 1)
fejredes paa forsk. Steder i Hellas. Den
kendteste er den, som indstiftedes for Apollon
i Delfoi Aar 279 f. Kr., efter at det var lykkedes
at hindre Gallernes Angreb, som Sagnet
hævdede, ved Gudens kraftige Bistand. Den
fejredes hvert Aar med Væddekampe.

2) Takkefest ell. Offer for Frelse i Krig, fra
Sygdom e. l. Den bragtes i Reglen Zeus Soter.
H. A. K.

Soteriologi (gr.) betegner i den kristelige
Dogmatik Læren om Frelsen ved Kristus.

Sothisperiode [-tis-], se Kalender
(Ægypterne).

Sotka, se Kuloi.

Sotkamo [’såtkamå], Sogn i den sydøstl. Del
af Uleåborgs Län, Finland. 2628 km², (1921)
11497 Indb. Dampskibshavn S. ved Søen
Kianto-Järvi, som staar i Forbindelse med Oulu-Järvi
(Uleå Träsk).
M. H-n.

Sotnie [russ. ’såtnja] er en Underafdeling i
de russ. Kosakregimenter og ved det russ.
Landeværn. S. svarer nærmest til Eskadronen
og Kompagniet.
O. F.

Soto [’såt_å], Dominicus de, rom.-kat.
Teolog, f. 1494 i Segovia, d. 15. Novbr 1560,
spillede en betydelig Rolle ved
Tridentinerkoncilet og var ogsaa en frugtbar Forfatter. Han
opponerede mod Nominalismen og var en ivrig
Tilhænger af Thomas Aquinas. En Tid lang var
han Karl V’s Skriftefader. Han var
Dominikaner og levede Vekselvis i Klostret og ved
Salamancas Universitet.
A. Th. J.

Sotor, en til Beskyttelse af Træ mod
Pæleorm brugt Imprægneringsvædske, der
formentlig er en Tjæreolie.
E. Su.

Sotra, se Sartor.

Sotteville les Rouen [så’tvil-le-’rwã]. By i
det nordlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure,
ligger ved Seine og 2 km S. f. Rouen. (1921)
21000 Indb. Byen har betydelig Industri:
Spinde- og Væverier for Bomuld, Tilvirkning af
Rebslagervarer, Kemikalier og Olie,
Jernbaneværksteder for Vestbanen. Sindssygeanstalt.
(M. Kr.). E. St.

Sottie [sårti] ell. Sotie (fr., »Narrespil«),
en Art parodisk, satirisk, allegorisk Skuespil,
som væsentlig hører den senere fr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>